Prøv avisen

Gud og katastrofen

En Kristus-statue står tilbage i en raseret kirke i landsbyen Munalkado, 445 kilometer nord for Colombo på Sri Lanka. Men katastrofen er ikke kun en udfordring for den kristne kirke. Troende fra fem verdensreligioner og mange andre trossamfund er blevet ramt af jordskælvet og oversvømmelserne. Hvad har religionerne at sige om det? (Foto: AFP/Indranil Mukherjee)

HVOR VAR GUD: De fem store verdensreligioner har vidt forskellige svar på spørgsmålet: Hvor var Gud, da flodbølgen ramte Asien?

På stranden ved Patong Beach, i ruinerne af byen Galle på Sri Lanka, i domkirken i København og forfærdeligt mange andre steder hersker gru og rædsel. Nogle mennesker beder til Gud, og andre forbander ham, men hvordan ser de store og verdensomspændende religioner egentlig på katastrofen i Asien og Guds rolle i den forbindelse?

Spørger man dem muslimske imam Abdul Wahid Petersen, var den dræbende flodbølge bestemt ikke nogen tilfældighed.

– I islam har vi en uigendrivelig tro på, at der intet som helst finder sted, med mindre Gud tillader det. Gud var tilstede og lod katastrofen ske, siger han.

– Vi tror, at ethvert menneskes livstid er udmålt, inden det bliver født. Alle sekunder er talt og øremærket, og både tid og sted for vores dødsfald er bestemt fra allerførste færd. Livslyset for de mennesker, der er omkommet ved katastrofen, var brændt ud. De havde ikke fået mere tid bevilget.

På spørgsmålet om det ikke er en hård skæbne og en barsk besked til katastroferamte mennesker, svarer Abdul Wahid Petersen.

– Det kan godt være, at man synes det, men det ændrer ikke på virkeligheden. Sådan er det bare. Om Gud vælger at tage folk fra Jorden som 70-årige eller som fem-årige, eller om han vælger at tage folk én ad gangen eller sende dem afsted i store flokke, ændrer det ikke på den opfattelse, at det er Gud, der giver livet og det er også ham, som standser det igen.

Abdul Wahid Petersen er ikke blevet kontaktet af mennesker, der er ramt af katastrofen. Hvis det skete, og han for eksempel sad over for et forælderpar, som havde mistet et barn ville han formidle trøst fra Gud.

– Jeg ville nok begynde med at konstatere, at deres barn nu er i paradis, for i islam har børn direkte adgang til paradis, hvortil de bliver sendt med det samme og uden mellemregning for at befinde sig i umiddelbar nærhed af profeten Abraham. Sådan må man søge trøst hos Gud og så at sige læne sig ind i Gud, siger han.

Professor i dogmatik Niels Henrik Gregersen, Københavns Universitet, taler om to sider ved Gud.

– Der er dels Gud som skaber af hele universet, og dermed både godt og ondt. Og dels Gud som frelser, fuldender og trøster, siger Niels Henrik Gregersen

– Hvem er så Gud, hvis han gør både det ene og det andet, spørger vi os selv. Man kan ikke sige, at Gud har haft en speciel mening med det der skete 2. juledag i Sydøstasien. Man kunne ellers tænke sig, at nogen ville sige, at det jo er gået specielt ud over den muslimske verden, og at der er tale om en guddommelig straf. Men det kan man ikke i kristendommens forståelse, for derved vil man åbne for tanken om specialdesignede lidelser – og det er en utanke. Men for muslimer, der mener at Allah styrer alle detaljer, må det være en anfægtelse.

– Derfor er der heller ikke en særlig guddommelig mening med flodbølgen i Sydøstasien. Gud har skabt en verden, som er i bevægelse. Helt overordnet set, så eksisterede for eksempel Island ikke, hvis ikke der fandtes jordskælv. Naturen er et stort system i bevægelse, og det står Gud bag. Vi må både eksistentielt og teologisk anerkende det vilkår, at Gud har skabt en verden i bevægelse. Alting har en pris og også en tragisk pris. Vi er ikke placeret i et perfekt paradis og skal ikke forvente at verden er harmonisk. Man kan ikke have en verden, der udvikler sig, uden at have en verden, der er i bevægelse. Man kan ikke skabe en verden med frihed, uden at der sker sådan noget, som vi har været vidner til.

– Men til gengæld må vi have lov at råbe til himlen. Problemet er nemlig, at i forhold til den lidende, er det utilstedeligt at henvise til det overordnede svar. Ud fra troen på Guds inkarnation i Kristus og Guds tilstedeværerlse på korset er der ikke et eneste menneske, som bevæger sig ind i lidelse, uden at Gud er der, har været og fortsat er der. Gud deler hele menneskelighedens betingelser.

