Prøv avisen

Habermas: Vi skal tolerere det vi afviser

Jürgen Habermas er en af Europas førende filosoffer og samfundsteoretikere og var i Danmark i går for blandt andet at forelæse om den nye rolle, religionen igen er begyndt at spille forskellige steder i samfundet. – Foto: Henning Bagger.

Genkomsten af religionen i det offentlige rum er så omfattende, at det ikke længere giver mening at tale om rene sekulære samfund, sagde en af Europas førende samfunds-teoretikere, Jürgen Habermas, på konference i går

I sekulære samfund bliver religion til et privat anliggende, men de seneste år har vi set en opblomstring af religionens tilstedeværelse i det offentlige rum. Derfor er det på tide at genoverveje debatten om sekulariseringen.

Det mener den 78-årige tyske filosof og offentlighedsteoretiker Jürgen Habermas, der i går deltog i en konference på Aarhus Universitet om religion i det offentlige rum. Her redegjorde Habermas for sine tanker om det, han kalder for det post-sekulære samfund.

Der er ikke længere samme tiltro til, at sekulære samfund kun udvikler sig inden for teknologi og videnskab på bekostning af religion. Den sekulære formodning om, at religionen vil forsvinde helt med globaliseringens fremvækst, har mistet rodfæste, sagde Habermas og pegede på tre specifikke steder, hvor en opblomstring af religionens betydning gør sig gældende i et sådant omfang, at det nu er nødvendigt at tale om post-sekulære samfund.

Et stigende antal konflikter blandt andet invasionen i Irak og konflikten mellem Indien og Pakistan bliver kædet sammen med religiøs uenighed, og det øger bevidstheden omkring religion hos borgerne. Desuden stiger potentialet for vold i religion.

For det andet har religion større og større indflydelse på nationale, offentlige rum, og for det tredje giver immigration en øget religiøs bevidsthed. Den muslimske nabo får den kristne borger til at tænke over sin egen religion, sagde Habermas.

Den tyske filosof regnes som en af det 20. århundredes største tænkere. Han er en af den sunde fornufts fremmeste talsmænd og har i de senere år debatteret religion og dens plads i det offentlige rum. Ikke mindst bogen Fornuft og religion en samling foredrag af Habermas og Joseph Ratzinger, daværende katolsk kardinal, nu pave Benedikt XVI cementerede Habermas rolle som vægtig debattør på området.

Og den største udfordring er ifølge Habermas at tolerere det, man selv afviser. Tolerancen i hverdagslivet er ikke kun et spørgsmål om juridisk tolerance, men i høj grad også en praksis i det daglige liv. Det betyder, at sekulære borgere ikke uden videre kan ignorere argumenter, der har rod i religion.

Samtidig bør troende kunne udtrykke deres religiøse sandhed med en argumentation, der også har en sekulær gyldighed, mener han. Sker det ikke, vil det udmønte sig i en kulturkamp, hvor ekstremer i form af radikale multikulturalister og militante sekularister vil bekæmpe hinanden, siger Habermas. Han er dog ikke pessimist til trods for en skærpet tone mellem fronterne oven på terrorangrebet på World Trade Center i 2001, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og Muhammed-krisen.

Det sekulære og det religiøse skal gennem en læreproces, hvor vi anerkender et fælles medborgerskab og en kulturel forskellighed. Muslimske immigranter bør integreres sammen med deres religion og ikke ved at fravælge den. Desuden skal det blive klart for de sekulære dele af samfundet, at religion har nogle ressourcer, som kan være givtige for samfundet som helhed. For eksempel i moralsk forstand, hvis de oversættes og sættes ind i en sekulær sammenhæng, sagde han til slut foran et til randen fyldt auditorium i Århus.

Konferencen, der er arrangeret af blandt andre lektor Peter Lodberg fra Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, er en udløber af et flerårigt, tværfagligt forskningsarbejde om religion, konflikt og lovgivning.

Inden for de seneste 10 år har vi set mange eksempler på religionens fornyede rolle i offentligheden, forklarer Peter Lodberg.

Senest med diskussionen om tørklæder i retssalene, og hvorvidt offentlige institutioner skal tilbyde særlig mad til muslimer. Med konferencen ønsker vi at skabe en kvalificeret debat om, hvor meget religion må fylde i det offentlige rum, og hvordan man kan bruge religionens positive sider til at skabe sammenhæng, siger Peter Lodberg, der ikke er i tvivl om, hvorfor religion igen er kommet til at spille en rolle på den offentlige arena:

Sammenbruddet i de store ideologier gav et værdimæssigt tomrum i Europa, og koblet med islams ankomst i Europa har det givet grobund for religionens fornyede rolle, som har overrasket mange. Det offentlige rum bliver mere religionsfjendtligt, i takt med at religionen vinder indpas. Jeg tror, den usikkerhed og utryghed kan stækkes ved at have en kvalificeret debat.

Ud over Jürgen Habermas deltog også den engelske religionssociolog Grace Davie og den tyske retsekspert Mathias Rohe.

Alle de deltagere, vi har spurgt, har sagt ja, så det tolker vi som en stor interesse for emnet. Slutresultatet af konferencen bliver ikke deciderede retningslinjer for religionens rolle i det offentlige rum, men vi vil afrapportere konferencens diskussioner og konklusioner, som så kan være med til at føre debatten videre, siger Peter Lodberg.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andre læser lige nu