Drømmen om far, mor og børn ligger indgroet i de fleste, men hvert syvende danske par oplever problemer med at få den til at gå i opfyldelse. Skal de have børn, må de søge lægers behandling. Og der er for mange hjælp at hente her. Men det danske sundhedsvæsen er dog mere gearet til at hjælpe de ufrivilligt barnløse medicinsk på vej end til at vejlede om de etiske spørgsmål, som fertilitetsbehandling rejser, forklarer Anne Bodilsen, formand for Kristelig Lægeforening.
Derfor har foreningen i samarbejde med Kristent Ressource Center udgivet guiden ”Barnløshed? Vejledning til kristne par, der overvejer IVF-behandling”. Den skal hjælpe kristne par med at finde vej igennem fertilitetsbehandlingens jungle.
”Som par står man i den situation med et kæmpe ønske om at få et barn. Og så er det let at blive revet med. Man kan ende i et forløb, som man ikke har helt styr på, og som man måske ikke har det helt godt med,” forklarer Anne Bodilsen.
For fertilitetsbehandling er en sammensat og ofte forvirrende proces. Undervejs skal man tage komplekse beslutninger, og derfor er det vigtigt at tage stilling, inden behandlingen påbegyndes, lyder det fra Kristelig Lægeforenings formand. Hun håber her, at guiden kan få parrene til at tale om, hvad de nu går ind i, og hvor deres grænser ligger.
I guiden bliver en række af de etiske dilemmaer gennemgået, og med udgangspunkt i en tolkning af Bibelen præsenteres bud på, hvad der er etisk forsvarligt. For eksempel konkluderes det, at donation af æg- og sædceller er etisk tvivlsomt, mens donation af embryoer (betegnelsen for fosteret de første otte uger efter undfangelsen), bliver kaldt for en tidlig adoption. Den gennemgående tanke er, at et liv er et liv helt fra begyndelsen. Og det giver stof til eftertanke i forhold til især IVF-behandling, hvor der set på den måde skabes flere liv, end man giver lov at leve, fortæller Anne Bodilsen.
”Ud fra den medicinske betragtning, at det giver større chance for at få levedygtige børn, befrugter man som del af IVF-behandlingen flere æg, end man skal bruge. Hvis man som kristen tænker, at det helt fra starten er et liv, så står man i et stort dilemma,” forklarer hun.
For hvad skal der ske med de tiloversblevne æg? De bliver normalt enten doneret til videnskaben, destrueret eller nedfrosset til senere brug. Tror man på, at et liv er et liv fra befrugtningen, kan det være svært at vælge nogle af disse muligheder. En løsning er ifølge Kristelig Lægeforenings formand simpelthen at bede sin læge om ikke at udtage og befrugte flere æg end højst nødvendigt.
Der er ikke noget krav om, at de danske læger skal efterleve et sådant ønske. Parrene må derfor forberede sig på, at de kan blive mødt med undren og modstand, siger Anne Bodilsen. Hun sammenligner det med den situation, som nogle par står i med hensyn til nakkefolds- og misdannelsesscanning under en graviditet.
”Der er mange, som frasiger sig dem, fordi de vil have barnet uanset hvad. Det bliver der ofte set skævt til. Sundhedsvæsenets tanke er, at man skal have raske børn. Ligesom man vil have bedst mulig chance for, at fertilitetsbehandlingen lykkes ved at befrugte flere æg,” forklarer hun.
At der er en forespørgsel på den hjælp og vejledning, som guiden tilbyder, er tydeligt. Af de 1300 eksemplarer, som første oplag bestod af, har Anne Bodilsen og Kristelig Lægeforening kun godt 200 tilbage. Langt de fleste er delt ud til kristne organisationer som Luthersk Mission og Indre Mission eller til interesseorganisationer som Retten til liv, men Anne Bodilsen modtager et par gange om ugen forespørgsler på at få det tilsendt.