Hvad betyder fællesskaber i en tid med digitalisering, coronakrise og global opvarmning? Det er et stort spørgsmål og måske svært at svare på. Men Kirsten M. Andersen, der er formand for Grundtvigsk Forum, er sikker på én ting: Der står Grundtvig skrevet på dem – på fællesskaberne.
Faktisk har den danske præst og salmedigter N.F.S. Grundtvig aldrig været mere relevant, vurderer formanden. Hendes eget indtryk er, at coronakrisen har sat skub i en grundtvigsk vækkelse.
”I disse år – også før corona – oplever vi en enorm stor efterspørgsel på det grundtvigske. Vi har set det med fællessang under corona og dannelsesdebatten i folkeskolen. Der er en parathed og en utålmodighed for at definere fællesskaber alle steder.”
Med ”alle steder” mener Kirsten M. Andersen ikke kun i hver enkelt krog af det danske land, men i hele verden. Ifølge formanden går der ikke en uge, hvor der ikke ankommer en udenlandsk delegation til Vartov i København, hvor Grundtvigsk Forum holder til, for at lære mere om, hvordan stærke fællesskaber kan styrke et samfund.
”Vi oplever en enorm international interesse. For nogle år siden gav vi en Grundtvig-pris til Yeonho Oh i Sydkorea, som har igangsat en efterskole og højskole og nu er i gang med at lave en fri læreruddannelse med inspiration fra Danmark og Grundtvig. Vi har stærke kontakter til Indien, i næste uge får vi besøg af en delegation fra Estland, og i USA er der godt og vel 100 daghøjskoler, hvoraf halvdelen af dem har direkte henvisninger til Grundtvig, Danmark eller Skandinavien i deres formål,” siger hun og fortæller, at de selvsamme daghøjskoler ved årtusindskiftet var ved at lukke, men nu oplever et stort opsving.
Formanden tror, at den stigende interesse skal ses i lyset af en længsel efter fællesskaber, som ikke kun involverer familie- og arbejdsrelationer:
”Vi søger en frihedstanke, som kan give form til, at vi hver især kan følge vores hjerte og forme vores liv, samtidig med at vi hører til i et forpligtende fællesskab. Den ligger allerede i vores sang. I vores skoler. I vores kirkelige menighedsråd. Men nu kommer den op til overfladen og bliver pludselig efterspurgt af andre, som kan se, at fællesskaber med lokal selvbestemmelse er en styrke – særligt i en tid, hvor store dele af verden vælger demokratiet fra,” siger Kirsten M. Andersen og fortæller, at det ikke kun er Grundtvigsk Forum, som kan mærke ”vækkelsen”, men også højskole- og efterskoleforeningen.
At Grundtvig findes dybt i de danske rødder har den snart forgangne sommer i sportens tegn været et bevis på. For da herrelandsholdet i fodbold i starten af sommeren kaprede Danmarks kollektive sportshjerte med deres præstation under VM i fodbold, genetablerede de samtidig en folkelig forbindelse, mener Kirsten M. Andersen.
”På et tidspunkt sagde Kasper Hjulmand (landsholdets træner, red.), at der er mere i sportsmanden end sporten. Der er også mennesket. Og det har givet anledning til endnu engang at se og tale om det grundvigske grundlag for vores samfund.”
Med andre ord har Grundtvigsk Forum nok at se til. På grund af coronanedlukningen sidste efterår blev foreningens årsmøde udskudt, og derfor skal foreningen nu mødes to gange, inden 2021 rinder ud. Den første gang var i går, hvor styrelsen og medlemmer samledes til et femtimersmøde på Rødding Højskole i Sønderjylland. I oktober samles de grundtvigske så igen til det egentlige årsmøde med tilbageblik på 2020. Her vil der efter planen blive præsenteret en række nye pejlemærker, som skal sætte retningen for, hvordan det grundtvigske kan blive ved med at spille en voksende rolle i den måde, vi lever på:
”Pejlemærkerne skal være til for at styrke samarbejdet mellem vores styrelse, sekretariat, forening og Vartov, men mit håb er, at de også ender med at komme nogle andre end os selv til gode, fordi vi gerne vil noget med verden omkring os,” siger Kirsten M. Andersen.
”På et tidspunkt sagde Kasper Hjulmand (landsholdets træner, red.), at der er mere i sportsmanden end sporten. Der er også mennesket. Det har givet anledning til at endnu engang at se og tale om det grundvigske grundlag for vores samfund, og som noget der skal til for at forstå en konkurrencedrevet idræt.”
Til denne weekends møde var der hverken vedtægtsændringer eller formandsvalg på spil – det er først til oktober – men foreningen manglede heller ikke noget at tale om oven på halvandet år i coronaens tegn. Blandt andet berørte de et ”smerteligt sår”, forsamlingsforbuddet, som under coronakrisen har gjort det ulovligt at mødes i større forsamlinger.
”Jeg vil gerne have været mere tydelig i forhold til at problematisere forbuddet, men jeg synes, at vores håndtering kendetegner, at vi har stået last og brast med det samfund, vi er en del af.”
Men det er nemt at være bagklog, som Kirsten M. Andersen påpeger. Hun håber, at der i kølvandet på coronapandemien kan sættes skub i en kritisk samtale om ånds- og trosliv.
”Kirken og kulturen er selve det, som styrker, beriger, trøster og opliver os, så vi skal finde ud af, hvordan vi sørger for, at nedlukningen af det aldrig sker igen, og at det grundvigske kan blive ved med at spille en voksende rolle i den måde, vi lever på.”