Prøv avisen

Gudstjenesten er ikke et teaterstykke

De traditionelle oblater får måske fremover konkurrence fra andre typer af alterbrød. --Foto: Leif Tuxen Foto: Leif Tuxen.

Forløbet i gudstjenesten skal forklares, men al mystikken skal ikke forsvinde, mener sognepræst, der holder introduktionsgudstjenester. Ønsket er at få en mere engageret menighed

I løbet af efteråret tager kirker fat på at forklare gudstjenestens forløb med begyndergudstjenester og introduktionsgudstjenester.

Blandt andet i Søndermarkskirken og Sct. Nicolai Kirke i Vejle, hvor sognepræst Karsten Petersen håber, at forklaringerne kan give en mere aktiv menighed.

LÆS OGSÅ: Hvis vi ikke kan erkende vores egne synder, er det meget svært at tilgive sig selv

Det er jo ikke jordens bedste teaterstykker, vi laver om søndagen. Det skal gerne være et levende samvær, siger han.

Derfor inviterer Karsten Petersen kirkegængerne i Vejle til at komme i Sct. Nicolai Kirke en halv time før højmessen, hvor han kort gennemgår elementer i gudstjenesten. Senest med fokus på nadveren. Og før det hvorfor man løbende gennem gudstjenesten skiftevis står op og sidder ned. I Søndermarkskirken kommer introduktionen undervejs i gudstjenesten.

Umiddelbart havde Karsten Petersen forestillet sig, at forklaringerne særligt ville få kirkefremmede til at komme i kirken. Det overraskede ham, at faste kirkegængere også dukkede op.

Det viser, at man godt kan have gået i kirke i 30 år uden at vide præcis, hvorfor vi står op på bestemte tidspunkter, siger han.

Karsten Petersens forklaring er, at man står op, fordi man modtager. For eksempel Guds ord i bibelteksterne eller gennem velsignelsen.

Rent fysiologisk burde man nok stå op og synge og sidde ned og lytte. Jeg plejer at forklare det med, at man i høflighed rejser sig op, siger han.

Også sangen undervejs i gudstjenesten kan være svær at få folk med i, mener Karsten Petersen. Det drejer sig ikke om salmerne, men om de såkaldte korsvar. For eksempel Og Herren være med dig.

Det kan meget nemt blive noget, som kører hen over hovedet på folk. Menigheden sidder i midten, mens præsten i den ene ende af kirken og koret i den anden ende synger til hinanden. Men koret er egentlig en hjælp for at få menigheden til at synge med, siger Karsten Petersen.

Generelt har kirkerne arbejdet med at inddrage menigheden. Kirkegænger Bodil Hansen har for eksempel været med til at læse søndagens bibeltekster og ind- og udgangsbøn.

Det giver en ro og forståelse for hele gudstjenesten. Og det, at man skal øve sig på forhånd, gør, at man får teksterne og bønnerne ind under huden på en helt anden måde. Selvom jeg er kommet meget i kirken og har siddet i menighedsrådet i et år, er der flere ting, jeg kan lære, og det var en god oplevelse at være med, siger Bodil Hansen om den introduktionsgudstjeneste, hun har deltaget i.

Det at rejse sig op i løbet af gudstjenesten er for hende en markering af, at man, når man står op, er lidt nærmere Gud.

Og det er ikke kun kirkegængerne, der kan lære noget, påpeger Karsten Petersen.

Undervejs gik sammenhængen mellem bønnerne op for mig. At vi bevæger os fra jeg i indgangsbønnen, til vi i kollektbønnen, til andre mennesker og verden i kirkebønnen og så tilbage til jeg i udgangsbønnen, siger han.

Der må dog godt være noget mystik tilbage i gudstjenesten, mener Karsten Petersen.

Til nadveren kan man spørge, om brød og vin er Jesu legeme og blod, eller er det symboler og så ligegyldigt? Jeg ser på det som nærvær. Det nærmeste, vi kommer Jesus. Ligesom Luther tror vi på, at vi får del i Kristus i nadveren. Den mystik vil jeg ikke pille ud. I nadveren er der altid mere på spil end ordene, og derfor må mystikken ikke forklares ud af det. Ellers bliver det måske kun til et lille og måske lidt kedeligt måltid, siger han.

I Sundkirken i Nykøbing Falster skal der i november også være en begyndergudstjeneste. Rationalet bag lyder, at når man kender noget til gudstjenestens ritualer, får man mere ud af at gå i kirke.