Prøv avisen

Grundtvig mellem mytologi og kristendom

Læsermøde med cand.mag. Sune Auken og hans roste doktordisputats fortalte om den gradvise tilnærmelse mellem danskernes oprindelige tro og kristendommen i den store digters egen erkendelse, og som det kom til udtryk i hans værker

Grundtvigs gamle højborg Vartov i København var den naturlige ramme, da cand.mag. Sune Auken fortalte om arbejdet med sin meget roste doktordisputats, "Saga Spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig."

Kristeligt Dagblad stod bag arrangementet, som gav læserne mulighed for at høre om den store præst og salmedigters kamp om at komme frem til en forståelse af, hvordan de tre begreber kunne spille sammen i en historisk og trosmæssig erkendelse. Det nedfældede han efterfølgende i noget af det bedste poesi, vi har i Danmark.

Den store mødesal i Vartov var fyldt med interesserede, som gerne ville bruge et par sommervarme timer på at høre Sune Auken fortælle om sin Grundtvig-forskning og ikke mindst for også at møde mennesket bag de 735 sider.

I tilgift fik de fremmødte også et møde med en anden stor doktor og personlighed fra den teologiske verden, den nu pensionerede Theodor Jørgensen, som var hidkaldt som formidler og ordstyrer.

Netop de mange sider i afhandlingen havde til lejligheden udgjort et problem for den nye doktor, som indledningsvis havde givet sig selv en halv time:

– Det her oplæg har kostet mig ualmindelig meget blod. Man skulle tro, at det ville være den nemmeste ting af verden, sagde Sune Auken og henviste til mottoet for sin store bog: Små bøger er de vanskeligste at skrive.

– Grundtvigforskere føler sig stort set usikre, hvis de skal skrive mindre end 500 sider. Det har den meget indlysende grund, at det forfatterskab, de behandler, er så omfangsrigt, ikke bare rent sidetalsmæssigt, men men også i forhold til den tanke- og billedverden, der fremtræder. Man halser forpustet bagefter og kompenserer for det ved at skrive en frygtelig masse sider, sagde Sune Auken.

Hans pointe med afhandlingen og en ny beskrivelse af Grundtvigs arbejde med sin erkendelse og sit forfatterskab, fremgik klart og tydeligt:

– Den unge Grundtvigs forfatterskab er præget af et samspil mellem mytologi og historie, der sættes sammen til en fuldstændig forklaring på historiens forløb og på den menneskelige tilværelse. Mytologiens anskuelse leder mennesker og guder frem til dommedag og og ud på den anden side til en ny verdens fremkomst. Men fordi fortolkningen er blevet så omfattende, kan Grundtvig ikke få plads til kristendommen, og alle hans forsøg på at forklare, hvordan de to står over for hinanden, mislykkes ynkeligt.

På den baggrund er det kristendommen, som udløser den berømte krise i Grundtvigs liv og forfatterskab.

– Da Grundtvig er kommet over på den anden side af krisen, reagerer han også ved at kaste hele sin hidtidige forestillingsverden bag sig og optræde som en ægte konvertit med en helt ny og brændende kristelig iver. Den lader ikke plads til studier i mytologien, men derimod til en glødende forkyndelse over for den vantro tidsalder, fortalte Sune Auken.

Projektet løb også ind i vanskeligheder, fordi den efter Grundtvigs opfattelse ikke havde den ønskede virkning på omgivelserne. Først med bogen Nordens Mythologi i 1832, lykkedes det for Grundtvig at skabe sammenhæng. Han begyndte at opfatte mytologien som andet end religion.

– Han opfatter nu den nordiske gudeverden som et positivt billede på, hvordan det nordiske menneske har fremstillet sine højeste forestillinger om menneskelivet, så de bliver en beskrivelse af det nordiske menneskes selvforståelse. Grundtvig kan så fokusere på alle de steder i mytologien, hvor guderne er begrænsede i deres magt og forståelse. Han fortolker det som et udtryk for, at der i den nordiske mytologi er indlejret en forståelse af det hedenske menneskes ufuldkommenhed - og dermed også en åbning for kristendommen, sagde Sune Auken.

Et billede gjorde pointen klar for forsamlingen. Ifølge mytologien kom guden Balder på et tidspunkt i dødsriget. Hverken han selv eller andre formåede at få ham ud derfra igen. Det kunne først ske, da en anden besøgte dødsriget – Jesus.

Salens spørgsmål førte til punktering af nogle af de mest sejlivede myter om Grundtvigs liv.

– Vi ved ikke, om Grundtvig var maniodepressiv eller ej. Men det er en tese, som man kan konstatere har bredt sig ganske kraftigt. Men han var splitterravende gal en gang imellem. Nogle af teksterne kan man se er skrevet under sindssygdom, men hvad det var, ved vi ikke. Det er også klart, at Grundt-vig fik tre store sygdomsanfald i sit liv, men hans liv var ikke domineret af sygdom, sagde Sune Auken.

I dag strides forskellige fløje i kirken jævnligt om Grundtvigs tænkning: Var han kun til det lokale perspektiv, eller så han ud over landegrænser?

– Efter min opfattelse var Grundtvig altid udadvendt – han skrev fire verdenshistorier og ikke en eneste danmarkshistorie. Han tæskede danskerne for, at de var sløve og ikke levede op til den åndelige opvågnen, som han mente, var i hele den universelle verden. Man skal være begge steder, både i den lokale og i den internationale verden, mente Grundtvig.

Til sidst den største myte af alle. Om noget, er følgende sætning blevet et Grundtvig-ikon: "Menneske først, kristen så."

– Sætningen er utvivlsomt blevet skamredet gennem tiderne. Via tidligere bøger om Grundtvig er den blevet til den centrale ikon. Så vidt jeg ved, findes den kun nedskrevet et eneste sted i hele det efterladte forfatterskab – og den er måske ikke engang udgivet rigtigt, sagde Sune Auken.

vincents@kristeligt-dagblad.dk