Grundtvigsk Forum vil være mere for medlemmerne

Flere skal kende Grundtvigsk Forums navn og forstå betydningen af at være medlem, siger formand op til årsmøde

Grundtvigsk Forum vil være mere for medlemmerne
Foto: Leif Tuxen.

Hvad betyder det at være medlem af Grundtvigsk Forum?

Det spørgsmål drøftes for tiden i det landsdækkende netværk, der arbejder for at inddrage præst og salme- digter N.F.S. Grundtvigs tanker i den danske skole-, samfunds- og kirkepolitik. For selvom opbakningen har været stabil de seneste år, er det relevant at se, om der kan gøres mere for de 13.600 medlemmer og for potentielle nye ansigter i foreningen. Det siger Kirsten M. Andersen, der er formand for Grundtvigsk Forum, hvis årsmøde begynder i dag.

”Når man er medlem hos Grundtvigsk Forum, får man adgang til vores søndagslæsninger (ugentlig prædiken, red.), man bliver abonnent på Dansk Kirketidende, man får vores nyhedsbrev og er så ellers selvorganiseret i sin lokale kreds. Vi skal finde ud af, om der er mere, vi kan gøre for medlemmerne end det. Skal der laves mere Grundtvig-merchandise, eller kan vi gøre mere for, at folk forstår, hvordan vi hver især kan bidrage med at sætte arven fra det grundtvigske i spil?”, siger hun.

Ved årsmødet sidste år afsluttede Grundtvigsk Forum en længere proces med at ændre sine vedtægter. Dette indebar blandt andet, at ordet åndsfrihed blev skrevet ind i formålsparagraffen, hvilket tidligere har skabt debat.

I år er der ingen større ændringer på programmet. I stedet er det ifølge formanden tid til at fokusere på medlemmerne.

På seneste årsmøde annoncerede foreningen, at den ville udvikle medlemspolitikken og forbindelsen mellem de 69 kredse og sekretariatet. Ud over at fremhæve, hvad man får ud af sit medlemskab, indebærer det, at de mange lokale aktiviteter tydeliggøres. Kirsten M. Andersen finder det vigtigere end tidligere, at Grundtvigsk Forum er til stede i hele landet.

”Vores kredse laver typisk aktiviteter som foredrag, samtalearrangementer og fællesspisninger, hvor man mødes om eksistentielle, kirkelige og samfundsmæssige emner. Den samværsform tror jeg i den grad, der er brug for i dag. For vores samfund er afhængigt af, at vi kommer nær dem, vi for eksempel ikke er i familie eller parti med. Vi skal kunne deltage i samtaler og mødes ansigt til ansigt, parate til at være uenige, netop ud af en interesse for liv og samfund,” siger hun.

For at udbrede sine aktiviteter samarbejder Grundtvigsk Forum også med andre foreninger og institutioner. Det sker blandt andet i Aarhus, hvor Grundtvigsk Forum følger arbejdet med en ny højskolemodel i bydelen Gellerup, der skal bygge bro mellem borgere på tværs af kulturel baggrund. Her er Grundtvigsk Forum med til at søge fondsmidler og har bidraget med sparring, siger Kirsten M. Andersen og tilføjer, at Grundtvigsk Forum generelt gerne vil være mere til stede i Aarhus.

”Vi har én kreds og én studenterkreds i Aarhus, som begge er velfungerende. Sammen har vi i mange år lavet ’kor i katedralen’ under Aarhus Festuge. Men kun ganske få ved, hvad Grundtvigsk Forum er i Aarhus. Vi vil gerne være med og lære af de initiativer, som stift og kommune har sat i værk for at afprøve nye måder, som kirke og by kan samarbejde på. Her er Aarhus oplagt,” siger hun og tilføjer, at Grundtvig-Akademiet, som blandt andet arrangerer studiekredse, også har planer om at udvide med en afdeling i Aarhus.