Prøv avisen

Gravskændinger vækker særligt stærke følelser

En mand er nu varetægtsfængslet efter at have spraymalet mindst 81 sten med den sataniske påskrift ”666”. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det er et sundhedstegn, at folk altid reagerer meget stærkt på nyheder om gravskændinger, mener biskop og formand for kirkegårdsforening

Der blev foreslået flere alternative former for straf til den eller de skyldige, da det i forrige uge kom frem, at mindst 81 gravsten var blevet vandaliseret i Hadsund i Himmerland. I Kristeligt Dagblad mente en kvinde for eksempel, at de skulle have nogle bank, mens en mand på Facebook foreslog stening. Historien blev dækket af en bred vifte af medier, der formidlede nyheden til forargede lyttere, læsere og seere.

En lignende reaktion kom, da 140 gravsten blev væltet på en kirkegård på Ærø i 2012. Her samlede øens beboere ind til en dusør til vidner, der kunne levere oplysninger om gerningsmanden. Ligeledes kom der stærke reaktioner på nyhederne om gravskænding af en muslimsk gravplads i Brøndby i 2015 og på kirkegårde i Bov og Mariager i 2011.

Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, blev meget berørt af nyheden om gravskændingen for nylig i Hadsund. Men han trøster sig ved, at episoderne er sjældne, og at befolkningen reagerer, som den gør.

”Det er et sundhedstegn, at det vækker så stærke følelser i folk. Det gjorde det meget tydeligt i dette tilfælde, ligesom det gør, hver gang nogen begår hærværk på en kirkegård. Det understreger den betydning, som kirkegårde og gravsteder har for os. Det er ikke bare et ligegyldigt rum. Vi føler os derimod meget berørt af, at nogen kan finde på sådan noget,” siger han.

Nordjyllands Politi kunne i onsdags melde ud, at de havde anholdt en 46-årig mand fra lokalområdet i Hadsund og sigtet ham for groft hærværk. Efter et grundlovsforhør blev den sigtede varetægtsfængslet i fire uger. Begrundelsen for varetægtsfængslingen var blandt andet, at manden har en behandlingsdom for brandstiftelse og er sigtet i en anden sag om gravskænding på en kirkegård i Visborg, få kilometer fra Hadsund.

Også i Visborg blev op mod 100 gravsten overmalet med spraymaling. Dengang var det dog ikke med dyrets tal ”666”, hvilket var tilfældet i Hadsund. Tallet stammer fra Johannes’ Åbenbaring i Det Nye Testamente og forbindes populært med satanisme. Ikke desto mindre var reaktionerne også meget stærke i Visborg, hvor episoden også blev dækket i medierne, og hvor der ligesom i Ærø blev samlet ind til en dusør.

Medieinteresse er et element, der går igen i de fleste sager om hærværk på kirkegårde, har Anne Kjærsgaard lagt mærke til. Hun er postdoc ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i mindekultur og kirkegårde.

”Historien i Hadsund var i stort set alle medier og på alle platforme. Og det går fint i tråd med, at alle de andre sager om gravskænding, som jeg kender til, har været beskrevet i medierne. Det siger noget om, at dette ikke bare betragtes som almindeligt hærværk, men som en virkelig grænseoverskridende handling. Vi tænker normalt, at der er et skarpt skel mellem at være død og levende, men for de efterladte er grænsen ikke fuldstændig skarp. De døde kan forsat opleves som nogen, der skal drages omsorg for. Når gravsteder udsættes for hærværk, mislykkes den opgave, og de døde opleves som udsatte og sårbare,” siger hun.

Anne Kjærsgaard ser dette som et eksempel på, at gravsten har en særlig værdi for de fleste.

”Hvis nogen får ødelagt en gravsten, går man ikke bare ned og køber en ny. Der ligger en særlig følelsesmæssig værdi i disse sten, ligesom der gør i et arvestykke, der heller ikke bare kan erstattes. Gravsten bliver en slags substitutkrop for de efterladte, og det er nok endnu en grund til, at hærværk mod dem vækker så stærke følelser,” siger hun.

Mange sager om gravskænding har bestået af væltede gravsten. For eksempel blev 21 gravsten væltet af berusede teenagere på Læsø en aften i 2005. Beruset var også den mand, der efter en halfest i 2006 væltede 17 gravsten på Stenstrup Kirkegård på Fyn. Samme år blev flere end 900 grave skændet rundt omkring i Danmark. Blandt andet i december, hvor to kirkegårde i Fredericia og 100 gravsteder på Assistens Kirkegård i København blev hærget.