– Det sidste jeg vil nævne er Helligånden, som er helt nødvendig i det kristne svar til den lidende. Helligånden står for Guds kraft til at skabe nyt. Både på jorden ikke mindst igennem vi menneskers og andre skabningers medfølelse og aktivtet og i det evige liv. For i sidste ende kan kun Gud selv genrejse ofrene, siger Niels Henrik Gregersen.

Om jødedommens opfattelse af katastrofen i Asien siger overrabbiner Bent Lexner:

– Jødedommens svar i denne situation er, at der ikke er noget svar. Vi kan stille alle de spørgsmål, vi vil, men der er ikke noget teologisk svar på dem. Gud har skabt verden, og indimellem trækker han sig tilbage som verdens skaber, og så sker tingene. Enten ved at mennesker begår alvorlige fejltagelser, eller ved at der sker naturkatastrofer.

– Vi tror ikke på, at en naturkatastrofe kommer som en form for straf. Der er tale om, at mennesker har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Når man ser en sådan katastrofe må man blot sige, at hvis der er en mening med det, er det en mening, som vi ikke er i stand til at overskue.

Bent Lexner kender til, at sådanne situationer kan få mennesker til at spørge, hvor Gud er henne.

– Det er den gamle teologiske diskussion, som også fandt sted efter Holocaust. Den jødiske tankegang er, at der ér en Gud, men at vi må erkende, at der sker ting, som Gud græder over. Når et lille barn dør, græder Gud lige så meget som vi, men han har trukket sig tilbage fra at være den styrende kraft. Der kan ske ting, uden at det er Guds vilje, at de sker, siger han.

I flere af de ramte lande bor mange hinduer, og de ser situationen anderledes end mennesker med andre religiøse opfattelser, fortæller hindukenderen Lars Kjærholm, der er antropolog og lektor ved Aarhus Universitet.

– I mange religioner får mennesker anfægtelser og spørger, hvordan Gud kan tillade sådan noget, men det problem har hinduerne ikke, for hos dem er gudernes veje uransagelige. Når den verden, som eksisterer nu, ikke skal bestå længere, bliver den ødelagt af guden Shiva, og så tingene slut, siger han.

– Det ville aldrig falde en hindu ind at bebrejde nogen af deres guder noget, og de føler sig ikke svigtet af deres guder. De tror heller ikke på frelse og evigt liv efter døden, for faktisk er det netop det modsatte, som er målet for hinduerne. Det højest opnåelige for en hindu er at dø rigtigt og ikke blive genfødt mere.

Lars Kjærholm siger, at netop døden i flodbølgen kan skabe problemer for hinduer.

– Man mener, at havet er udtryk for noget syndigt, og derfor kan det være værre at omkomme i havet end andre steder, fordi havet er knyttet til farlige ånder. Nogen vil nok mene, at sådan en død vil betyde en dårlig genfødsel. Når folk dør på en så voldsom måde mener man desuden, at sjælene flakker om, fordi man ikke har kunnet lave det rette dødsritual. Så bliver de forvildede sjæle, der ikke kan finde ud af, hvor de nu skal hen. De kan være farlige for de overlevende, siger han.

Lakha Lamaer åndelig leder af det nye buddhistiske center i København. For buddhister er bøn et vigtigt element når lidelsen trænger sig på.

– Som praktiserende buddhist vil jeg se på katastrofen som en meget uheldig omstændighed, siger Lakha Lama.

– Der er ikke nødvendigvis nogen karmisk forbindelse til de mange mennesker, der er omkommet. Katastrofen var ikke en sort-hvid situation, fordi det ikke er til at sige, hvilken karma de forskelllige mennesker havde. For nogle var det deres dårlige karma, der gjorde sig gældende, for andre var det rent uheld. Man kan ikke sige at buddha var tilstede for mennesker og dyr under katastrofen. Men det højt udviklede, hellige spirituelle væsen, vi tror på, er der altid for at hjælpe, men det er meget forskelligt, hvor gode mennesker er til at modtage.

– Når vi skal trøste og lindre sorgen samles vi en aften i bøn for dem, der er døde, med et ønske om, at de kommer i himlen og finder en inkarnation, de indtil da kan leve med i lykke og harmoni. Vi beder for de efterladte om at de må finde deres liv igen. Vi fokuserer på disse emner med buddhistisk tankegang og mantra, som er sætninger der gentages, og indeholder et ønske om alt godt og harmoni for dem, man beder for, siger Lakha Lama.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

vincents@kristeligt-dagblad.dk