Kærlighed er lysets kilde,
kærlighed er livets rod
De første linjer i N.F.S. Grundtvigs salme fra 1853 runger ud over gårdanlægget på Vartov i København. Ordene rammer dagens tema, for festugen Pride, der fejrer seksuel mangfoldighed, er netop skudt i gang. På de skæve brosten står en tætpakket trævogn med højskolesangbøger dækket af regnbueflag. Kærestepar, børnefamilier og andre sangglade sjæle står med den lille blå bog klar til en eftermiddag med musik og markering af kærligheden i alle dens former.
I gårdhaven tårner en stor Grundtvig-statue sig op, i dagens anledning med en krans i regnbuens farver om halsen. Grundtvigs budskab var, at al kærlighed, lige meget hvilken art, har samme kilde. Nemlig kærligheden fra Gud.
Det forklarer Ingrid Ank, akademileder på Vartov og dagens tovholder.
”Kærlighed er jo Grundtvigs ord. Det er klart, at Grundtvig ikke har udtalt sig om Pride, men der er i det grundtvigske en stærk bevidsthed om både individ og det fælles. Individet har en frihed, der er uomgængelig. Det gælder også i kærlighedslivet. Koblingen mellem det frie og fælles kan kobles på Pride-budskabet om selv at vælge, hvem man elsker,” siger Ingrid Ank, der med hånden løftet over panden skygger for solen.
De grønne bøgeblade blafrer lystigt til lyden af musik. Pianist Rasmus Skov Borring sidder bag klaveret og leverer små anekdoter om kærlighed mellem sangene. For eksempel synges “Du kom med alt det der var dig” af Jens Rosendal, der skrev digtet til en anden mand.
”De sange, vi synger i dag, hylder friheden og mangfoldigheden. Retten til at være den, man er,” fortæller Rasmus Skov Borring på en bænk under bøgetræerne i pausen.
Grundtvig-statuen spejder ud over den syngende forsamling, hvor der kan ses en mand med hanekam og gul kjole, en gruppe højskoleelever, mænd i jakkesæt og ældre damer med medbragt strikketøj. Den brede skare af mennesker, der er kommet for at hylde kærligheden, kan spejle sig i det grundtvigske syn om at være fri til at være den, man er. Det vurderer Rasmus Skov Borring.
”Grundtvig stod for, at man bliver oplyst for at forstå sig selv og den verden, man er en del af. Det er også grundtvigsk at have respekt for det, der ikke er grundtvigsk. I dag kommer både folk, der kan identificere sig med at være forelsket i samme køn, og mennesker, der bare bakker op om retten til at forelske sig i den, man vil. Det er meget grundtvigsk,” forklarer Rasmus Skov Borring.
Der må højst være 100 mennesker samlet i gårdhaven af corona-hensyn. Sangglæde smitter, men også på den ufede måde, som Ingrid Ank sagde i velkomsttalen. Så der bliver holdt afstand, sprittet hænder og byttet pladser.
Alma Nybo Folke kommer fra Ry Højskole i Østjylland og er mødt op til fællessangen med sine højskolevenner.
”Vi bliver ét med fællessangen. Gennem sang kan vi samles på tværs af køn, alder og seksualitet,” hvisker hun, imens forsamlingen synger Grundtvigs ”Hvad er det, min Marie”, som han skrev til sin elskede hustru Marie Toft.
I teksten er deres kærlighed beskrevet med et ønske om at give hinanden plads til at udfolde sig, og det er den samme frihed til at være den, man er, de fremmødte i dag hylder.
Lysets kilde rammer ikke længere Grundtvig-statuen, men den skinner stadig videre på de sangglade deltagere, der går hjem med den pointe fra Grundtvig, at kærligheden er livets rod, og at den må være til i frihed.