Grimhøjmoské kan ikke stækkes ved at fjerne vielsesbemyndigelse

Flere politikere kritiserer moskéen for rabiate synspunkter over for børn og kvinder. Kirkeminister Bertel Haarder (V) åbner for at fratage ekstreme imamer vielsesbemyndigelsen. Men i Grimhøjmoskéen har de ingen

Moskeen på Grimhøjvej.
Moskeen på Grimhøjvej. Foto: Mikkel Østergaard.

Imamer ved Grimhøjmoskéen går ind for stening, korporlig afstraffelse af børn og kvinders underkastelse under manden. Det fremgik af en dokumentarudsendelse på TV 2 i denne uge.

Politikerne fra venstre til højre har været enige om at fordømme de rabiate krænkelser af menneskerettighederne, og kirkeminister Bertel Haarder (V) har truet med at fratage rabiate imamer deres vielsesbemyndigelse. En bemyndigelse, de ikke har i Grimhøjmoskéen, ligesom den ikke tilhører et godkendt trossamfund ifølge Kirkeministeriet. Derimod er moskéen organiseret i en godkendt forening.

Det understreger også Brian Arly Jacobsen, der er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

”Grimhøjmoskéen, som debatten drejer sig om, er ikke godkendt som trossamfund og har derfor heller ikke vielsesbemyndigelse. Jeg tror heller ikke, hvis man tager den politiske situation i betragtning, at moskéen ville opnå tildeling af vielsesbemyndigelse og godkendelse som trossamfund, fordi det i sidste ende er kirkeministeren, der bestemmer. Den tilladelse ville ingen kirkeminister tildele på baggrund af debatten,” siger Brian Arly og understreger, at godkendelse og vielsesbemyndigelse hænger sammen.

”Efter de gældende regler bliver man godkendt som trossamfund ved at få vielsesbemyndigelse. Man kan derfor efter de gældende regler ikke fratage en imam vielsesbemyndigelsen, mens trossamfundet opretholder sin godkendelse, hvis man skulle ønske det. Fra statens perspektiv kunne man argumentere for, at det ville være en god idé at fastholde denne forbindelse, fordi det forpligter moskéernes bestyrelser til ikke at vælge for yderligtgående imamer,” siger Brian Arly og understreger, at der i dag ikke eksisterer regler for fratagelse af vielsesbemyndigelse og godkendelse.

Det er netop muligheden for den type regler, som et udvalg om trossamfund nedsat af kirkeminister Bertel Haarder skal undersøge.

”Som debatten er lige nu og med kirkeministerens udtalelser, kan man sagtens forestille sig, at det bliver udvalgets vigtigste opgave, selvom der også er andre punkter i kommisoriet. Trossamfund uden for folkekirken har jo for eksempel heller aldrig fået deres forfatning, som Grundloven forudsætter,” siger Brian Arly.

Grimhøjmoskéen er organiseret som en forening, der nyder godt af visse skatteregler. Brian Arly tvivler dog på, at staten kan iværksætte sanktioner eller opløse foreningen, som er lovligt etableret, medmindre den begår noget kriminelt.

Tim Jensen er lektor på Institut for Historie og Religionsstudier på Syddansk Universitet. Han hæfter sig ved signalpolitikken i Bertel Haarders udtalelser.

”Det virker, som om ministeren vil vise handlekraft og signalere til andre politikere og muslimske moskéer: Vi holder øje med jer. I det konkrete tilfælde har udtalelserne ingen anden vægt, og det ville som sagt være rimeligt at afvente, hvad udvalget kommer frem til. Nu kan udtalelserne måske også ses som et vink med en vognstang til udvalget om, hvad de skal komme frem til,” siger Tim Jensen.

Han mener, at det umiddelbart kan være svært at se, hvordan en mulighed for tilbagekaldelse af en godkendelse eller fratagelse af vielsesbemyndigelse vil have den ønskede effekt, hvad angår reel overholdelse af lov og moralske normer.

”Allerede nu beror godkendelsen på, om man opfylder en række kriterier, som handler om menneskerettigheder og ligestilling og en demokratisk opbygning af trossamfundet. Men selvfølgelig skal staten have mulighed for at tilbagekalde noget, den har godkendt under bestemte præmisser, hvis ikke de holder længere. Men det kræver meget præcise regler, og jeg ved ikke, om det er muligt at opstille dem. Dog vil bestemte handlinger eller udtalelser pege tilbage på de kriterier, man er blevet godkendt efter, og på den måde kan man måske fastslå, om forudsætningerne er blevet brudt. Men de udtalelser, en imam fremsætter i en konkret sag, behøver jo ikke at deles af resten af trossamfundet,” siger Tim Jensen og tilføjer:

”Desuden skal man tænke sig grundigt om, når man formulerer sådanne regler. For hvor går grænsen for, hvor grove udtalelserne må være? Og hvilke lande vil vi ikke acceptere støtter moskéer eller trossamfund i Danmark? Desuden skal man finde frem til, hvordan man vil monitorere alle trossamfund, så man kan gribe ind, hvis de overtræder bestemte regler,” siger Tim Jensen.