Prøv avisen
Før søndagen

Venstre-politiker: Gud var min ventil. Med hjælp fra ham kom jeg mig over ondskaben

"Da Jesus red ind i Jerusalem, blev han udsat for en værre ondskab end den, jeg er blevet udsat for. Men lige meget hvilken ondskab, man udsættes for, er vreden for tung at bære rundt på i længden. Derfor er tilgivelse det bedste, vi kan gøre for os selv og for andre,” siger Louise Schack Elholm, medlem af Kirkeudvalget for Venstre, der som barn var udsat for mobning. – Foto: Petra Theibel Jacobsen

Vi må ikke glemme, hvor vigtigt det er at tilgive, og det minder søndagens tekst os om, mener Louise Schack Elhom (V), som selv har måttet tilgive en gruppe piger, der mobbede hende i folkeskolen

Da Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel, rider han samtidig sin undergang i møde. For selvom folket først møder ham med palmegrene og begejstring, vender folkestemningen sig imod ham. Han bliver forrådt af de mennesker, som ønsker frelse. Jesu modreaktion er ikke at rase mod folket, i stedet tilgiver han dem deres synder og lader sig korsfæste for deres skyld.

Det er netop tilgivelsen, som søndagens prædiketekst minder os om, mener Louise Schack Elholm, medlem af Kirkeudvalget for Venstre. Og læsningen bringer Louise Schack Elholm tilbage til barndommen, hvor hun selv blev udsat for særdeles ubehagelige oplevelser, der krævede tilgivelse.

”Da Jesus red ind i Jerusalem, blev han udsat for en værre ondskab end den, jeg er blevet udsat for. Men lige meget hvilken ondskab man udsættes for, er vreden for tung at bære rundt på i længden. Derfor er tilgivelse det bedste, vi kan gøre for os selv og for andre,” siger Louise Schack Elholm.

Tilgivelse blev for alvor et tema i hendes liv, efter hun som barn i de små folkeskoleklasser blev holdt udenfor. Hun blev mobbet, fik tæv og blev jagtet rundt på skolen af de andre piger fra klassen.

”Så snart der var frikvarter, løb jeg ind på toilettet. Jeg låste mig inde i den første bås. Så kravlede jeg over væggen til den næste bås og låste endnu en dør. Sådan fortsatte jeg hele rækken ned, før jeg til sidst satte mig på toiletkummen, så man ikke kunne se mine fødder udefra. Jeg var nødt til at gøre det, for jeg vidste, at pigerne fra min klasse ville prøve at finde mig. Når det lykkedes dem, råbte de alt muligt ad mig, mens de dirkede låsen op ind til toiletbåsen. I det øjeblik døren næsten var låst op, kravlede jeg over væggen til den næste. Det var forfærdeligt, og alt, jeg kunne gøre, var at håbe på, at de ikke nåede ind til mig, før frikvarteret var slut,” fortæller Louise Schack Elholm.

Som barn forstod hun ikke, hvorfor nogen kunne have et behov for på den måde at udøve ondskab mod andre. Men med årene har hun fået forståelse for pigernes adfærd, og i dag har hun tilgivet dem:

”Mens mobningen stod på, havde jeg ikke overskuddet til at kunne tilgive. Det fik jeg først nogle år senere, hvor jeg også nåede frem til den anerkendelse, at pigerne ikke gjorde det af ondskab, men fordi de er fejlbarlige. Den indsigt har gjort det nemmere for mig at tilgive, for hvis andre gør mig ondt, har det ikke nødvendigvis noget med mig at gøre. Det handler i høj grad om problemer, som de selv har,” siger hun.

Mobningen stod på i flere år. Mens andre måske ville have opsøgt en lærer eller en veninde, valgte Louise Schack Elholm at betro sig til Gud. Selvom hun ikke er af en familie med en stærk kirkelig tradition, var det hos ham, hun fandt den nødvendige trøst:

”I dag ville man nok have sendt mig til psykolog, men det gjorde man jo ikke dengang. Men min tro betød, at jeg havde en at dele mine sorger og bekymringer med. Gud var en form for ventil for mig, som gjorde, at jeg kunne komme ud over ondskaben,” fortæller hun.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

At vi ikke er perfekte. Det skal vi huske på, selvom nogle af os af og til kan fremstå sådan. Vi skal gøre vores bedste, og så må vi ellers bede om tilgivelse for vores synder. Der hersker i dag en perfekthedskultur, men det er samtidig vigtigt at huske på, at det ikke er et nyt fænomen. Den kan spores tusinder af år tilbage i tiden. For eksempel stræbte farisæerne efter det perfekte, når de prædikede, at man absolut skulle overholde alle Moselovene. Det gjorde Jesus oprør imod. Derfor opfatter jeg kristendommen som et opgør mod perfekthedskulturen, fordi der i kristendommen er et budskab om, at det er o.k. ikke at være perfekt. Det skal vi holde fast i.

Hvordan ser din ønskegudstjeneste ud?

Netop det talte jeg med min egen præst, Andreas Laurens Kristensen fra Lynge og Vester Broby kirker ved Sorø, om forleden. Han sagde, at jeg kunne vælge to veje, når det kom til gudstjenesten. Jeg kunne enten holde fast i den traditionelle højmesse eller have mere fokus på eksempelvis familiegudstjenester. Jeg tror nu, jeg vælger et sted midtimellem. For mig er det nemlig vigtigt, at der er en nærhed i gudstjenesten, og at man synger nogle salmer fra den fantastiske sangskat, som vi har. Samtidig synes jeg, at det er rart, når man tænker over at inddrage børnene i gudstjenesten.

Hvad er det vigtigste af De Ti bud?

At elske sin næste. For mig betyder det, at man møder et andet menneske med så positiv en indstilling som muligt. At vi behandler hinanden godt og udviser næstekærlighed, er også grundlæggende for et velfungerende samfund. Det kan være svært at huske på, hvis man bliver behandlet dårligt. Som politiker oplever jeg også ganske ofte at blive mødt af hård retorik. Så trækker jeg vejret og tænker ”pyt”. Typisk er det alligevel ikke personligt, men derimod udtryk for nogle problemer, som de vil have mig som politiker til at reagere på.

Hvordan er dit gudsbillede?

For mig er Gud en, jeg kan betro mig til. Jeg føler et personligt forhold til ham på den måde, at han for eksempel er der, når jeg beder. Da jeg var barn, var det et meget fysisk billede, jeg havde af Gud. Jeg gik med tanken om, at han havde hvidt skæg og sådan noget. De tanker har jeg slet ikke i dag, hvor han er til stede hos mig i ånden.

”Lige meget hvilken ondskab man udsættes for, er vreden for tung at bære rundt på i længden. Derfor er tilgivelse det bedste, vi kan gøre for os selv og for andre,” siger Louise Schack Elholm, der som barn var udsat for mobning. – Foto: Petra Theibel Jacobsen