Gud er indimellem som et utilpasset barn, der piller vingerne af en flue for sjov

En fast tillid til, at solen står op i morgen, og at verden er god, hjælper operasanger Jesper Buhl gennem livet. Men det blev en udfordring for hans tro, at hans hustru gennem snart 25 år fik konstateret Alzheimers sygdom sidste år

Operasanger og tidligere operachef Jesper Buhl er kristen, men ser alligevel naturen som den store, eksistentielle læremester, hvor han især holder af de gule rapsmarker og deres honningsøde, erotiske duft.
Operasanger og tidligere operachef Jesper Buhl er kristen, men ser alligevel naturen som den store, eksistentielle læremester, hvor han især holder af de gule rapsmarker og deres honningsøde, erotiske duft. . Foto: Michael Drost-Hansen/ritzau.

Hvordan vil du beskrive din tro?

"Min tro er en tillid til en gavmild og underfuld verden, hvor jeg håbløst naivt tror på, at vi mennesker i vores grundsubstans vil hinanden det godt og derfor kan give hinanden den tilgivelse, som er nødvendig, når vi sårer hinanden. For det sker hele tiden, og jeg har også grædt af smerte, men næste morgen møder jeg alligevel verden med samme tillid, som bunder i troen på, at der findes en Gud, som vil os det godt."

"Der er så forskel på religion og tro. Religion er menneskeskabte dogmer, som ofte bliver en kasse, der kan bruges som et skjold mod resten af verden, og som i sin mest ekstreme form fører til, at man enten bliver terrorist eller flagellant. Tro derimod handler om den enkeltes forhold til Gud, og om den troskab, som gør os stærkere, og som kan skabe mirakler. Men min tro er ikke dogmatisk, og Koranen står ved siden af Bibelen i min bogreol, for begge værker rummer både sandhed og løgn. Jeg har dog aldrig været i en moské, men kommer gerne i en kirke."

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

"Jeg voksede op i Strandhuse ved Kolding i en klassisk dansk familie, hvor vi var økonomisk bedre stillet end de fleste, men kirkeligt levede et liv som flertallet med kirkegang til jul, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Alligevel kom det kristne ind i hverdagen, når min mor sang ”Jeg er træt og går til ro”."

"Jeg husker også historien om den præst, der døbte mig, og som vistnok havde et alkoholproblem, hvad der gjorde ham uegnet i nogles øjne til at være præst, men ikke hos mine forældre, som mente, at han var et fint menneske lige ud over det med alkoholen."

"Så vanen med at rumme hele mennesket har jeg med hjemmefra, hvor det kristne foregik på en afslappet måde, som stod i skarp modsætning til praksissen hos en af mine kammerater, hvor der blev bedt bordbøn med brask og bram, hvilket virkede meget intimiderende og pågående."

Hvad har udfordret din tro?

"Døden har jeg for længst slået mig til tåls med, men jeg kan ikke med livsændrende sygdom, som ødelægger så meget. Når jeg oplever det, bliver Gud reduceret til et utilpasset barn, der leger med en flue og undervejs klipper vingerne af, bare for at se, hvordan fluen så kan klare sig."

"Det gør mig vred og ked af det, også fordi min hustru Hanne, som er 16 år ældre end jeg, for et års tid siden fik konstateret alzheimer, og selvom hun er tidligt i forløbet, så ved vi godt, hvad der venter, og ja, jeg har grædt af selvmedlidenhed, selvom jeg ikke kan bruge følelsesporno til noget. Tværtimod handler det om at tale åbent om alzheimer, der med rette kaldes for de pårørendes sygdom, hvor man ikke kan gøre andet end bare se ens elskede forsvinde bid for bid for øjnene af én, som også Thomas Bredsdorff så rammende har beskrevet det i bogen ”Tøsne og forsytia”."

Hvad har formet den tro, du har i dag?

"Mit liv og de mennesker, som jeg har mødt, er det korte svar, men noget har gjort ekstra indtryk som for eksempel, da jeg var 10-12 år gammel og lærte min morfar og oldefar at kende. Baggrunden er en indviklet historie om, at min mor i årevis ikke havde noget med sin far at gøre, men nu blev kontakten genetableret, og jeg fik en oldefar, der var panteist og talte med træerne, samt en morfar, der var gammel sømand og kommunist, og de var begge buddhister, hvilket gjorde et stort indtryk på mig."

"Jeg holdt også meget af at gå i skoven, sidde ved vandet og i det hele taget søge mig selv og det guddommelige i naturen, så i en lang periode gik jeg ind i mystikkens verden og oplevede også to ud-af-kroppen-oplevelser, hvor mit værelse blev fyldt af lys og kærlighed, men hvor jeg selv bad om at måtte komme tilbage til livet, for jeg var ikke færdig hernede endnu."

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

"Nu kan det være svært at svare på i forhold til hvad, for mit liv er jo, som det er. Men min livsanskuelse rummer respekt og bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at vi lytter til os selv og til hinanden, også i ægteskabet. Det er min klare overbevisning, at mange skilsmisser kunne undgås, hvis vi blev ved med at være nysgerrige på hinanden."

"Til august har min hustru og jeg sølvbryllup, og vi prøver stadig på ikke kun at overraske hinanden, men også at lade os overraske. For netop i villigheden til det ligger også villigheden til at åbne sig, lytte og favne, både åndeligt og fysisk. Vi sover til visses forbavselse stadig i en halvandenmandsseng, fordi vi kan lide at kramme og mærke hinanden, også selvom sølvbrylluppet er lige om hjørnet, og mange på det tidspunkt for længst sover i en stor dobbeltseng eller i hver sit soveværelse, men hurra for mangfoldigheden, som vi har hårdt brug for i en verden, hvor det såkaldt normale ofte defineres alt for snævert."

Hvem er forbilledet for dig i eksistentielle spørgsmål?

"Jeg har læst mange filosoffer, men ingen har kunnet give mig det svar, som jeg får i naturen, hvor skabelsen folder sig ud året rundt. Der er derfor heller ikke nogen forskel på darwinisme og gudstro, snarere tværtimod kan jeg godt se meningen i, at jeg til sin tid skal hel ned i jorden i en kiste for derfra at gå over i en orm, derfra til en fugl, et æbletræ, og så et æble, der spises af en kvinde, der bliver gravid og føder et barn. For big bang sker hele tiden, hvad vi også ser i orgasmen, som med rette kaldes den lille død, så jeg hviler trygt i min overbevisning om, at alt lever i et stort kredsløb med fødsel og død."

"For livet er en gave, men også en gave, som vi efter min mening kan sige nej tak til. Jeg er nemlig tilhænger af aktiv dødshjælp, altså så længe det er personen selv, der både fysisk og åndeligt er i stand til at sige ”Nej, nu vil jeg ikke mere”."

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

"Jeg kan ikke komme i tanke et konkret åndeligt råd. Men måske det er kommet gennem min opvækst, hvor jeg med eksemplets magt har oplevet det rigtige i de vise ord om at være mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig. For livet handler grundlæggende om at hengive sig til kærligheden, om at nyde og samtidig forstå, at solen altid står op igen i morgen, som den daværende chef for Odense Symfoniorkester sagde det, da jeg som ung mand skulle synge barytonpartiet i Carmina Burana, men til alle tre opførelser knækkede i den store arie. Bagefter sad jeg og hulkede i garderoben, men så kom han og lagde hånden på min skulder og sagde: ”Gå nu hjem og sov, i morgen står solen op igen og skinner på dig”. Det troede jeg ikke på dengang, men sådan er det. Vi får altid en chance til."