Prøv avisen

Grundtvig undervurderes i sjælesorgen

Han var et menneske, der selv var i kamp med livet - og jeg synes, han i sine værker har nogle stærke bud på, hvordan den enkelte skal finde vej i tilværelsen, siger Birgitte Stoklund Larsen, der er aktuel med en ny bog med fokus på Grundtvigs tanker om eksistens. Foto: Nils Lund Pedersen

Mens psykologer og filosoffer fremhæver Kierkegaards kloge tanker om eksistensen, mangler vi helt blik for Grundtvigs livsfilosofi, mener iagttagere

”Vi overser, hvor meget Grundtvig har at sige i forhold til de kriser og sorger, det moderne menneske oplever. Men eksistens-tænkning er ikke forbeholdt Søren Kierkegaard. Vi undervurderer fuldstændig Grundtvig, når det handler om sjælesorg, og det både ærgrer og undrer mig, for han har så meget at sige os i dag, hvor det enkelte individ i den grad kan føle sig overbelastet.”

Det er generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Birgitte Stoklund Larsen, der peger på, at Grundtvig faktisk også kan læses eksistentielt, og at hans enorme produktion rummer en almenmenneskelig og kristen livsforståelse.

Hendes nye bog ”Paradisskyggen. Med Grundtvig i kærlighed og krise” er et forsøg på at udfolde netop den læsning af Grundtvig.

”Han var et menneske, der selv var i kamp med livet - og jeg synes, han i sine værker har nogle stærke bud på, hvordan den enkelte skal finde vej i tilværelsen. Han siger blandt andet meget om, hvordan vi skal forholde os til den dobbelthed, der ligger i det at være menneske - at vi både er frie, men samtidig del af et fællesskab.”

Men selvom der kunne være noget at hente hos Grundtvig, så er den eksistentielle tilgang til Grundtvig sjælden, hvis man går til for eksempel psykologerne eller psykoterapeuterne.

Her er det typisk Søren Kierkegaard, der fremhæves som en vigtig ”samtalepartner”.

”Der er ganske enkelt ikke tradition for at læse Grundtvig på den måde. Det er Søren Kierkegaard, vi forbinder med de eksistentielle livtag. Man støder stort set ikke på Grundtvig i psykologien, og jeg har derfor også selv et meget begrænset kendskab til hans værker. Men det skulle ikke undre mig, at han har noget at byde på,” siger Bjarne Jacobsen, der er lektor i psykologi ved RUC og forfatter til blandt andet bogen ”Eksistentiel psykologi”.

Heller ikke blandt filosofferne er der tradition for at læse Grundtvig.

”Vi blev aldrig præsenteret for Grundtvigs eksistens-tænkning på filosofistudiet. Vi hørte til gengæld meget om Kierkegaard. Det er, som om der er en række tænkere, der bliver en del af den filosofiske 'kongerække' - og så er der en række andre, der fuldstændig forbigås. På den måde får vi også lavet nogle fælles koder for, hvem der er de 'rigtige' tænkere og så de, der ikke er,” siger filosoffen Anders Fogh Jensen, der blandt andet har skrevet bogen ”Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?”, der udkom i 2013.

Men det er ærgerligt, mener tidligere seminarielektor og studenterpræst på Frederiksberg, Steffen Støvring. Han udgav sidste år bogen ”Lidenskab for liv”, hvor han præsenterer fire eksistens-tænkere, heriblandt N.F.S. Grundtvig.

”Grundtvig er særdeles aktuel. Han har så fint et blik for de eksisterende fællesskaber, som vi moderne mennesker i den grad savner eller efterspørger. Vi lever som bekendt i en meget individualiseret tid, og derfor er der nok også mere fokus på en tænker som Kierkegaard. Men Grundtvig peger netop på, at vi ikke behøver at skabe eller vælge alting selv. Det grundlæggende og livsbærende er der i forvejen. Der er nogle fællesskaber, som vi kan gå ind i og lade os omslutte af. Når det kan have svært ved at vinde genklang, er det måske, fordi Grundtvig også taler om et kristent eller åndeligt fællesskab, og det kan nok virke lidt gammeldags eller ukendt for folk, der ikke kan se sig selv som del af en kristen menighed,” siger Steffen Støvring.