Prøv avisen

Hård russisk dom til Jehovas Vidner-dansker er også Putins kamp mod Vesten

Dommen til 46-årige Dennis Christensen skal ses i lyset af det stadig mere anspændte forhold mellem Rusland og Vesten. Et forhold, som især er blevet forværret med Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix

Dom på seks års fængsel over et dansk medlem af Jehovas Vidner afspejler en stadig hårdere linje over for religiøse mindretal i Putins Rusland, men er også udtryk for landets anstrengte forhold til Vesten

Første punktum er nu sat i en af de mest spektakulære russiske straffesager mod et medlem af et trossamfund siden Sovjetunionens sammenbrud for tre årtier siden. Det danske medlem af Jehovas Vidner i Rusland, den 46-årige Dennis Christensen, som i mere end 600 dage har været varetægtsfængslet anklaget for at ”organisere aktiviteter i en ekstremistisk organisation”, fik i går en dom på seks års fængsel.

Dennis Christensen blev i maj 2017 anholdt af kampklædt politi under et bibelstudie, og dommen får det formentlig til at løbe koldt ned ad ryggen på Ruslands cirka 175.000 Jehovas Vidner, som frygter, at afgørelsen vil bane vej for utallige retssager mod andre medlemmer. Ifølge Jehovas Vidner er 60 personer allerede arresteret på samme grundlag.

”Under denne retssag har jeg mange gange hørt om ekstremisme, men helt ærligt, så har jeg svært ved at se og forstå, hvordan alt dette har noget med mig at gøre eller med andre fredelige Jehovas Vidner,” sagde Dennis Christensen under retssagen ved distriktsdomstolen i byen Orjol forud for dommen.

Danskeren besidder en ”brændende retfærdighedssans” og vil ”ikke finde sig i at blive sværtet til”, fortæller hans familie til Kristeligt Dagblad, og Dennis Christensens advokater oplyste da også straks efter domsafsigelsen i går, at han vil anke dommen.

Der er tale om den første straffesag mod et medlem af Jehovas Vidner, siden Ruslands højesteret i 2017 erklærede trossamfundet ”ekstremistisk”. Dommen viser, at Rusland er på vej tilbage til det kommunistiske regimes religionsforfølgelser, til trods for at religionsfrihed er garanteret i den russiske forfatning. Det mener talsmanden for Den Europæiske Sammenslutning af Jehovas Vidner, Jaroslav Sivulskij.

”Dommen er meget hård og ikke retfærdig. En uskyldig mand, der ikke begik nogen reel forbrydelse, er blevet dømt. Det er ulykkeligt, at dét at læse i Bibelen, prædike og leve et moralsk liv igen er en strafbar handling i Rusland,” siger Jaroslav Sivulskij med henvisning til, at Jehovas Vidner blev forfulgt i Sovjetunionen, og hans egne forældre blev sendt 15 år til Sibirien.

”Desværre vil dommen på værste vis danne præcedens for andre retssager,” siger han.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty Danmark kritiserer ligeledes dommen massivt, og generalsekretær Trine Christensen kalder den ”forstemmende og fuldstændig uretfærdig”.

Dommen er udtryk for, at Rusland under præsident Vladimir Putin de senere år har skærpet forfølgelsen af religiøse grupper og andre minoriteter, mener Trine Christensen.

”Den russiske ekstremisme-lov er ekstremt elastisk og bliver brugt til at slå ned på politiske modstandere og religiøse grupper, som afviger fra det gængse, i dette tilfælde fra den russisk-ortodokse kirke,” siger hun og påpeger, at Jehovas Vidner har været under angreb i Rusland siden 2009, hvor den russiske højesteret dømte en række af Jehovas Vidners publikationer ekstremistiske.

”Men nu har forfølgelsen nået et nyt, forstemmende niveau,” siger hun om den aktuelle dom.

Dommen skal også ses i lyset af det stadig mere anspændte forhold mellem Rusland og Vesten.

