Haarder skifter kurs om civilregistrering

Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil alligevel ikke bryde kirkens monopol på registering af nyfødte og afdøde

På et samråd i dag så kirkeministeren nu ingen grund til at give kommunen tilladelse til at civilregistrere på lige fod med folkekirken, hvilket han ellers tidligere havde accepteret i Kristeligt Dagblad. Arkivfoto.
På et samråd i dag så kirkeministeren nu ingen grund til at give kommunen tilladelse til at civilregistrere på lige fod med folkekirken, hvilket han ellers tidligere havde accepteret i Kristeligt Dagblad. Arkivfoto. .

Der er gjort flere forsøg inden for de senere år på at bryde folkekirkens eneret på registrering af nyfødte og afdøde. Den 27. april foreslog Københavns Kommune, at opgaven gøres delvist kommunal, og med kirkeminister Bertel Haarders (V) opbakning stod kommunen med gode kort på hånden i forhold til at bryde kirkens monopol.

Men ved et samråd i Folketingets Kirkeudvalg i dag trak kirkeministeren i land. Han så nu ingen grund til at give kommunen tilladelse til at civilregistrere på lige fod med folkekirken, hvilket han ellers tidligere havde udtalt sig positivt om i Kristeligt Dagblad.

”Det er for dyrt og unødvendigt,” sagde han blandt andet ved samrådet.

Københavns Kommunes forslag støttes af Aarhus Kommune og er et led i de to kommuners forsøg på at blive såkaldte frikommuner, som er et initiativ, der skal afbureaukratisere det offentlige.

Men ifølge kirkeminister Bertel Haarder vil kommunernes forslag om at få del i civilregistreringen have den stik modsatte effekt.

”For mig er det ikke et sakramente. Civilregisteringen skal ikke ligge i folkekirken for folkekirkens skyld, men fordi den er velfungerende og til gavn for samfundet. Det er til gengæld svært at se, at kommunal civilregistering ikke vil give en merudgift, og jeg har svært ved at se, at en ansøgning vil give lettelser for borgerne og det offentlige. Derfor vil det være det modsatte af en afbureaukratisering,” sagde Bertel Haarder om forslaget fra Københavns og Aarhus Kommune.

Han henviste blandt til, at kommunerne har færre åbningsdage end folkekirken, og at det derfor vil blive mere besværligt at foretage registeringen af eksempelvis et nyfødt barn. Derudover redegjorde Bertel Haarder for de omkostninger, det kunne påføre kommunerne, hvis de skulle oplæres i at bruge de systemer, som folkekirken i dag benytter sig af ved civilregistrering.

Kirkeministrenes kovending i forhold til civilregistrering blev positivt mødt af Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, mens kirkeordfører Mette Bock (LA) udtrykte ærgrelse over, at kirkeministeren ikke delte Liberal Alliances ønske om, at civilregistreringen blev et kommunalt anliggende, som det er i Sønderjylland.

”I mit parti synes vi, at civilregistreringen hører til i kommunen,” sagde Mette Bock og henviste til, at det tilbage i tiden var forventningen, at resten af landet skulle følge sønderjyderne og gøre civilregisteringen til en offentlig opgave.

Slutteligt bemærkede Bertel Haarder, at 90 procent af de danskere, der foretager en personregistrering, slet ikke kommer i nærheden af en præst, men i stedet klarer det digitalt.