Prøv avisen
Før søndagen

Kenneth Kristensen Berth: Gud stiller uopnåelige krav — og det er sundt

Mennesker bliver mere stræbsomme af at blive stillet over for krav, de ikke kan leve op til, mener Kenneth Kristensen Berth. – Foto: Niels Ahlmann Olsen/Ritzau Scanpix

Kristendommen er ikke en gerningsreligion, men den sætter barren højt for, hvordan vi bør stræbe efter at leve vores liv. Det viser søndagens prædikentekst fra Matthæusevangeliet, mener folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti

Kender du det med, at du har begået en gigantisk fejl, som sætter sig på samvittigheden, eller som giver dig en følelse af utilstrækkelighed?

Det gør folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth. Ikke fordi han opfatter sig selv som én, der fejler mere end gennemsnittet, men han er ikke bange for at erkende sine fejl. For det er i erkendelsen, at han kan opnå tilgivelse for de ting, han gør forkert i sin hverdag, forklarer han.

”Det gode ved kristendommen – essensen af den, hvis du spørger mig – er, at den accepterer, at mennesker er fejlbarlige, og giver tilgivelse til dem, der indser deres fejl. Vi er født syndere og forbliver det, men kristendommen kan rumme selv de største syndere – selv Kain, som slog sin egen bror ihjel, har Gud på sin side. Det er langt ud over vores fatteevne, fordi vi ikke selv er i stand til at udfolde en så stor kærlighed,” siger Kenneth Kristensen Berth.

Selvom det ifølge Kenneth Kristensen Berth ”nærmest er blevet farligt” at vedkende sig den kristne tro i Danmark, fordi religion ”som helhed er blevet placeret i en afdeling for skøre og pudsige indfald”, så er han ikke et sekund i tvivl om sit ståsted. Han er kristen, fortæller han. Kristendommen havde ikke en plads i hans barndomshjem, men har sneget sig ind på ham gradvist, fordi forestillingen om, at universet skulle være opstået af sig selv, har været en for svær tanke at forene sig med. I dag tror han på det evige liv og på en kærlig Gud, der tilgiver og frisætter mennesker. Og en Gud, der kræver mere af sine tilhængere, end de kan opfylde.

Og det er netop, hvad søndagens prædikentekst fra Matthæusevangeliet handler om for DF’eren. En rigmand kommer til Jesus for at finde ud af, hvad han kan gøre for at opnå frelse.

Han har levet sit liv efter De Ti Bud, men det er ikke nok, siger Jesus. Han skal sælge alt, hvad han ejer, lyder kravet.

”Rigmanden kommer med alle sine gode gerninger, men de kan ikke give ham frelse alene. Kristendommen er – modsat islam – ikke en gerningsreligion med en liste over ting, som man kan sætte flueben ved,” siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

”Kristendommen stiller store krav til mennesker; krav, som er umulige at indfri. Og så snart mennesket indser og forliger sig med det, så er troen med til at frisætte. For man skal hele tiden erindre, hvad bagtæppet er: Guds altomsluttende kærlighed. Det giver styrke, for selv hvis man ikke opfylder de ultimative fordringer, som kristendommen stiller – og det gør vi ikke – så er der stadig en Gud, som elsker os.”

At sætte barren højt og stille større krav til sig selv er noget, Kenneth Kristensen Berth arbejder med i sin hverdag. Han er ikke god til at komme ud af sin komfortzone, men kravene giver ham et praj om, hvilken retning han skal bevæge sig i, forklarer han. Derfor er det en god idé at opstille mål og sætte alt ind på at indfri dem, for på den måde bevæger man sig i den rigtige retning, mener han.

”Dybest set tror jeg, at det er meget sundt at blive stillet over for nogle fordringer, som vi ikke kan opfylde, for det gør os mere stræbsomme. I vores kamp for at opfylde kravene kommer vi hele tiden tættere på målet og bliver på den måde bedre mennesker – også selvom vi måske aldrig når 100 procent i mål. Derfor mener jeg virkelig, at de uopnåelige krav har en rigtig god effekt,” siger han.

I evangelieteksten slutter Jesus af med at sige, at ”for mennesker er det umuligt, men for Gud er alt muligt”, hvilket ifølge Kenneth Kristensen Berth er en ”opløftende bekendtgørelse”.

”Netop her udtrykkes menneskets begrænsninger over for Guds omnipotens. Jeg vil blive ved med at begå fejl, og jeg vil blive ved med ikke at kunne leve op til de fordringer, Gud stiller, og samtidig vil Gud blive ved med at tilgive og se på mig med kærlighed. Det er et tryghedsskabende element og giver mig utrolig meget støtte,” siger han.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike over denne tekst på søndag?

Jeg ville tale om, at Gud stiller krav, der er umulige at opfylde, men noget, vi skal stræbe efter med erkendelsen af, at vi aldrig når i mål. Og at Gud vil stå klar med kærlighed og tilgive os, når vi fejler. Samtidig skal vi huske på, at det er sundt – både i religion og i hverdagen – at lade os udfordre, så vi hele tiden stræber efter at blive den bedste version af os selv.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det første bud om, at der er én gud – og det er Gud. Alle de andre bud er forskellige varianter af fordringer, vi skal stræbe efter at opfylde, men udgangspunktet for kristendommen er, at man tror på Gud, og at han har kærlighed til os. Det er et fantastisk budskab.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Den gode gudstjeneste tager udgangspunkt i evangeliet og følger det i retning af noget, folk kan bruge i hverdagen. Teksten skal på en jordnær måde sættes i et perspektiv, som folk kan se sig selv i, så de kan bruge det. Min absolutte hadegudstjeneste er, når præsten forsøger at politisere kristendommen. Det hører sig ikke til.

Hvordan er dit gudsbillede?

Det er formålsløst at forsøge at forestille sig, hvordan Gud ser ud, for det væsentlige er hans evige tilstedeværelse. For mig er han en kærlig Gud med en udenjordisk kærlighed til os som mennesker.