Prøv avisen

Gravskændinger: Politikere beskyldes for at skelne mellem muslimer og kristne

Det har vakt kritik, at politikere ikke noget før har grebet ind i gravskændinger i Danmark. Her ser vi tre pårørende til væltede grave på den muslimske gravplads i Brøndby. Gravpladsen blev udsat for hærværk i sidste uge, hvor over 50 gravsten blev væltet. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Debattører undrer sig over, at fremtrædende politikere først sætter gravskænding på den politiske dagsorden efter hærværket mod en muslimsk gravplads. Politikerne har dobbeltstandarder og er særligt følsomme over for religiøse mindretal, siger kritikerne

Hvorfor tales der om hårdere straffe og hadforbrydelser, når der væltes gravsten på en muslimsk gravplads, men ikke når det samme sker på en kristen kirkegård?

Det spørgsmål rejser politikere og debattører, efter at justitsminister Mette Frederiksen (S) på baggrund af weekendens hærværk mod den muslimske gravplads i Brøndby nu har varslet en hårdere kurs mod hadforbrydelser. Radikale Venstres Zenia Stampe har tilsvarende kritiseret Københavns Vestegns Politi for at betegne hærværket som ”drengestreger”.

Men ikke kun muslimske gravsteder vandaliseres. Der er jævnligt begået hærværk mod danske kirkegårde, som da en række gravsten blev væltet og smadret i Faaborg på to kirkegårde tidligere i år. På Ærø blev 140 gravsten væltet, og flere blev ødelagt efter hærværk mod kirkegården ved Søby Kirke i 2012.

Derfor finder Søren Hviid Pedersen, konservativ debattør og kommentator på Berlingske, det ”beskæmmende”, at politikerne først med vandaliseringen af den muslimske gravplads vil tage affære.

”Det er underligt, at der er tale om religionskritik, når man sviner kristne traditioner til og laver hærværk på kirkegårde, men når man kritiserer alle andre religioner og trossamfund, så er man racist, eller så er der tale om hadforbrydelser. Jeg finder det beskæmmende, at alt, hvad der sker af dårlige ting i forhold til kristendommen, affejes som drengestreger,” siger Søren Hviid Pedersen.

Ifølge Carsten Breengaard, teolog og lektor emeritus, er der tale om dobbeltstandarder, når politikerne ikke i samme omfang tager afstand fra hærværk mod kirkegårde som mod muslimske gravpladser.

”Efter min mening er det et brud på den almindelige retssikkerhed. Her bliver Grundlovens rettighed om, at vi er lige for loven, ophævet for at give et mindretal en særlig beskyttelse. Det er grundlæggende et udtryk for vor tids overfølsomhed over for religiøse mindretal,” siger Carsten Breengaard.

Christopher Arzrouni, debatredaktør på Børsen og medlem af Det Etiske Råd, kalder det ”hyklerisk”, at justitsminister Mette Frederiksen har bebudet en lovændring efter hærværket mod den muslimske gravplads.

”Er det et særligt had, når det er rettet mod muslimer og ikke mod kristne? I stedet for at det handler om, hvad der rent faktisk sker, så handler det om motivet. Det er blevet et flip at kalde noget for en hadforbrydelse, og det er, som om det er en særlig fin type forbrydelse, men en forbrydelse er en forbrydelse,” siger Christopher Arzrouni.

Også fra politisk side udtrykkes der undren over, at justitsministeren varsler lovstramninger efter hærværket mod den muslimske gravplads. En af kritikerne er Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører.

”Jeg forstår ikke, hvorfor det i særlig grad skulle være et problem, at det går ud over en muslimsk gravplads frem for en kirkegård. Jeg synes, at det er enormt trist, når nogen vandaliserer en kirkegård, men det er lige galt, og det bør straffes lige hårdt, uanset om det går ud over muslimer eller kristne,” siger Peter Skaarup.

Esben Lunde Larsen, Venstre-politiker og teolog, mener, at Mette Frederiksens ønske om at stramme loven er et udtryk for regeringens sekularistiske tilgang:

”Det er tegn på en ligegyldighed over for trossamfund som det kristne og det jødiske, der også har oplevet gravskændinger. Dem har hun viet alt for lidt opmærksomhed, og det er dybt kritisabelt,” siger Esben Lunde Larsen.

Kristeligt Dagblad forsøgte hele dagen i går at få både justitsministeren og Radikale Venstres Zenia Stampe i tale, men det har ikke været muligt. Til gengæld siger Trine Bramsen, Socialdemokraternes retsordfører:

”Jeg kan ikke genkende, at vi først sætter fokus på området efter hærværket mod den muslimske gravplads. Vi har set nogle grupperinger, der udøver meget hadefulde handlinger, og det har vi arbejdet på at få løst i flere år med regeringssamarbejdet,” siger Trine Bramsen.