”Bolle” eller ”knalde”? Ny bibel oversat med borgerinddragelse

”Bibelen 2020”, der udkommer den 20. marts, er blevet udviklet med hjælp fra ganske almindelige danskere. Det har medført debatter om alt fra sex til landbrug og sat sine tydelige spor i den nye bibeloversættelse

Omkring 500 danskere har været involveret i arbejdet med den nye bibeloversættelse.
Omkring 500 danskere har været involveret i arbejdet med den nye bibeloversættelse. Foto: Bibelselskabet.

I 2017 mødtes 12 personer i Hjallese sognegård på Fyn. Læsegruppen havde sat fire aftener af i årets første vintermåneder til at diskutere de forslag, som kyndige fagfolk havde fremsat som mulige ændringer til den nye mundrette oversættelse af Bibelen, der har fået navnet ”Bibelen 2020”, og som udkommer den 20. marts i år.

Læsegruppen havde store ambitioner og ville læse Esters Bog, Jobs Bog, Josvabogen og Hoseas’ Bog. Da læsegruppen nåede til Hoseas’ Bog, opstod der store diskussioner i læsegruppen.

”Det er ikke oversætternes skyld, at Hoseas’ Bog er meget vulgær, men det medførte den situation, at jeg sad med de her søde ældre mennesker, og pludselig diskuterer, hvilket ord der er bedst i forhold til den oprindelige oversættelse, der beskriver, hvordan det har været praksis at bedrive hor med afguderne på de gamle kultsteder,” siger tidligere sognepræst i Hjallese Kirke og læsegruppemedlem Lene Crone Nielsen, der nu er studenterpræst på Syddansk Universitet.

Oversætterne havde foreslået ordet ”bolle” i stedet for ”bedrive hor”, men det fandt læsegruppen i Hjallese altså for legende og let, og de mente, at det skulle være et tungere og mere råt ord såsom ”knalde”, forklarer Lene Crone Nielsen. Læsegruppens drøftelse blev sendt til Bibelselskabet og er i den grad blevet taget til overvejelse. I Bibelen 2020 hedder det sig nu i Hoseas’ Bog, at de er ”utro med afguderne”.

Læsegruppen i Hjallese var ikke de eneste, der havde meldt sig til projektet ”Danmark oversætter Bibelen”, som gik ud på at læse de foreslåede oversættelser i Bibelen 2020 igennem. Faktisk mødtes hele 70 læsegrupper, og i alt har omkring 500 mennesker på denne måde været involveret i arbejdet med at gøre den nye oversættelse så god som mulig.

Læsegrupperne har vist sig at være meget vigtige for den nye oversættelse, fortæller Birgitte Stoklund Larsen, der er generalsekretær i Bibelselskabet, og som står bag Bibelen 2020.

”Vi har hele tiden arbejdet med en ideallæser i tankerne gennem oversættelsen. Vi arbejdede med Patrick på 16 år fra Herlev og med sygeplejersken på 48 år. De var vores ideallæsere, og med projektet ”Danmark oversætter Bibelen” fandt vi jo rent faktisk ud af, om Patrick på 16 år kunne forstå de nye forslag til oversættelsen, fordi der netop sad helt almindelige mennesker derude og læste med – heriblandt konfirmander, gymnasieelever og bibellæsegrupper,” siger hun.

Inddragelsen af borgere på denne måde, som Bibelselskabet har gjort det, kaldes for ”borgerdrevet forskning” eller citizen science og er ikke set før i bibeloversættelse, og selvom det har givet mere arbejde, så har det virket stimulerende, forklarer Birgitte Stoklund Larsen.

”Jeg tror, vi er nogle af de første, der har gjort det på den her måde. Jeg kender til et lignende projekt i Finland, men der har metoden været fokusgrupper. Engagementet fra læsegrupperne var fantastisk at mærke, og det virkede stærkt stimulerende på os. Vi fik nogle tilbagemeldinger, som vi aldrig havde haft en jordisk chance for at få ellers. Der var mange positive tilbagemeldinger, men også flere kritiske – og enkelte, der mente, at en oversættelse, som alle kunne forstå, var problematisk i sig selv. Men det var fåtallet.”

Det er ikke alle læsernes tilbagemeldinger, der har fundet plads i den nye oversættelse, men det har heller ikke været meningen fra begyndelsen.

”Når man beder folk om at læse med, sår man også en forventning om, at vi lytter til, hvad folk siger. Vi har ikke kunnet følge alle tilbagemeldinger, men vi har omhyggeligt læst dem alle og overvejet, om de skulle føre til ændringer. Et eksempel kunne være begreber, der har med landbrug at gøre. En præst, der læste med sine konfirmander, berettede tilbage til os, at det var fint, vi havde skrevet ’kornets skaller’ i stedet for ’avner’, men konfirmanderne vidste heller ikke, hvad aks og neg betød,” forklarer Birgitte Stoklund Larsen.

En af de andre læsegrupper i projektet holdt til i Nordsjælland. Gruppen bestod af de to veninder Hannah Lie og Susanne Rousing, som begge har teologisk baggrund. Hannah Lie læste om projektet og ringede til Susanne Rousing og spurgte, om de skulle læse sammen. De to veninder brugte et par vinteraftener på at læse Prædikerens Bog, der i Bibelen 2020 har fået titlen ”Tænkeren”.

”Bibelen er som udgangspunkt en samling af utroligt fascinerende fortællinger, som fortjener et stort publikum, og jeg medgiver gerne, at den autoriserede udgave af Bibelen kan være lidt svær og drøj for lægmand og lægkvinde at komme igennem,” siger Hannah Lie.

Hun er gennem ”Danmark oversætter Bibelen” blevet glædeligt overrasket over de ændringer, der er i den nye oversættelse:

”Sproget er mere flydende, og jeg tænker, at det især for konfirmanderne må være nemmere at læse. Ordene er ikke så fremmedartede i forhold til den autoriserede udgave, men det gør ikke, at sproget er blevet forfladiget. Et eksempel på det kunne være, at der i den autoriserede udgave bliver brugt ordene ’vis’ og ’visdom’, som i ’Bibelen 2020’ er blevet til ’klog’ og ’klogskab’,” siger Hannah Lie.

Tilbage hos Birgitte Stoklund Larsen er de unges bibellæsning også noget, der gør indtryk:

”Vi har fået rørende tilbagemeldinger fra konfirmander og gymnasieelever, som skriver, at de nu kan læse Bibelen som enhver anden bog,” siger hun.