Grundtvigs første salme

Dejlig er den himmel blå Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig. Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue, som en lille stjernesol. Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord. Vise mænd fra Østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem, uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød. Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans guddoms ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod. N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853. Mel.: C.E.F. Weyse omkring 1837. J.G. Meidell 1840. Th. Laub 1917. Min julesalme Bine K. Bryndorf, 31 år, docent i orgel ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og organist i Vartov Kirke i København. Siden hun blev uddannet i orgel og cembalo fra Musikhochschule i Wien, har hun også været aktiv som solist og kammermusiker. Bine Bryndorf har indspillet flere cd'er. Senest har hun i Trondheim indspillet Johann Sebastian Bachs Leipziger-koraler på Nidaros Domens barokorgel. - »Dejlig er den himmel blå« var den første salme, jeg kunne udenad. Der er så mange billeder i versene, at den står meget prægnant for børn. De billeder, jeg hæfter mig ved, er stjernerne, julenatsbilledet og Helligtrekonger-billedet. Julen er den tid på året, hvor minder fra ens barndom sætter dagsordenen for mange ting, bevidst eller ubevidst. Og det er måske også minderne, der får mig til at pege på netop den salme, som ikke har stor teologisk dybde. - Jeg har været organist i en anglikansk menighed, mens jeg boede i Wien, og er dermed også blevet fortrolig med den anglikanske julesangstradition. »Dejlig er den himmel blå« har et meget dansk præg, og jeg kan ikke forestille mig, at den blev sunget på engelsk. - Vi synger altid »Dejlig er den himmel blå« i Vartov til gudstjenesten juleaften. Selv om jeg sidder ved orglet, synger jeg med. Måske er det, fordi jeg kun synger de syv vers denne ene gang om året, at den efterlader en så fortættet julestemning hos mig. Den klinger vidunderligt, når der er en fuld menighed, der synger med. Det er en af dem, der kan få taget til at lette med den naive og meget børnevenlige melodi. Jeg vil kalde melodien for pædagogisk. Med skala-bevægelserne og treklangene er den meget let at lære. Salmeekspertens ord Sune Auken, 30 år, er cand.mag. i dansk og forskningsstipendiat. Emnet for hans forskning er N.F.S. Grundtvig. Han har gennem sine studier beskæftiget sig med salmedigtning og undervist i emnet på Folkeuniversitetet. Sune Auken er des-uden redaktør for tidsskriftet »Transfiguration - nordisk tidsskrift for kunst og kristendom«. - »Dejlig er den himmel blå« var den første salme, Grundtvig skrev. Han skrev den allerede i 1810 - og 25 år før hans salmedigtning tog form. Salmen ligger før hele Grundtvigs gennemtænkning af hans teologi. Han befandt sig i den første af sine depressioner, da han skrev versene. - Håndskriftet til salmen er bevaret, og her kan man se, hvordan han på forsiden af første ark skrev et vers om at sidde i en dunkel nat og betragte stjernerne. Men efter et vers er det, som om han bliver ramt af et eller andet. Han vender arket om og skriver salmen: »Dejlig er den himmel blå«. Han skriver versene, som fik han dem dikteret. Af håndskriftet, hvor kun fire vers er bevaret, kan man kun se én enkelt rettelse. Det er noget, der ligner et mirakel. - Salmen er i udgangspunktet en børnesang om de hellige tre konger, men den har alligevel en forunderlig teologisk dybde midt i det naive sprog. Når man læser alle 19 vers, kan man se, hvor fortællende salmen er. Grundtvig indleder med at give sin egen beskrivelse af synet af en stjernehimmel. Så kalder han børnene til sig og fortæller hele sagnet om Helligtrekonger. Inden han i de sidste vers - med en bevægelse, der ligner Kingo - vender sig mod børnene på ny med en personlig invitation og spørger: Vil I ikke også gerne se den stjerne? - Der er særligt et vers, som jeg savner i den gengivelse, vi kender fra salmebogen, men det ville næppe give mening uden de andre udeladte vers. Det kommer, da de vise mænd har fulgt stjernen frem til stalden, er gået ind i stalden og derfor ikke længere kan se stjernen på himlen. Så står der: Østerlands de vise Mænd, Fandt dog Stjernen der igien, Som de skuede i det høie, Thi i Barnets milde Øie Funklende og klar den sad. - Stjernen i øjet på Jesusbarnet er et originalt poetisk billede på selve inkarnationsbegivenheden. Grundtvig viser her en sammensmeltning af det høje og det lave: Jesus er på samme tid den lille baby og kongen, der er kommet fra himlen, hvilket konkret viser sig ved, at hans himmelske guddoms værdighed lyser ud af hans blik. Den, der kigger på babyen, ser ind i himlen. Kristeligt Dagblad bringer frem til jul en serie, hvor en række danskere anbefaler en advents- eller julesalme. Alle salmer vil blive kommenteret af salmeeksperten Sune Auken. Salmeteksten gengives i den udgave, den har i Salmebogskommissionens forslag til en ny salmebog. Dette er den femte artikel i serien. De tidligere blev bragt den 7., 9., 13. og 16. december.