Der er to ting, Kristian Pihl Lorentzen ikke kan lide, når talen falder på folkekirke og kristendom: præster, der taler om politik fra prædikestolen, og mennesker, som opfatter sig selv som bedre end andre.
”Så knækker filmen,” siger det 54-årige folketingsmedlem for Venstre.
Heldigvis sker ingen af delene tit, men de forekommer:
”Jeg kan huske en julegudstjeneste, hvor vi skulle sidde og høre på en præst, der stod og tordnede mod politiske beslutninger i asylsager. Det er ikke i orden. Menigheden kan ikke svare igen. Jeg var fristet til at rejse mig og give præsten igen, men jeg er et velopdragent menneske.”
Ifølge Kristian Pihl Lorentzen er det fint, at kirken har nogle moralbegreber, men hvis præster vil politisere, skal de melde sig ind i et politisk parti og stille op til valg.
”Kirken skal forkynde evangeliet og prøve at fremkalde det bedste i os alle og minde os om, hvordan vi skal opføre os. Langt de fleste præster er heldigvis fremragende.”
Derudover har Venstre-politikeren kun godt at sige om folkekirken. Han er medlem, dels fordi hans forældre og bedsteforældre var det - og på den måde afspejler han sit parti, som har dybe rødder i det folkekirkelige - dels fordi dansk kultur og historie bygger på kristendommen. Det sidste er vigtigt for ham at slå fast: Dansk kultur og historie bygger på kristendommen. Han nævner det seks eller syv gange i løbet af interviewet.
”Kristendommen er jo en del af vores grundlov, og hele vores tænkemåde, vores traditioner og moralbegreber er tæt forbundet med kristendom og næstekærlighed, og hvad der er rigtigt og forkert. Så det er godt, at vi fik slået fast, at Danmark er et kristent land, for det er det, og det har jeg det godt med,” siger han med henvisning til Venstres omdiskuterede formulering i regeringsgrundlaget.
Desuden tror han på Gud, fortæller han.
”Jeg har aldrig haft nogen som helst tanker om, at det skulle være anderledes. Det er helt naturligt for mig. Men jeg vil ikke sige, der er mere i det end det. Jeg går ikke i kirke hver søndag, men jeg kommer til højtiderne. Når jeg siger, at jeg tror på Gud, lægger jeg det i det, at Gud er symbolet på det gode i mennesker. Der er slet ikke noget overnaturligt i det,” siger han.
Han tilhører den fløj i partiet, som åndede lettet op, da sidste års kirkereform kuldsejlede. Forholdet mellem stat og kirke er, lige som det skal være, mener han. Det bedste ved folkekirken er de fællesskaber, der trives ude i lokalsamfundene, og de fungerer udmærket uden en reform, understreger Kristian Pihl Lorentzen.
Kirke og kristendom er dog sjældent noget, han diskuterer med sine kolleger på Christiansborg.
”Jeg havde et fag, der hed bibeltime, helt fra første klasse, og det er en umistelig del af min egen opdragelse. Kristendom står for nogle gode værdier, men vi går ikke rundt som politikere og er bevidst om, at der står det og det i Bibelen. Det er bare noget, vi har med os i bagagen.”