Utroværdig, ufarlig og ubrugelig.
Dommen over skuespiller og instruktør Hella Joofs bud på en katekismus for konfirmander er hård. Katekismen er lavet på foranledning af Folkekirkens Konfirmandcenter, men ifølge kritikere har den ingen berettigelse for konfirmander, da den ifølge kritikerne forsimpler det kristne budskab.
Lektor ved Københavns Universitet Erik Skyum-Nielsen, der er litteraturhistoriker og kender af kristendommen, har læst katekismen og finder den dybt problematisk.
”Mit første indtryk var, at det her ikke er en katekismus, men en sentimental levelære, og jeg måtte mene, at der genremæssigt måtte være sket en kategoriforveksling. Ordet ’katekismus’ er jo forkert valgt.
Skal man sige noget positivt, er det, at vi er helt nede i menneskelivet, hvor alle kan være med, og hvor ingen, der læser teksten, føler sig for ringe, men hvis den skal bruges i en kristen ramme, skal den sige meget mere end at give de her psykologiske og sociale leveregler.
Den fremstår som en personlig huskeseddel over konsekvenserne af en psykoterapeutisk fortolkning af kristendommen, men i et forhold mellem præst og konfirmand undgår den ikke at blive utroværdig,” siger Erik Skyum-Nielsen.
Hans kritik af katekismen går blandt andet på udeladelsen af mennesket som syndigt. Et tema, der er centralt i Luthers katekismus og i kristendommen generelt.
”Det er en tendens i hendes udlægning, som jeg tager skarpt afstand fra. I hendes udlægning er der kun plads til kærligheden og ikke synden eller ondskaben,” siger Erik Skyum-Nielsen, som også kritiserer Hella Joofs udlægning af De Ti Bud. Blandt andet er Hella Joofs fremlæggelse af det fjerde bud om at ære sin far og mor ret problematisk, mener Erik Skyum-Nielsen.
”Jeg forstår det selv sådan, at man skal vise sine forældre respekt, tale smukt om sine forældre og forstå sig selv i forlængelse af sine forældre. I samarbejde med Gud. Men Hella Joof skriver ’Tilgiv dine forældre. De gjorde det så godt, de kunne’. Det er klam psykoterapi, der kan stå bag på et frimærke,” mener Erik Skyum-Nielsen.
Erik Skyum-Nielsen tvivler på, at præster kan videreformidle ”Hellas Katekismus”, som den er.
”I så fald bør de måske finde et andet job. Hæftet reducerer kristendommen til et sæt sentimentale veninderåd,” siger han.
En præst, der ikke har tænkt sig at bruge ”Hellas Katekismus” i sin konfirmandundervisning, er Mads Zachodnik, der er sognepræst i Store Tåstrup Sogn i Nordvestsjælland.
”Min generelle kritik er, at katekismen er noget forfladiget. Jeg kan forstå Hella Joofs ærinde om, at hun vil gerne have, at konfirmander kan forstå det, der står i Luthers katekismus, men jeg synes bare ikke, at kirkens ærinde er at tage alt det kantede ud, for så bliver kirkens budskab ligegyldigt. Det bliver meget feel good og damebladsagtigt, som når ondskaben er skrevet ud af katekismen. Ondskaben eksisterer ikke. Den er kun fraværet af kærlighed, udlægges det som, men jeg er mildest talt ikke enig, og jeg kan ikke forstå, at det er sluppet igennem Folkekirkens Konfirmandcenter. Det er i hvert fald ikke noget, jeg vil bruge i konfirmandundervisningen,” siger Mads Zachodnik.
Også Hans Hauge, lektor i nordisk sprog og litteratur, forholder sig kritisk til ”Hellas Katekismus”. Han ser indholdet som udtryk for, at kærligheden har vundet over dogmatikken i kristendommen.
”Hella Joof er ikke den eneste, der forveksler kærlighed som religion med kristendom, det er der såmænd også mange folkekirkepræster, der gør. Hun oversætter ganske rigtigt nogle kristne kerneord, og det er der i sig selv ikke noget galt med; hun gør dermed kristendommen til en slags folke-religion, der ikke kan støde nogen, og som de sikkert ville elske i Femina eller Alt for Damerne eller i TV 2’s morgen-tv og lignende. Det er en almen religion renset for dom, synd, pligt, fortabelse, død, ondskab,” bemærker Hans Hauge.
Hella Joof selv forklarer, at hun ikke har haft som formål at skabe røre med sin katekismus:
”Jeg skrev egentlig ikke den katekismus for at yppe kiv. Jeg blev spurgt, og jeg tænkte, at kærlighedsbudskabet i kristendommen var grunden til, at jeg selv i sin tid bed på Guds krog. Ikke på grund af arvesynd og Helvede. Det må nogle andre videreformidle. Hvis de synes,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.
Om kritikken bemærker hun: ”Jeg tænker, at det nok er meget godt, at jeg bidrager med min idé om kærlighedsbudskabet. Det er interessant, at noget, der kun omhandler kærlighed, skaber det modsatte.”
Folkekirkens Konfirmandcenter er en del af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Kristeligt Dagblad har rettet henvendelse til FUV’s rektor Hans Vium Mikkelsen, men han har ingen kommentarer og henviser til leder af Folke-kirkens Konfirmandcenter, Finn Andsbjerg Larsen.
Finn Andsbjerg Larsen fortæller, at Hella Joof ikke har fået teologisk rådgivning inden publiceringen af
”Hellas Katekismus”.
”Der er dog ingen tvivl om, at Hellas katekismus har en anden kristendomsforståelse end en generel luthersk, men den er også kristelig. Det, der er vigtigt at sige, er, at det ikke er vores opgave som konfirmandcenter at definere, hvad der er rigtig og forkert kristendom. Det er at sætte en samtale i gang blandt konfirmander, børn og voksne om, hvad kristendommen er,” siger Finn Andsbjerg Larsen.
Han ønsker ikke at oplyse, hvad Folkekirkens Konfirmandcenter har betalt i honorar for udarbejdelsen af ”Hellas Katekismus.”
I ”Hellas Katekismus” fortolker skuespiller og instruktør Hella Joof Luthers katekismus og giver sit bud på en forståelse af en række kristne læresætninger:
Det andet bud: Du må ikke misbruge din Guds navn.
Hella Joofs udlægning: ”Spar ikke på kærligheden. Elsk alt, hvad du kan. Men du må ikke lade som om. Du må ikke handle med kærligheden. Og du må ikke jaske med den.”
Det niende bud: Du må ikke begære din næstes hus.
Hella Joofs udlægning: ”Glæd dig over alt det, der er dig. Din krop, din sjæl, din højde, din vægt. Du er præcis, som du skal være. En sjæl i en krop. Kroppen skal du passe på, så sjælen har et godt sted at bo. Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.”
Hella Joof om dåben:
”Når vi døbes, så siger vi højt, at vi er Guds børn. At vi tror på kærligheden, som altid vinder over ondskaben, som slet ikke findes. Ondskab er blot fraværet af kærlighed. Og kærligheden er altid lige om hjørnet. Lige på trapperne. Lige på læben. Det er blot at åbne sig for den og takke for den. Gud hører altid vores bøn om kærlighed. Vi er også Guds børn, selvom vi ikke er døbt. Men hvorfor gå glip af en dejlig fest?”
Kilde: Folkekirkens Konfirmandcenter