For omkring 30 år siden trådte Liana Erbs for første gang ind i en dansk folkekirke. Hun husker tilbage på, at hun her fandt en ro, som hun ikke havde fundet i den græsk-ortodokse kirke, hvor hun er vokset op og senere også gift.
"Jeg fandt en ro i det mere stringente frem for duftene, lysene, de mange ikoner og udsmykningen generelt, som hører med til det ortodokse ritual," siger hun.
LÆS OGSÅ: Med publikums åndelige oplevelse for øje
For Liana Erbs er søndagens beretning med til at forklare Guds rige på en måde, som kun symbolikken kan. Hun er kunsthistoriker og har de seneste år beskæftiget sig med kirkekunstens motiver tilbage fra de tidlige århundreder i kristendommens historie og op til i dag.
I prædiketeksten til i morgen bliver et sennepsfrø brugt som symbol på Guds rige, da Jesus spørger:
"Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge."
Dengang som nu blev symbolsproget brugt for at forklare kristendommen, fortæller Liana Erbs. For eksempel bruges solen nogle gange som et billede på Gud som en livgivende kraft og varme.
Kunsthistorikeren mener, der ligger en stor rigdom i at undersøge kunstens og kristendommens udvikling for at forstå disse symboler.
"Som kunsthistoriker får man indsigt ikke alene i de forskellige tiders mentalitet, men i høj grad også i samfundsudviklingen. Kristendommens opståen er et utrolig spændende emne, da den er stærkt forbundet med kunstens historie. Kristendommen har formet Europa, og vi må gang på gang skue tilbage for at kunne forstå udviklingen," siger Liana Erbs.
Hun har også selv brugt kunsten til at lære mere om Danmark, da hun med sin danske mand flyttede hertil for cirka 30 år siden. Ved at se tilbage i tiden fik hun en forståelse af den danske kultur og også det mere afdæmpede danske kirkerum i folkekirken, hvor hun i dag føler sig hjemme, og hvor også hendes børn og børnebørn er døbt.
Allerede fra kristendommens første år har kirkens folk imidlertid været klar over behovet for kirkekunst.
"Billederne havde en pædagogisk og formidlende kraft for dem, som ikke kunne læse," forklarer Liana Erbs.
Man mente, at det var Gud selv, der havde opfundet billederne.
"Verden blev til, fordi Gud var den første billedmager. Man mente, at alt synligt var et billede på Guds væsen og tanker, og Kristus var Guds udtrykte billede. Selve inkarnationen, hvor Gud blev menneske, åbnede for kristendommens brug af billeder og symboler," siger hun.
Selvom symbolikken i kirkekunsten giver plads til, at folk selv kan komme med en fortolkning, mener Liana Erbs, at man skal være varsom med at tillægge udsmykningen for stor betydning. Risikoen er, at man forfladiger Bibelens budskab, for i symboler er der ikke altid plads til nuancer, og man skal være opmærksom på motivernes betydning, der kan ændre sig afhængig af sammenhængen.
Hun henviser for eksempel til, at løven i Bibelen bruges som symbol på både Jesus og Djævelen. Jesus kaldes "Løven af Judas stamme", mens det siges om Djævelen, at han "går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge".
Som kunsthistoriker underviser Liana Erbs studerende på Aarhus Universitet, og flere gange om ugen holder hun foredrag i hele landet om kirkekunstens udvikling, hvor hun oplever en betydelig interesse for den moderne kirkekunst. Selvom nutidens kirkegængere i dag har mulighed for selv at læse i Bibelen, mener Liana Erbs, at symbolikken i kunsten fortsat skal være med til at oversætte teksternes budskab.
Ifølge hende er det kirkens ritualer, der betyder noget for mange danskere, og det er gennem dem, at mange fastholder kontakten med kristendommen, selvom hun dog mener, ritualerne med tiden er blevet udvandede.
"Flere synes, at der er en skøn symbolik i at døbe deres børn, lade dem konfirmere og selv blive gift og begravet i kirken," siger hun.
Selv er Liana Erbs glad for gamle klassiske symboler fra kristendommen, og hun laver derfor gerne fisk til pinse, som er et af de tidligste symboler på Jesus.
Hun synes imidlertid, at det er udfordrende at følge, hvordan selv små og gamle landsbykirker inviterer moderne kunstnere som for eksempel Bjørn Nørgaard til at udsmykke kirkerummet. Her finder dna-molekyler vej til kirken som en antydning af, at menneskets dna er bestemmende for livet, og dermed at Gud ikke alene er det.
"I vores moderne tid er der sket et skred i symbolernes funktion. Mange af kristendommens første symboler er glemt, men paradoksalt nok har man de seneste 20 år oplevet, at flere kirker lægger vægt på kirkeudsmykningen, og de mest moderne kunstnere har fået lov at udsmykke gamle romanske kirker," siger Liana Erbs og henviser til kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Peter Brandes og Maja Lisa Engelhardt.
Når kunstnere bruger personlige fortolkninger i kirkerummet, afspejler det tidens mentalitet. Alligevel erkender mange af dem, at de må tilbage til traditionen, kilderne, læse i Bibelen og forholde sig til det gamle kirkerum og dets symboler, fortæller Liana Erbs.
"På den måde, som kirken i dag bliver udsmykket på, afspejler den det samfund og den verden, vi er en del af," siger hun.