"Hvad er egentlig forskellen på en højmesse og en almindelig gudstjeneste?", bliver denne signatur med jævne mellemrum spurgt. Et spørgsmål, der udtrykker, at kirkens mest centrale gudstjeneste, højmessen, er en ubekendt størrelse. Men samtidig et spørgsmål, som rummer stor nysgerrighed og lyst til fornyet fortrolighed med kirkens gøren og laden.
Det hurtige og enkle svar er, at højmessen har sin helt egen liturgi med nadveren som fast element. Men det er langtfra et dækkende svar.
"For mig at se er højmessen et betagende skuespil om Jesus Kristus, som udspilles søndag efter søndag. Et frelsesdrama, som bringer himmel og jord sammen," siger Peder Roulund, vikarierende sognepræst i Gødvad Sogn i Midtjylland. I højmessen ser han en samlet fortælling, der går fra trosbekendelsen over prædiken til nadver og velsignelse.
For Kenneth Thorsøe, menighedsrådsmedlem i Tønning-Træden ved Brædstrup er det et drama, der hver eneste søndag bevæger ham.
"Som troende er det så fantastisk at sidde i kirken en søndag formiddag og tænke på, at Jesus gav hele sit liv til os. Og den frelse får vi, når vi knæler ved alteret," siger Kenneth Thorsøe, der ikke lægger skjul på, at han bliver rørt blot ved at tale om højmessens indhold – en højmesse, som i hans terminologi også går under navnet 10.30?eren.
"Højmessen – og nadveren – fortæller os noget ganske særligt, nemlig at vi er gode nok, som vi er; også selvom vi ikke føler, at vi helt slår til. Jesus tror på os og tager os til nåde med alle vores fejl."
Ud over at højmessen til stadighed formår at tale direkte til det enkelte menneske her og nu, glimrer den ved sin evne til at placere os i den store historiske sammenhæng.
"I højmessen skabes der en helt særlig forbindelse til fortiden. Vi synger salmer, der går tilbage til det 4. århundrede, og vi hører bibeltekster, en velsignelse og nadverord, der er 2000 år gamle. Den historiske dimension er ikke nødvendigvis til stede, når vi fejrer moderne gudstjenester a la spaghettigudstjenester," siger Anders Lundbeck Rasmussen, sognepræst i Dreslette og Helnæs Sogn på Fyn.
Han fremhæver især højmessens rytmiske genkendelighed som noget, der appellerer til kirkegængerne i hans sogn:
"For mange er det forbundet med ro og hvile at gå til højmesse, fordi formen er kendt på forhånd. Du skal ikke præstere noget – der kræves blot, at du er til stede."
De ord vækker genklang hos Kenneth Thorsøe, der sætter pris på, at han om søndagen kan træde ind i et rum, hvor præmisserne er givet på forhånd.
"Jeg vil gerne være et bedre menneske over for andre. I højmessen får jeg styrke til det. Her er en, der siger til mig: 'Godt du prøver'".