Gud vender alt til det gode

Anne Sophie Evensen blev født ind i Faderhuset frikirken, der satte gaderne i brand ved at købe Ungdomshuset på Jagtvej. Hun måtte betale en høj pris for at bryde med sin mor og Faderhusets leder, Ruth Evensen, og med sit undertrykkende ægteskab. Men den nyvundne frihed er for hende et bevis på, at Gud er fuld af kærlighed

Før var hun Anne Sophie Evensen – datter af Ruth Evensen og født ind i frikirken Faderhuset. Hun valgte at forlade både sin undertrykkende eksmand og sin manipulerende mor til fordel for et liv med frihed. Nu hedder hun Sophia Ogenio og tror på Guds kærlighed. –
Før var hun Anne Sophie Evensen – datter af Ruth Evensen og født ind i frikirken Faderhuset. Hun valgte at forlade både sin undertrykkende eksmand og sin manipulerende mor til fordel for et liv med frihed. Nu hedder hun Sophia Ogenio og tror på Guds kærlighed. –. Foto: Mette Frandsen.

For nogle år siden døde Anne Sophie Evensen. Sådan føltes det i hvert fald, når hun selv skal beskrive det. Med i bagagen har hun en opvækst, der var præget af at skulle være intet mindre end fuldkommen, en evig frygt for sin mors og dermed Guds fordømmelse og otte års ægteskab med en mand, der kontrollerede og undertrykte hende i Guds navn, på samme måde som hendes mor og leder af Faderhuset, Ruth Evensen, selvom han ikke var medlem af frikirken.

For tre år siden blev det for meget.

I dag hedder hun derfor Sophia Ogenio, er gift med den amerikanske rockmusiker og prædikant Edwin Ogenio, bor i New York og har fundet sig selv og Gud på ny, uden for Faderhuset. Friheden har langt fra været gratis, for da Sophia forlod sin eksmand og vendte ryggen til Faderhuset, måtte hun også give afkald på at se sin datter, der stadig bor i Norge sammen med sin far. Men hun ved, at Gud er helt anderledes, end Sophia er blevet skolet til at tro. For hende er han fuld af forståelse, nåde og kærlighed. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at han også fremover vil holde hånden over hende og vende alt det dårlige til noget godt.

Den forståelse af Gud, der har præget min fortid, var, at enten var man radikal, eller også var man frafalden. Nu forstår jeg, at Gud accepterer mennesker, præcis som de er. Han overskrider ikke nogens grænser, men venter, til man selv åbner sig for ham. Man er elsket, uanset hvad man gør, og man har lov til at begå fejl. Før i tiden troede jeg ikke, at man kunne tage sig den frihed at stille spørgsmålstegn ved noget, fortæller Sophia.

Som ung savnede hun plads til at tvivle på Guds eksistens eller sin mors udlægning af kristendommen.

Især hvis ens forældre er troende, vil man gerne have sit eget forhold til Gud. Man kan ikke leve på andres tro. Og bliver man tvunget til det, så er der for mig tale om manipulation. Man skal have lov til at kæmpe med sin identitet og selv finde ud af, om Gud er deroppe og elsker en, siger Sophia, der af sine forældre og sin eksmand blev indpodet, at Gud forlanger perfektion.

Problemet med Ruth var, at hun i sin lederskikkelse er ligestillet med Gud. Og det gør, at man bliver så optaget af at behage et menneske, at man glemmer sit forhold til Gud. Hvis jeg gjorde noget, Ruth mente var forkert, blev jeg fuldstændigt slidt op i min samvittighed, for jeg forstod ikke, at Gud ved, hvad man er nødt til at gå igennem i livet. Jeg følte mig altid bange og fordømt, også sammen med min eksmand, som var belærings-freak. Han brugte Gud til presse og belære mig ud over alle normale grænser, fortæller Sophia.

Da Sophia forlod Faderhuset, valgte hun det hele fra. Familie og venner. Med sig har hun dog taget budskabet om, at Kristus døde på korset for menneskene, og tanken om himmel og helvede. Og som hun læser Bibelen i dag, er det stadig heller ikke Guds hensigt, at man skal være homoseksuel. Men alle mennesker skal mødes med kærlighed, mener hun.

Ruth ser synd over alt. For hende er homoseksuelle objekter, der skal omvendes. For mig er de mennesker, som måske har sår fra barndommen, og som har brug for Guds kærlighed. Måske kan jeg berøre menneskers liv ved at komme med et opmuntrende ord. Eller bede for dem, siger Sophia.

Det nye og frie liv betegner hun som et mirakel. Den drejning, hendes liv har taget, er for hende bevis nok på, at en altfavnende og beskyttende Gud findes. Nu håber hun, at hendes kommende selvbiografi om opvæksten i Faderhuset og det undertrykkende ægteskab med den norske eksmand kan give andre i samme situation styrke til at vælge et liv i frihed.

Jeg har oplevet Guds trofasthed, kærlighed og nåde gennem min frigørelsesproces. Gud har hjulpet mig med at finde et nyt liv og identitet, tilgive mine forældre og rejse mig op efter at have ønsket, at alt bare skulle gå væk. Gud har givet mig mod og visdom til at forstå, hvad det var, jeg gik igennem. Jeg ved, Gud kun har gode hensigter for mig. Han leder mig hele tiden til mere sundhed, glæde og frihed. Jeg døde i mit liv, så jeg nu kan forstå og hjælpe andre. Jeg kan være en stemme af overlevelse og håb ind i de menneskers liv, som er fanget i et sekterisk fællesskab eller mentalitet, siger Sophia.

Hendes selvbiografi med arbejdstitlen Afsløring udkommer efter planen til efteråret.

gold@kristeligt-dagblad.dk