Man kan med en vis ret sige, at det er en af Bibelens klassikere, der skal prædikes over i landets kirker på søndag. I teksten fra Markusevangeliet siger Jesus til sine disciple, at de skal lade de små børn komme til ham, da Guds rige tilhører dem. Af samme grund er det en af de tekster, der bliver læst i folkekirken, når der er barnedåb.
Men hvad forstod man egentlig ved Guds rige på Jesu tid? Begrebet går igen talrige gange i Det Nye Testamente og er ifølge dr.theol. og adjunkt på Københavns Universitet Frederik Poulsen et af Jesu nøglebegreber.
”Jesus taler meget om Guds rige, men det er faktisk uklart, hvad gudsriget mere præcist handler om. Muligvis har forfatterne til evangelierne underforstået en bestemt forestilling om, hvad Guds rige er. Altså, at man på det tidspunkt godt vidste, hvad det drejede sig om. Eller også er det bare uvist, hvad det konkrete indhold er,” siger han.
Begrebet Guds rige var for så vidt ikke nyt på Jesu tid. Kigger man tilbage i Det Gamle Testamente, finder man flere lignende formuleringer, og derfor giver det ifølge Frederik Poulsen god mening at bladre tilbage i Bibelen, hvis man vil forstå, hvad Jesus kan have ment. Men allerede her danner der sig et flertydigt billede.
”Når der tales om et gudsrige i Det Gamle Testamente, har det noget med en konge at gøre. Det lægger sig op ad en forestilling i Det Gamle Testamente om Gud som verdens konge. Kongebilledet er et velkendt billede i det bibelske univers på Gud og hans forhold til verden. Og her bliver gudsriget enten brugt om den magt eller autoritet, kongen har, eller om det fysiske område, kongen hersker over,” siger han.
Derudover findes der to forskellige forestillinger i Det Gamle Testamente om, hvordan denne kongemagt skal virkeliggøre sig i verden.
Ifølge Frederik Poulsen handler den ene om, at Gud vil genoprette Israels gamle kongedømme, Davidsriget, med en ny jordisk messias af Davids hus. Den anden forestilling er, at Gud sætter en helt ny verdensorden og opretter sit eget rige på jorden.
”Allerede i Det Gamle Testamente er der en diskussion om, hvem kongen er. Er det Gud selv, eller er det en jordisk repræsentant? Og er Guds rige et fysisk, konkret rige, man kan se i verden? Eller er det nærmere en ny verdensorden, der bliver sat igennem? Den dobbelthed og uvished præger også mange af teksterne om gudsriget i Det Nye Testamente,” siger Frederik Poulsen.
Selvom Jesu tale om Guds rige trækker tråde tilbage til Det Gamle Testamente, lægger Jesus også en ny forståelse af det centrale begreb for dagen. For i evangelieteksterne er gudsriget noget, der allerede findes her og nu, og som i fremtiden vil blive fuldstændig virkeliggjort. Derfor er der også en række tekster i Det Nye Testamente, hvor Jesus taler om, at noget vil vokse frem – sennepskornet, der vil spire, eller kornet, der vil vokse, forklarer Frederik Poulsen.
”Jesus trækker på forestillingen fra Det Gamle Testamente om, at der vil komme et gudsrige. Men det nye er, at Jesus selv repræsenterer begyndelsen på dette rige, der skal vokse frem i verden. I Det Nye Testamente er gudsriget allerede begyndt, men endnu ikke fuldstændigt,” siger han.
Når gudsriget både er centralt og uklart, har det naturligvis også været genstand for tilbagevendende teologiske uenigheder.
Her har en af de vigtigste skillelinjer igennem kirkehistorien været, om man har set Guds rige som et konkret, fysisk rige, eller om man har forstået det som en åndelig virkelighed, Gud vil sætte igennem. Frederik Poulsen forklarer, at der i forlængelse af den diskussion også har været uenighed om, hvorvidt gudsriget er noget, kristne kan arbejde på at fremme, eller om det udelukkende er Guds værk.
”Derudover har der været diskussion om, hvordan kirken skulle forstås i forhold til gudsriget. Nogle kirkeretninger har tolket kirken som selve gudsriget, der vokser frem på jord. I andre kirkeretninger såsom den protestantiske har man typisk set kirken som et fællesskab af de troende, der håber på, at gudsriget engang vil virkeliggøres fuldstændig,” forklarer han.
