De fleste ord - ikke mindst dem i medierne - er flygtige, og i reglen hurtigt glemt igen. Anderledes vægtige er ord, der mejsles ind i sten - som da Gud gav Moses De Ti Bud.
Eksemplet anføres af Daniel Øhrstrøm i forordet til hans nye salmesamling, hvor han har digtet videre på indmejslede ord på kirkegårdenes gravmæler. ”Det bedste er i vente” hedder bogen med en titel, direkte oversat fra Frank Sinatras gravsten, ”The best is yet to come”.
Daniel Øhrstrøm er forfatter, og omgås som journalist på Kristeligt Dagblad i sit daglige arbejde mediernes flygtige ord, men i fritiden går han ture på kirkegårde og lader sig her inspirere af de dødes sidste hilsener til salmer om den kristne påsketro på opstandelsen.
På kirkegården finder han fred til hoved og sjæl, forklarer han, mens vi går sammen på Assistens Kirkegård, bag de gulkalkede mure på Nørrebro i København.
Vi går her en smuk formiddagstime, hvor en sprød forårssol sender skrålys ned fra himlen over grave og beplantninger, som en metereologisk understregning af den tætte forbindelse mellem hverdagsliv og evighed, som Daniel Øhrstrøm skriver om i sine salmer. En evighed, hvor det bedste - efter hans og Frank Sinatras opfattelse - er i vente.
Med sine salmer rammer Daniel Øhrstrøm lige ind i den aktuelle debat om opstandelsen, der tog sin begyndelse, da sognepræst Per Ramsdal erklærede, at han ikke troede på Jesu fysiske opstandelse.
For Øhrstrøm, derimod, er opstandelsen centrum for den kristentro, han er vokset op med og lever sin dagligdag ud fra.
”Tager man opstandelsen, og dermed evighedsperspektivet, ud af kristendommen, reduceres den til en smuk livsfilosofi og nogle etiske livsregler og gode råd, som man kan leve sit liv efter,” fastslår han, på vej til eventyrdigteren H.C. Andersens grav. Også Andersen troede på det evige liv, for som man kan læse i et citat fra hans forfatterskab på gravstenen: ”Den sjæl Gud i sit billede har skabt er uforkrænkelig, kan ei gå tabt, vort jordliv her er evighedens frø, vort legem døer, men sjælen kan ei døe.”
”Det er en af de indskrifter, jeg holder meget af,” fortæller Daniel Øhrstrøm, og uddyber:
”Som et frø puttes i jorden og bliver til en ny plante, skal vores liv vokse videre i evigheden. Det er et evighedshåb, som samtidig kaster lys over vores liv her og nu.”
Sådan, som det gjorde det for hans milde og elskede morfar, der døde i 2001.
”Min morfars begravelse er en af de lyseste, jeg har været med til. Her bar troen på opstandelsen igennem: Livet slutter ikke her, men vil fortsætte hos Gud, og begravelsen kom derfor nærmest til at forme sig som en 'på gensyn'-fest.”
Morfaderen med den lyse tro levede og døde på skriftstedet fra Filipperbrevet 4, 4: ”Glæd jer altid i Herren”, og det står nu som en prædiken til de forbipasserende på hans gravsten på Herlev Kirkegård.
”Nogle gravsten har indskrifter, der mest af alt minder om selvfede cv'er, hvor den afdøde - eller hans familie - remser op om alt det store og succesfulde, vedkommende har udrettet i livet, men som jo i virkeligheden bare er et udtryk for tomhed. Helt modsat min morfars 'Glæd jer altid i Herren'. Det fortæller ikke om store bedrifter, men prædiker om et liv, båret af troens glæde.”
Daniel Øhrstrøm har skrevet flere bøger, men debuterer nu som salmedigter.
”Det gør jeg i stor ydmyghed, for i Danmark har vi jo så mange fantastiske salmedigtere, men jeg følte simpelthen, at jeg var nødt til at skrive dem.”
En af inspirationskilderne er Grundtvig, hvis store påskesalme, ”Påskeblomst! hvad vil du her?”, Daniel Øhrstrøm har digtet en nutidig salme over, hvor han skriver om mælkebøtten i stedet for Grundtvigs påskelilje.
”På Grundtvigs tid var påskeliljen foragtet, ligesom mælkebøtten er det nu, og som Grundtvigs salme bevæger sig fra tvivl til tro, er mange af mine salmer vokset ud af tvivlen, men de ender altid i troen på, at Gud kan gribe ind og skabe lys og en ny begyndelse i mørket både før og efter døden.”
Salmerne pressede sig på, og det begyndte for fem år siden i en orlovsperiode med små opbyggelige rim i hovedet, når han købte ind i Netto. Siden - blandt andet inspireret af indskriften på morfaderens gravsten - opstod den originale tanke at digte videre på nogle af de indskrifter, han på sine kirkegårdsvandringer fandt indmejslet på gravstenene - eller siden, da idéen til en bog tog form, har fundet ved at gennemgå billeder af 6000 gravsteder på hjemmesiden gravsten.dk.
Hans bog er illustreret med fotos af de gravsten, hvis indmejslede ord har inspireret. I enkelte tilfælde kan man også fornemme en inspiration fra de pågældende afdøde, men det er undtagelsen. Daniel Øhrstrøm fokuserer på ordene, ofte slidstærke sentenser fra Bibelen eller salmer, så gravstenene på denne måde kommer til at stå som små prædikestole over liv og evighedshåb.
Ord som ”Min nåde er dig nok”, eller ”I er jordens salt. I er verdens lys”, eller ”Herren er min hyrde” og ”Gud er kærlighed”. Eller de mere personlige, som ”Ordet skæbner hvad det nævner”, fra journalisten og højskolemanden Poul Erik Søes gravsten, eller fra forfatteren Tom Kristensens - hentet fra digtet ”Græs”: ”Bøjer jeg mig så dybt som jeg kan, vokser verden sig stor”.
At så mange henter inspiration fra troens verden, ser Daniel Øhrstrøm som et udtryk for en længsel efter mening.
”En længsel efter at finde tilbage til Guds hånd.”
Og naturligvis har han også tænkt over, hvad der engang skal stå på hans egen gravsten, nemlig ”Himlen er et hjerterum”.
”For som mennesker lever vi i Guds hjerterum, her som i evigheden,” siger han og tilføjer, at troen kan inspirere os til at åbne hjerterummet for hinanden her på jorden, ”så livet også bliver lidt mere himmelsk allerede her.”
Født 1979, kulturjournalist på Kristeligt Dagblad, fordragsholder og medforfatter til bl.a. ”Den forbudte frelse” og ”Mit livs øjeblik”.
- inspireret af indskriften på H.C. Andersens gravsten
Du kan lægge mig i jorden,
og begrave mig i blomster,
men min død blir kun forloren,
alle vækster har genkomster.
Det ved det mindste frø,
der vokser frem i trods;
for at leve - må man dø,
for så vågner Gud i os.
Livet slutter ikke her.
Vi skal ses, hvor Jesus er.
Men lev dit liv, før du skal dø,
det er evighedens frø
Du vil finde mig i Himlen,
hvor jeg fester hos min fader,
dér er liv i sjælevrimlen,
alle elsker, ingen hader.
For døden er en port,
der virker mørk og trang,
men når alt blir tomt og sort,
vil vi høre englesang.
Livet slutter ikke her...
ANNONCE: Køb bogen ”Det bedste er i vente” her.