Et forhold, som især er blevet forværret med Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Han ville givetvis ikke have fået så hård en dom, hvis forholdet mellem Rusland og Vesten havde været bedre. Der hersker en mistillid i det russiske samfund til Vesten, og man taler meget om religiøse mindretal som fremmede agenter. I den sammenhæng er det nemt at udskamme og udstille Jehovas Vidner, fordi man kan knytte en forbindelse mellem dem og Vesten,” siger han.

Flemming Splidsboel Hansen påpeger, at den religiøse forfølgelse i Rusland har været længe undervejs. Allerede i 1997 vedtog Rusland en lov, der anerkender fire såkaldt traditionelle religioner, russisk-ortodoks kristendom, islam, buddhisme og jødedom. En senere lov gjorde det muligt for russiske myndigheder at nægte nogle trossamfund at virke i landet. De senere år under Putin er grebet blevet strammet ekstra hårdt om en række kristne og religiøse mindretal, som dele af det russiske samfund betragter som Vestens forlængede arm i landet.

”Siden Sovjetunionens sammenbrud har trossamfund som Jehovas Vidner og mormoner vokset sig større – til dels fordi der er kommet flere til fra USA og andre vestlige lande. Putins styre forsøger at kontrollere det russiske samfund kulturelt, politisk og religiøst, og det går ud over religiøse mindretal,” siger han og tilføjer, at den russisk-ortodokse kirke i denne sammenhæng har fået en voksende rolle, og patriarkatet har en interesse i at presse andre konkurrenter på det religiøse marked ud.

”Det handler om religiøs, men også politisk og økonomisk indflydelse og om muligheden for at tegne det russiske samfund. Det er ikke ensbetydende med, at den russisk-ortodokse kirke står bag det her, men patriarkatet har talt om mindre trossamfund som ’fremmede’. Og som militærnægtere passer Jehovas Vidner ikke ind i den patriotiske bølge, Rusland oplever i disse år,” siger han.

Roman Lunkin er leder af center for religiøse studier ved forskningsinstituttet Institut for Europa, Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva, og beskæftiger sig med menneskerettigheder ved tænketanken Wilson Center i Washington, D.C. Han betegner retssagen som en farce. Det underliggende formål med dommen er at bekæmpe ydre fjender og udvise indre fjender – virkelige eller forestillede.

”Generelt er kampagnen mod Jehovas Vidner ment som en trussel mod alle religiøse minoriteter. Især dem, der har rødder i USA eller i Ukraine, og som mistænkes for en mulig deltagelse i en orange revolution eller i skabelsen af et Euromaidan i Rusland,” siger han med henvisning til de massive ukrainske protester i 2013 mod, at den ukrainske regering styrkede båndene til Rusland.

Dommen skal skabe frygt blandt ikke-ortodokse kristne og nye bevægelser i Rusland for fortsat diskrimination, for eksempel retslig forfølgelse, mener Roman Lunkin.

”Det er en advarsel til alle udenlandske missionærer,” siger han.

Som led i kampen mod terrorisme og ekstremisme underskrev præsident Vladimir Putin i juli 2016 en lov om restriktioner på ”missionsaktiviteter”, som blandt andet forbyder at praktisere religion andre steder end ved anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger. Siden har myndigheder rejst mindst 50 sager på baggrund af loven, flere protestantiske præster har fået bødestraf, og mindst én missionær er blevet udvist.

I den aktuelle sag om Dennis Christensen siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at ministeriet og den danske ambassade i Moskva vil blive ved med at yde konsulær bistand til ham.

”Det er under al kritik, at Jehovas Vidner karakteriseres som en ekstremistisk organisation og sættes i samme kategori som voldelige terrororganisationer. Det hører ingen steder hjemme,” siger han.

”Vi gør, hvad vi kan for at holde Rusland op på respekten for de fundamentale frihedsrettigheder, herunder religions- og trosfrihed. Og det vil vi blive ved med.”