Han husker tydeligt følelsen af at ligge på operationsbordet omgivet af læger, der skulle åbne ind til hans hjerte og sørge for, at det ville fortsætte med at slå. Anden gang hjertet var ved at sige fra, blev han fløjet til det daværende Skejby Sygehus ved Aarhus med helikopter. Han var mere syg, end man havde antaget, og der var ingen tid at spilde. Hans børn græd, da han gav dem sit ”på gensyn”, inden han blev kørt væk.
57-årige Bent Bro må flere gange synke en klump i halsen, mens han fortæller om åreforkalkning, bypass-operation og ballonudvidelse. Han har kendt til sin hjertesygdom, siden han var 36 år. Dengang blev hans ældste bror i en alder af 44 år fundet død, efter han var blevet ramt af et hjerteanfald under en løbetur. Siden har lægerne holdt et vågent øje med Bent Bros hjerte, og uheldet har – indtil videre, tilføjer han – været ude to gange.
Selvom fiskerikonsulenten og Tørfisk-sangeren siden sin brors død løbende har været i tæt kontakt med videnskabens verden, har hans kristne tro haft en afgørende plads i forløbet, fortæller han.
”Jeg anfægter på ingen måde videnskaben. Jeg er den faktisk kun taknemmelig. Men den største tryghed fandt jeg ikke i de hvide lægekitler – den fandt jeg i min tro, for den udrustede mig med nogle kræfter, jeg ikke selv var i stand til at finde. Jeg tror på, at den gør virkelige ting i mit liv,” siger Bent Bro, der er født og opvokset i vestjyske Thyborøn.
Troens indgriben og forplantning i menneskers liv kommer ifølge Bent Bro også tydeligt til udtryk i søndagens prædiketekst fra Johannesevangeliet, hvor Jesus vækker Lazarus fra døden.
”Lazarus’ søstre, Martha og Maria, havde fuld tiltro til, at Jesus kunne få ham tilbage til livet. Og her rækker troen for mig ind i videnskaben. Jesus gør virkelige ting, og det kunne alle ved selvsyn konstatere, for Lazarus rejste sig fra graven,” siger Bent Bro.
For Bent Bro er bibelteksten derved med til at understrege, at døden i kristendommen ikke er en definitiv afslutning. I teksten siger Jesus, at den, der tror, “skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø”. Det er ifølge Bent Bro noget af det mest centrale ved både teksten og kristendommen generelt: opstandelsen og evigheden.
”Det er to svære begreber at have med at gøre – særligt i dag, hvor vi bliver overdynget med viden fra alle sider. Graden af oplysning er med til at gøre troen til en svær størrelse, for vi har et behov for bevis. Vi vil vide – ikke tro,” siger Bent Bro og fortsætter:
”Men det er fantastisk opløftende, at kristendommen så direkte viser og fortæller mig, at dem, jeg har mistet, ikke er forgået. Det kan godt være, jeg ikke er lige så heldig som Martha og Maria, at jeg får lov at se min bror helt fysisk genopstå her på jorden, men det er fast forankret i min barnetro, at han er med mig, og at jeg kommer til at se ham igen. Gud er bindeleddet mellem mig og dem, jeg har mistet.”
Selvom Bent Bro tror på, at døden ikke er en definitiv afslutning på livet, kunne den sangglade vestjyde langtfra slå sig til tåls med at skulle forlade hustruen Marianne, deres tre børn og livet på jorden – hverken første eller anden gang han var under kniven for henholdsvis 11 og 5 år siden. Efter operationen i 2013 udviklede han en decideret dødsangst, der betød, at hver gang han lukkede øjnene, så han sig selv ligge i hospitalssengen med en buket blomster i hænderne.
”Jeg nåede ikke for alvor at tænke alle de store tanker, som flere nok gør inden en stor operation, for det hele gik så stærkt. Da jeg lå i helikopterhøjde på vej til Skejby, følte jeg, at jeg rent fysisk var tættere på Gud – det lyder skørt, når jeg siger det højt nu – men jeg kan huske, at jeg indvendigt råbte til Gud: ’Du har bare at sørge for, at jeg overlever,’” fortæller han.
Bent Bro tager en pause fra talestrømmen og trækker vejret dybt et par gange, før han kan fortsætte:
”Men det var den eneste forberedelse, jeg så at sige havde. Efterreaktionen på operationen blev så, at mit liv begyndte at passere revy for mig, og jeg blev bange. Bange for at jeg kunne have været død.”
Bent Bro tror på et liv efter døden – men også på et liv før. Erfaring har vist ham, at man skal værdsætte livet, mens man har det. Det synger han blandt andet om i Tørfisk-sangen ”Fuglene letter mod vinden”, hvis omkvæd indledes ”Lev dit liv, mens du har det”. Den sang fik en ekstra dimension for ham, efter han selv havde mærket, at livet kunne være skrøbeligt.
”Ordene siger noget helt andet til mig nu, selvom jeg har sunget dem 3700 gange før. Når døden kommer tæt på, bliver jeg mindet om, at livet skal leves nu, og at jeg skal være taknemmelig for hver en dag. Og når livet er sårbart, er det opmuntrende at vide, at selvom livet her på jorden muligvis har en slutdato, har Gud planlagt et liv for os i evighed, hvor vi skal genforenes med vores kære,” siger Bent Bro.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
Med tidens oplysningsgrad ved vi i dag så meget, men tror så lidt. I virkeligheden burde det være omvendt, for tro kan have en virkelig indvirkning, som Jesus både siger og viser i søndagens tekst.
Hvad er for dig det vigtigste af de Ti Bud?
Første bud om at man ikke må have andre guder. Der er så stor debat om andre religioners tilstedeværelse og påtrængenhed i vores dagligdag, men overgiver man sig til den kristne tro, er der kun én Gud.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Jeg har faktisk to. Den ene er én med gang i; med FDF-børnene involveret og med sang og musik. Den anden er den mere stille hverdagsgudstjeneste med plads til eftertænksomhed og åndelig optankning.
Hvordan er dit gudsbillede?
Når jeg lukker mine øjne, ser jeg en mand med langt skæg og kjortel, som han var afbilledet i min barndom. Men mest af alt forestiller jeg mig en Gud, der tager imod med åbne arme, beskytter og passer på, og som udgør et bindeled fra mit fysiske liv til de kære, jeg har mistet.