”Modersmål er lige så godt som modermælk.”
Filminstruktøren Tanvir Mokammel fra Bangladesh henter inspiration i tanken om sproget som livgivende næring fra Grundtvig, når han forklarer filosofien bag skoler i Bangladesh. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) levede i en tid, hvor Danmark var i militære konflikter med Preussen og så det som vigtigt at holde fast i det danske. På samme vis har Bangladesh først været under britisk kolonistyre til 1947 og var før selvstændigheden i 1971 en del af Pakistan, hvorfor det officielle sprog var urdu, til trods for at over 90 procent af befolkningen taler bengali.
Tanvir Mokammel kombinerer Grundtvigs tanker med Rabindranath Tagore, den bengalske filosof og poet, der levede fra 1861 til 1941, og som besøgte Danmark og lærte om Grundtvigs idéer.
Tagores filosofi var i høj grad bundet til et opgør med de forhadte skoler, som den britiske kolonimagt drev.
”Grundtvig handler ikke kun om uddannelse. Han havde også tanken om at lære for livet. Vi forsøger at opbygge demokratiske institutioner og værdier, og der kan vi lære meget af Grundtvig, men også af Paulo Freire,” siger Tanvir Mokamammel med henvisning til en brasiliansk uddannelsesfilosof.
Tanvir Mokamammel er blandt oplægsholderne på et internationalt symposium ”The Land of the Living” (De levendes land), der fandt sted i torsdags i London, og som er arrangeret af det amerikanske Samford University i samarbejde med Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Her er der blandt andet fokus på, hvordan Grundtvig virker inspirerende i lande som Japan, Sydkorea, Kina, Filippinerne, Nigeria og Indien. Lande, hvor det ikke er den lutheranske tro, der dominerer.
”Grundtvigs kongstanke er, at vi først og fremmest er mennesker, og der er noget universelt i tanken ’mennesket først’,” siger lektor i teologi Anders Holm fra Københavns Universitet.
Han vurderer også, at Grundtvig påvirker på anden måde internationalt end andre kendte danskere.
”Hvis vi ser på, hvilke danskere der bliver studeret internationalt, så er det ikke Grundtvig, men H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Men Grundtvig er med til at sætte noget i gang,” siger Anders Holm.
Det gælder eksempelvis i det sydlige Indien, hvor Reghu Ram Das er direktør for skolesamfundet Mitraniketan, der blev stiftet i 1956. I 1996 fik skolesamfundet en regulær folkehøjskole.
”Folk forbinder skoler med børn og colleges med videreuddannelse. Men vi har tænkt i en alternativ uddannelsesmodel som netop de danske folkehøjskoler, hvor social læring er en del af alle aktiviteter. Det sker også med tanker fra Mahatma Gandhi,” fortæller Reghu Ram Das med henvisning til den indflydelsesrige indiske fredsforkæmper og statsleder.
På skolen er det sociale aspekt meget vigtigt, og der er fokus på de grupper med et særligt behov for hjælp, som de ikke kan få i det almindelige skolesystem.
Det gælder blandt andre stammefolk, der lever i skoven, og som ikke føler sig hjemme i traditionelle klasseværelser.
”Vi har også et stærkt fokus på at hjælpe og styrke kvinder til at opbygge et bæredygtigt liv. Vi ser meget på, hvad befolkningen har behov for i deres landsbyer, og prøver at være med til at forberede folk på at deltage i det lokale græsrodsdemokrati,” siger Reghu Ram Das.
Han gør det endvidere klart, at det ikke er en tro kopi af en grundtvigiansk højskole, der vil møde folk i Mitraniketan:
”Vi siger ikke, at vi har taget alle hans tanker til os, men vi har tilpasset Grundtvig til vores behov.”
En af de fremmeste ambassadører for Grundtvig i Indien er Asoke Bhattacharya, der er professor ved Jadavpur Universitet i Kolkata.
Han kom sidelæns til Grundtvig. Hans mål var at studere Kierkegaard.
”Men jeg blev meget mere imponeret af Grundtvig,” fortæller han.
Efter studier i Danmark, hvor han blev inviteret af stifteren af Grundtvig-Akademiet, Kim Arne Pedersen, til at studere ved Vartov og Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet, har han arbejdet på at udbrede kendskabet til Grundtvig i såvel Indien som Bangladesh.
”Danmark blev mit andet hjem. Men vores mål er at sprede tanken om Grundtvig. Det, jeg har lært af Grundtvig, er at respektere folkets stemme og nedbryde fordomme, så folk kan blive uddannet og oplyst,” siger Asoke Bhattacharya om Grundtvigs tanker, der stadig vækker international genklang her 146 år efter hans død.