Grøn kirke og børnearbejde optager ny kirke- og kulturminister

Husk, at folkekirken er folkets og ikke statens kirke, lød det fra den afgående minister Mette Bock (LA), da hun i dag overdrog roret i Kirkeministeriet til den tidligere roskildeborgmester Joy Mogensen (S)

Kirkeminister Joy Mogensen (S) synger i Kirkeministeriet flankeret af Mette Bock (LA), afgående kirkeminister. Bagefter gav den nye kirkeminister sin forgænger bogen ”De ting du først ser, når du sætter farten ned” af den buddhistiske munk Haemin Sunim. –
Kirkeminister Joy Mogensen (S) synger i Kirkeministeriet flankeret af Mette Bock (LA), afgående kirkeminister. Bagefter gav den nye kirkeminister sin forgænger bogen ”De ting du først ser, når du sætter farten ned” af den buddhistiske munk Haemin Sunim. – . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Kirkens folk er et både krigerisk og syngende folk.

Med denne ligefremme konstatering indledte Mette Bock (LA) i dag sin tale, da hun overdrog posten som kirkeminister til den 38-årige Joy Mogensen (S). Af samme grund var Højskolesangbogen forinden blevet delt rundt, hvorefter både ministeriets ansatte, den kommende og afgående minister og en samling journalister stemte i på Grundtvigs salme ”I al sin glans nu stråler solen”.

Mette Bock understregede flere gange, at man skal kunne stå på mål for enddog ikke så lidt kritik, når man bestrider stillingen som kirkeminister.

”Man kan lige så godt sige det lige ud. Der er kraft og saft og meget stærke holdninger til, hvordan tingene skal være,” sagde hun i sin overdragelsestale.

Her gav hun Joy Mogensen det gode råd med på vejen, at hun skulle passe på med at betragte folkekirken som en statskirke.

”Jeg måtte på et tidspunkt sige til en af dine forgængere, Manu Sareen (dengang medlem af De Radikale), at han havde det med at sige noget, når han skulle holde mund, og holde mund, når han skulle sige noget. Den balancegang skal du finde ud af at bevæge dig i,” sagde hun.

Dermed var rammen sat for Joy Mogensens entré i Kirkeministeriet. Kirkepolitik har ellers ikke været det emne, der har fyldt i valgkampen, og i den nye regeringsaftale er der ikke nævnt nogle kirkepolitiske mærkesager. Selv siger hun også, at hun endnu ikke har et egentlig manifest for, hvilke konkrete sager hun vil arbejde for. Hun understreger dog, at der er flere dele af kirkens arbejde, hun finder interessant.

”Det, der blandt andet har inspireret mig fra min kontakt til de lokale kirker i Roskilde, er arbejdet med børn og børnefamilier. Ikke mindst det, der bliver gjort med salmesang for de helt små og særlige familiegudstjenester. Det tror jeg er vigtigt for, at folkekirken kan blive ved med at være relevant for en bred del af befolkningen.”

Derudover fremhæver hun arbejdet med Grøn Kirke.

”Det har været spændende at følge som lokalpolitiker, og måske kan det også have et nationalt præg. Hele spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til skaberværket og den natur, vi lever i, har i kirken en interessant overbygning. Det er et ellers et emne, der typisk kommer til at handle om affaldssortering og lignende,” siger hun.

Selvom Joy Mogensen endnu ikke har et egentligt katalog over, hvilke konkrete kirkepolitisker tiltag hun gerne vil realisere, ligger der allerede flere sager og presser sig på, når hun møder ind til sin første arbejdsdag i Kirkeministeriet.

Ikke mindst er der spørgsmålet om præstemangel, siger Kurt E. Larsen, professor i teologi ved Menighedsfakultet i Aarhus.

”Der blev lavet en betænkning med et lovforslag om, at andre akademikere end teologer skulle have mulighed for at søge præstestillinger. Det var der dog ikke flertal for. Men problemet er der stadig, så hvad gør man nu? Der vil mange nok forvente, at den nye kirkeminister tager bolden op,” siger han.

Derudover arver Joy Mogensen et politisk ønske fra partiets kirkeordfører gennem de seneste 18 år, Karen Klint, som ikke genopstillede ved valget. Hun har flere gange givet udtryk for, at hun gerne så en ændring i folkekirkens økonomi. Hendes ønske var, at statsstøtten skal ændres, så den ikke bliver brugt til præstelønninger og dermed forkyndelse. I stedet skal den kun gå til kirkens rammer såsom bygninger og kirkegårde.

Omlægningen af statsstøtten til folkekirken er dog en idé, som Landsforeningen af Menighedsråd har sat sig imod. Højt oppe på deres ønskeliste står i stedet, at de som organisation får forhandlingsretten for alle dem, der er ansatte af menighedsråd, dvs. kirketjenere, gravere, organister og en række andre. I dag ligger forhandlingsretten hos Finansministeriet, der i praksis har overdraget den til Kirkeministeriet. Det er et ønske, som Karen Klint tidligere har bakket op om.

Endelig brugte Kirkeudvalget under sidste valgperiode krudt på spørgsmålet, om livssynssamfund skulle ligestilles med trossamfund. Det ville betyde, at en forening som Humanistisk Samfund skulle have samme rettigheder såsom Den Katolske Kirke eller andet anerkendte trossamfund med både vielsesret og særlige skattemæssige fordele. Kirkeudvalget var blandt andet på studietur til Sverige og Norge for at høre om nabolandenes erfaringer på området. Ligestilling af livssyns- og trossamfund er et emne, som Socialdemokratiet tidligere har set positivt på uden dog at have lagt sig fast på spørgsmålet.