Tro er for Jesper Oehlenschläger meget mere end troen på det guddommelige. Det handler i lige så høj grad om at tro på mennesker, for adgangen til Guds rige er ikke et soloprojekt.
Det læser han ud af søndagens tekst, hvor Jesus over for farisæerne siger, at Guds rige ikke er noget, som kan iagttages, men er at finde iblandt dem. Netop forestillingen om, at Guds rige både er noget, vi har i vente, men også allerede er her, hæfter Jesper Oehlenschläger sig ved.
”På den ene side taler Jesus meget diffust om et rige, der er iblandt os, men som vi ikke kan se. Samtidig siger han, at Guds rige endeligt skal komme, når menneskesønnen vender tilbage. Det er en balancegang mellem, at Guds rige er her allerede og endnu ikke. Vi ser det i glimt i vores tilværelse, men der er stadig uendeligt meget af Gudsriget, som endnu ikke er inden for vores rækkevidde,” forklarer han.
Teksten henleder Jesper Oehlenschlägers tanker på Jean-Paul Sartre, der sagde, at helvede er de andre. Jesus siger i virkeligheden det modsatte – at Guds rige er de andre. Når Gudsriget ikke er noget, vi kan iagttage, kan vi erfare det iblandt hinanden. En del af riget handler nemlig om ikke at redde sit eget liv, men at give det væk. Det gjorde Kristus. Han gav sit liv og beder os i det daglige om at gøre det samme i den lille målestok, vi nu kan, påpeger Jesper Oehlenschläger.
”Det er et tema for Jesus, at den, der er så forhippet på at redde sig selv, mister sig selv. Den, der glemmer sig selv, vinder derimod livet. Det er et fantastisk smukt motto at have for livet. Det handler ikke bare om, at jeg skal redde mig selv. Jeg er faktisk sat i verden for andre,” siger han.
Det er især i mødet med mennesker både som forstander på Nordsjællands Efterskole og tidligere sognepræst, at han selv har oplevet Guds rige iblandt os. Det kan være i situationer, hvor mennesker udviser uendelig godhed, selvopofrende kærlighed, eller når man vælger at tilgive, hvor det næsten er umuligt. Særlig stort indtryk har det gjort på Jesper Oehlenschläger, når han har set troen slå rod i et menneske, som den mod al forventning gjorde i ham selv, da han af sin mor blev ”tvangsindlagt” på konfirmandstuen som 14-årig. Familien gik ellers aldrig i kirke, og på daværende tidspunkt fandt Jesper Oehlenschläger ingen mening i at tro. Hans mor stod imidlertid fast.
”Hun sagde, at jeg i det mindste kunne finde ud af, hvorfor jeg ikke ville konfirmeres. Det skylder man sig selv. Jeg havde ikke sat mig ind i, hvad det handlede om, og da jeg hørte evangeliet under konfirmationsforberedelsen blev det en del af mit liv,” fortæller han.
Samtidig ved han, at der stadig er meget af Guds rige, som endnu er i vente. Det blev meget klart for ham, da han som 16-årig mistede sin farfar, som han elskede højt. Hans farmor fortalte, at få timer inden farfarens død, spurgte han hende, om de var alene. Det sagde hun, de var. Han var imidlertid af anden overbevisning.
”Vi er ikke alene. Jesus er her, og han siger, at det er snart, men ikke nu. Og når han kommer, går jeg med ham,” sagde farfaren.
”Må jeg komme med?” spurgte farmoren og blev i første omgang mødt med stilhed, inden han svarede:
”Nej. Der er noget, du stadig skal.”
For Jesper Oehlenschläger er det et stærkt vidnesbyrd om det rige, som Jesus i sidste ende vil føre os til.
”Guds rige iblandt os er en forsmag på det rige, som skal komme. Vi ser det i glimt, men der er noget fuldendt i vente,” forklarer han.
Det kræver dog en vis opmærksomhed at opfange de glimt. Og vi skal give plads til riget i den hektiske hverdag.
”Jeg bor lige ved siden af en skov, og forleden lykkedes det mig at gå en tur og samle agern, mens solen stadig var fremme. Jeg blev mindet om, at bladene falder af træerne, men der kommer nye igen. Travlheden presser tiden til at tænke efter og tænke opad. Det er de små åndehuller, der giver plads til, at man spørger sig selv: Hvor var Gud egentlig på færde i dag? Hvis man ikke tager sig tid til at stille sig selv det spørgsmål, er det svært at få et svar,” siger Jesper Oehlenschläger.
Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville tage udgangspunkt i, at Guds rige er midt iblandt os. Jeg ville tale om, hvordan Guds rige optræder i glimt i tilværelsen, men også hvad det betyder, at Guds rige skal komme.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud – og hvorfor?
Ottende bud; du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste. I løgnen mister man relationen til et andet menneske. Hvis man ikke taler sandt om sit eget liv, hvor skal Gud så møde en?
Hvordan er din ønske-gudstjeneste?
En god blanding af tradition og fornyelse. Der skal både være gode salmer og plads til for eksempel rytmiske lovsange. Forkyndelse skal både være bibel- og livsnær.
Hvordan er dit gudsbillede?
Gud elsker mig og har tro og tillid til os som mennesker. Nogle gange fejler vi, men Gud giver os altid en ny chance. Jeg ser en Gud, som våger over, men ikke overvåger mig. Han holder ikke øje med mig, men han har øje for mig.