Teolog: Gud findes i vores liv med hinanden

Henning Kjær Thomsen arbejder med at gøre Viborg Stift klar til reformationsjubilæet næste år. Og søndagens tekst er ganske luthersk, mener han

Gud er ikke den store julemand, der giver ønsker. Han er tværtimod den, der leder os mod vores næste, siger Henning Kjær Thomsen, teologisk stiftskonsulent i Viborg Stift.
Gud er ikke den store julemand, der giver ønsker. Han er tværtimod den, der leder os mod vores næste, siger Henning Kjær Thomsen, teologisk stiftskonsulent i Viborg Stift. . Foto: Claus Fisker/Scanpix.

For nogle år siden var Henning Kjær Thomsen, der er teolog og i øjeblikket ansat i Viborg Stift til at koordinere jubilæumsfejringen for Reformationen, i Indien. Han skulle hente det tredje af sine fire børn, der alle er adopterede fra samme børnehjem i Mumbai i Indien. Mumbai er en millionby, der kan være svær at navigere i, og Henning Kjær Thomsen var lidt beklemt.

Han gik ned til en taxaholdeplads for at finde en taxachauffør, der havde kørt ham rundt i byen de tidligere gange, han havde været der, og han håbede, at han kunne finde ham igen. Men der var 200-300 taxaer på pladsen, og Henning Kjær Thomsen vidste kun, at manden hed Abdullah. Ingen kunne pege ham i den rigtige retning.

Henning Kjær Thomsen gik slukøret fra holdepladsen, da en taxa kørte forbi ham. Den lignede de andre gule og sorte indiske taxaer, men i det øjeblik, den kørte forbi, så han ind gennem bagruden i bakspejlet mandens ansigt. Taxaen standsede 50 meter henne, og Abdullah sprang ud og løb ham i møde.

”Han råbte: ’Jeg bad til, at du ville vende tilbage’,” fortæller Henning Kjær Thomsen.

”Jeg svarede: ’Ja, det er godt med dig, jeg er kristen og tilmed teologisk lærer, og du er muslim.’ Og han svarede: ’Ja, men du kan jo se, at det virker’.”

Henning Kjær Thomsen ler.

”Historien siger noget om det fællesskab, der er mellem mennesker, og som søndagens tekst også handler om,” siger han.

”I teksten siges det, at ingen kender faderen undtagen sønnen og den, som sønnen åbenbarer det for. Gud viser sig i det menneske, han har bundet sig til, nemlig Jesus fra Nazaret. Og så viser han sig i de mennesker, som Jesus binder sig til, det vil sige os. Gud er altså i vores liv med hinanden som en del af hans historie,” forklarer han.

”På den måde passer det meget godt, at teksten er til den sidste søndag i kirkeåret. Det er afslutningen på den lange fortælling, vi har hørt igennem kirkeåret. Hele året har vi fået fortalt, hvem Gud er, og det særegne i kristendommen er, at det ikke bare er Gud i sig selv, men altid Gud i forhold til os mennesker. Og denne tekst er kulminationen på, hvem Gud er i forhold til os. Han er i vores relationer mellem hinanden,” siger han.

Historien om taxachaufføren i Mumbai er et godt eksempel på, at Gud ikke kun eksisterer imellem mennesker i det kristne fællesskab, men mellem alle mennesker.

”Gud er helt anderledes end den Gud, vi kunne tænke os. Det er den Gud, vi vender tilbage til, når vi står pressede ovre i hjørnet. Han er den store julemand, den Gud, der opfylder vores ønsker, dækker vores huller, kompenserer for vores mangler. Det er ikke sådan, Gud er,” siger Henning Kjær Thomsen.

”Gud er den, der viser sig i at være til for medmennesket. Det er også derfor, at der i søndagens tekst står, at Jesus priser sin far, Herren, fordi han har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Hvis vi selv skulle finde frem til Gud, ville vi have en Gud, der kunne dække hullerne. Men i kristendommen er Gud den, der viser os ud over os selv og hen til vores næste. Dét er det overraskende, og det er der intet menneske, der selv kunne finde på,” siger han.

”Det betyder, at når vi er slidt ned og synker til bunds i sorgen, er det os, Gud rejser op med vores næstes milde hænder. Så når der i teksten står ’kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile’, skal der være nogle hænder, nogle faktiske hænder, der rejser, støtter og giver hvile. Det er Gud, der virker igennem os i forhold til hinanden. Det er det menneskelige fællesskab, der skal rejse os op,” siger han og henviser til taxachaufføren i Mumbai.

Selvom han var muslim, var han et medmenneske, der havde bedt om at kunne hjælpe, og som hjalp Henning Kjær Thomsen, da han havde brug for det. Han kalder det for tekstens og kristendommens store overraskelse.

”Man skulle tro, at det var anderledes. Men det er er en insisteren på, at uanset hvordan det ser ud, er det kærligheden mellem os, vi lever i som Guds virkelighed. Vi var ilde faren, hvis vi selv skulle bære dette. Det er netop Gud, der gør mennesket til sin historie. Vi bliver ikke små guder selv, men her er glæden, at vores egen uformåen til trods må vi leve af hinandens kærlighed. Det er en gave, vi får, ikke noget, vi selv stabler på benene eller selv står inde for,” siger han.

Henning Kjær Thomsen har på mange måder brugt hele sit liv på at give det budskab videre. Han fik selv mere eller mindre kristendommen ind med modermælken, da han blev født ind i en præstefamilie og selv blev teolog. Siden har han undervist i teologi, både på universitetet, på Pastoralseminariet og nu som stiftskonsulent, hvor han bruger en del af sin tid på at undervise præster og menighedsråd.

I øjeblikket arbejder Henning Kjær Thomsen på højtryk i Viborg Stift for at nå det hele her ved reformationsjubilæet. For ham er teksten egentlig ganske luthersk.

”Det her med, at Gud har skjult budskabet for de vise og forstandige, er godt i tråd med Luthers korsteologi. At Gud har vist sig i en død tømrer på et kors. Hvem ville nogensinde være kommet på det, siger Luther. Det er overraskelsen, for på den måde er alle, vise som umyndige, henvist til at deltage i samme bevægelse, hvor Gud gør os til en del af sin historie. For Luther er det lige præcis dette, at Gud melder sig på så overraskende en måde, som er det centrale. Og det er også det, jubilæet skal erindre om og bygge videre på,” siger han.

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

At Gud er Jesus. Det liv, der bliver større af at blive delt.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Ønskegudstjenesten er, at det går op for os, at han er til stede ”i blandt os” som vores liv med hinanden.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud – og hvorfor?

Det vigtigste bud er altså det første: ”Du må ikke have andre guder”. For vi er så ivrige efter vore egne guder, der kan forsyne os med alt det, vi mangler. Livets Gud derimod har vore hænder. Derfor er det os, han sender.

Hvordan er dit gudsbillede?

Mit gudsbillede har jeg da fra Paulus. Det er Kristus, som aldrig ”tænkte på sig selv” (Rom. 15,3).