Prøv avisen
Højskolesangbogen

Grundtvigske teologer delt i syn på ramadan-sang

Foto: Torkild Andersen / Ritzau Scanpix

Det vil være noget kulturradikalt pjat og et opgør med det grundtvigske livssyn, hvis man optager en sang om den muslimske ramadan-prakis i den kommende nye højskolesangbog. Det mener nogle grundtvigske stemmer, mens andre i udgangspunkter hilser en muslimsk sang velkommen

At Højskolesangbogen har rod i højskolebevægelsen og dermed også digterpræsten N.F.S. Grundtvigs tankegods, er der nok ikke mange, der vil være uenige i. Men hvor går grænsen for, hvilke sange man kan indlemme i den kommende 19. udgave af sangbogen? Det er der straks større uenighed om. De seneste dage har sangen ”Ramadan i København”, der er et af forslagene til den nye sangbog, mødt kritik fra flere sider.

Og i grundtvigske kredse er der forskellige syn på, om en sang om en muslimsk praksis bør kunne få plads i den blå sangbog.

Morten Thaysen, der er sognepræst ved Sct. Jacobi Kirke i Varde og formand for Kirkepolitisk Udvalg i Grundtvigsk Forum, mener grundlæggende ikke, at en sang om ramadanen skal finde vej ind i Højskolesangbogen. Han peger på, at Højskolesangbogen har sit afgørende udgangspunkt i et grundtvigsk syn på livet, som handler om, at man er menneske først og kristen så, som Grundtvig formulerede det.

”Det menneskelige og religiøse er i vekselvirkning med hinanden, men er ikke én og samme sag. Selve det at fejre ramadan er udtryk for at følge en religiøs lov, og det grundtvigske livssyn er jo et kæmpe opgør med netop den slags sammenblanding af folkeliv og religiøst liv. Derfor anfægter tanken om en sang om ramadanen i Højskolesangbogen mig vildt. For selv om det bare er en lille og egentlig også god sang, ville det være et opgør med hele den grundtvigske tankegang, hvis man optog den,” siger han.

Jens Kvist, der er sognepræst ved Sct. Jørgens og Høje Kolstrup Kirker i Aabenraa, mener heller ikke, at der skal være plads til en muslimsk sang i den danske højskolesangbog.

”Jeg er ikke harmdirrende, men jeg synes, det er noget pjat. Det er udtryk for en typisk kulturradikal erklæret åbenhed og en misforstået hensyntagen. Selv om der bor muslimer i Danmark, er det altså ikke et muslimsk land. Vi har jo heller ikke, så vidt jeg ved, nogen jødiske sange i Højskolesangbogen.”

Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet, hilser modsat Thaysen og Kvist tanken om en ramadan-sang i Højskolesangbogen velkommen.

”For mig at se er det faktisk meget ukontroversielt. Når man bladrer gennem sangbogen, springer man fra verden til verden, og man møder forskellige tilværelsestydninger og for eksempel også ateistiske, kommunistiske og socialistiske sange. Og jeg synes, der er noget fint ved, at vi kan synge med på fællessange, hvis budskab vi ikke nødvendigvis selv er enige i eller ikke kan stå inde for. Det er nemlig blandt andet det, en god fællessang kan. Først synger vi den, og så kan vi diskutere den bagefter. Det åbner frem for at lukke.”

Heller ikke Kristoffer Garne, der er præst ved Kjellerup & Omegns Valgmenighed, kan se det store problem i, at Højskolesangbogen afspejler, at der lever muslimer i Danmark, hvis ramadan-sangen optages.

”Hvis man i begyndelsen af 1900-tallet kunne indlemme Johannes V. Jensens hedenske årstidssange, kan man vel også i 2019 indlemme en muslimsk sang. Højskolesangbogen skal ikke være organ for udbredelse af islamisk indflydelse på dansk kultur. Men det er vel heller ikke det, der er tilfældet her,” siger han.

Læser man teksten, kunne den lige så godt have heddet ”Forår i København” som ”Ramadan i København”, mener Kristoffer Garne, der ville have stillet sig mere kritisk, hvis en arabisk sang, som blev brugt ved eksempelvis fredagsbøn, blev optaget i Højskolesangbogen.

”Men selvfølgelig er det her betændt, for det handler om noget af det, der skiller befolkningen allermest, nemlig synet på indvandrere og frygten for overdrevet muslimsk indflydelse på vores samfund. Jeg tror bare ikke, den her lidt fluffy københavnersang gør en forskel i den sammenhæng.”