Prøv avisen

Sex, druk og ateisme: Gymnasiemiljøet udfordrer kristne unges tro

I dag går børn med en kirkelig baggrund ofte fra kristne friskoler til kristne efterskoler, hvilket kan gøre gymnasietiden til en stor omvæltning. På billedet ses elever på Borupgaard Gymnasium have undervisning i forbindelse med 500-året for reformationen. Foto: Emil Kastrup Andersen - modelfoto

Unge får hjælp til at stå ved kristen identitet, når de begynder i gymnasiet

Hvordan hjælper man kristne unge til at bevare og praktisere deres tro i en ungdomskultur, hvor normalen er at drikke sig fuld i weekenderne, dyrke sex og tro på forskellige ting eller ingenting? Det spørgsmål arbejder en række organisationer på den kirkelige højrefløj nu på at finde svar på med projektet Børn og Unge i Pluralisme, der er målrettet unge, der skal i gymnasiet.

I dag går børn med en kirkelig baggrund ofte fra kristne friskoler til kristne efterskoler, hvilket kan gøre gymnasietiden til en stor omvæltning, siger Steen Møller Laursen. Han er leder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, som er med i projektet.

”Det betyder, at mange befinder sig i en boble, som brister, når de begynder i gymnasiet. Her tror mange på ingenting eller på noget helt andet, og den store forskel på de kristne elever og de andre bliver tydelig,” siger han.

Som en del af projektet har de kirkelige organisationer talt med godt 100 unge på omkring 18 år, der deltog i et arrangement for Kristeligt Forbund for Studerende dette efterår. Størstedelen af de adspurgte følte, at deres kristne identitet blev udfordret i det anderledes studiemiljø.

”En af de kristnes største udfordringer var, at deres moral og livsførelse var meget anderledes end de andres, og det kunne føre til, at de levede på én måde, når de var i skole, og en anden måde, når de var i kristne fællesskaber. Mange kunne også finde det ubehageligt at få kritiske spørgsmål til troen og at skulle bevare identiteten i studietiden,” siger Steen Møller Laursen og tilføjer, at bekymringen fra forældre og organisationerne i sidste ende er, at de unge vil miste troen.

Center for Ungdomsstudier har netop færdiggjort en undersøgelse blandt 2000 gymnasieelever. Her svarer 31,4 procent af eleverne, at de tror på Gud, hvilket er noget færre end de 46,9 procent elever, der ved centrets seneste undersøgelse blandt 7.-9.-klasser i 2015 svarede det samme. Derudover svarer 25 procent af gymnasieeleverne, at tro i en eller anden forstand har betydning for dem. Men for de etnisk danske unge er der oftest ikke tale om en stor betydning eller en afklaret gudstro, som fylder i deres hverdagsliv, siger Thomas Willer, der er sociolog ved Center for Ungdomsstudier og har været med til at udføre undersøgelsen.

”De unge er optaget af at lykkes og være en succes på gymnasiet. Det er deres primære projekt og det, der er udgangspunktet i deres aktiviteter. Her spiller troen ingen rolle, og det kan være hårdt for dem, der gerne vil praktisere deres tro synligt,” siger han.

Ifølge Thomas Willer er det godt, at kirkelige organisationer vil hjælpe unge fra deres miljøer til at bevare en kristen etik. Men kirken kan også med fordel forsøge at fylde mere i gymnasiet:

”Generelt har gymnasieelever behov for et modsvar til det præstationspres, de oplever. Her ville kirken kunne lære de unge, som ikke er vokset op med en tro, at det hele ikke handler om være en succes, men også om, hvordan man kan være der for andre.”

Gymnasiepræst på Fjerritslev Gymnasium Sofie Gjørup Winkel oplever ofte, at elever kommer til hendes kontor, fordi de har svært ved at skulle præstere hele tiden, mens få kommer for at drøfte tro. Ifølge hende er det svært for unge i den alder at tale åbent om deres tro, men også sundt for dem at komme ud i et anderledes ungdomsmiljø.

”Kristne friskoler og efterskoler er en rigtig god ting, men på et tidspunkt vil den beskyttede verden, som unge oplever der, jo forsvinde. Hvis ikke det sker i gymnasiet, bliver det måske på universitetet eller arbejdsmarkedet. Der er ingen grund til at udskyde det, men derfor er det stadig en svær overgang, hvor det vil være godt at hjælpe dem til at stå ved troen,” siger hun.

Bag projektet Børn og Unge i Pluralisme står også Kristent Pædagogisk Institut, Børne- og UngdomsOase og Luthersk Missions Børn og Unge.