Prøv avisen

Grosbøll skulle være gået for længst

Der er enighed om én ting blandt både tilhængere og kritikere af den omstridte Taarbæk-præst: Grosbøll skulle være stoppet for længst

Reaktionerne på gårsdagens melding om Grosbølls exit er klare.

Der er sikkert mange, der vil ånde lettet op. Det mener jeg ikke, der er grund til. Sagen er fejet ind under gulvtæppet, mens vi som kirke aldrig har forholdt os ordentligt til det principielle i sagen. Den forbliver uforløst, siger Henrik Højlund, formand for Evangelisk Luthersk Netværk.

Den holdning deler generalsekretær i Indre Mission, Jens Olesen.

Grosbøll diskvalificerede sig til præsteembedet og burde være gået dengang. Men vi står fortsat tilbage med det store spørgsmål, om vi som folkekirke har et læreværn, og om vi overhovedet vil bruge det, siger han.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) understreger, at han valgte den løsning, han fandt bedst, og bevidst fravalgte præsteretten.

Ved at overføre Thorkild Grosbøll fra den ene biskop til den anden undgik jeg en lang og pinefuld sag, der ikke ville være god for hverken Grosbøll eller folkekirken. Men om det er klogt af ham at gå eller ej afhænger jo af, hvordan han selv har det med den debat, han har rejst, og det biskoppelige tilsyn, siger han.

Netop tilsynet skiftede for nylig hænder fra Roskildes biskop, Jan Lindhardt, til Kjeld Holm, biskop i Århus. Denne er ked af Grosbølls exit.

Jeg synes, det er skidt for folkekirken, for vi mangler også den dimension, han har markeret. Jeg har aldrig været god til kætterjagt, jeg stræber efter en folkekirke med højt til loftet.

Det samme gør domprovst Poul Henning Bartholin, medstifter af præstenetværket Plan B, der støttede op om Grosbøll.

Der skal ikke være en Grosbøll i folkekirken. Men der skal være rum for den teologiske debat, siger han.

Ifølge professor Theodor Jørgensen er Grosbøll-sagen blevet en tabersag for såvel Grosbøll selv som folkekirken.

Det indtryk, der står tilbage hos mange mennesker, er, at man i folkekirken kan sige hvad som helst. Det kunne have været en vindersag for begge parter, hvis man havde givet Thorkild Grosbøll en læresag. Så havde han haft mulighed for at argumentere, og folkekirken kunne have meldt klart ud. Efter min mening ville Grosbøll have vundet mest ved at gå og ikke bøje sig for den mundkurv, han fik på, siger han. Grosbøll selv fortæller til Politiken, at han er træt af samme mundkurv. Det forstår sognepræst Agnete Raahauge, der er aktiv i Tidehverv.

Teologer skal aldrig have mundkurv på. Men jeg synes, det er usselt, at han ikke tog konsekvensen af at gå mod folkekirkens bekendelsesgrundlag og tog sin afsked, siger hun.

Det er også leder af Grundtvig-Akademiet Henrik Wigh-Poulsen enig i. Han tager de udtalelser, der i fremtiden måtte komme fra Grosbøll, med ro.

Han er interessant som kirkehistorisk fænomen, ikke som andet.

Thorkild Grosbøll selv har ikke ønsket at uddybe sine synspunkter.

freya@kristeligt-dagblad.dk