Fortsætter det hele i samme retning som nu for søndagsskolen, er det næppe en institution, der har den store fremtid for sig i Danmark. Alene i løbet af de seneste 20 år er antallet af søndagsskoler tilknyttet Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler halveret fra 90 til 45. Det oplyser Steen Møller Laursen, landsleder i organisationen.
”Vi har i lang tid kæmpet med at få skabt et mere nuanceret billede af, hvem vi er. Men det har været svært at få brudt med gammeldags forestillinger om, at søndagsskoler er et sted, hvor der terpes bibelvers og salmer,” siger han og tilføjer, at den negative udvikling også gælder organisationens børne- og juniorklubber.
Steen Møller Laursen understreger, at søndagsskolens vigtigste opgave stadig er at fortælle børn om Gud. Men det handler også om at lære børn, hvordan man er en god kammerat, og fortælle dem, at de har værdi – ”langt mere end den karakter, de får i skolen,” siger han.
De danske søndagsskoler havde deres storhedstid i 1950’erne og kunne i 1953 bryste sig af at samle op mod 100.000 børn i landets dengang 1633 søndagsskoler. På det tidspunkt var folkekirkens rolle i det hele taget så dominerende i landet, at Danmarks Statistik hverken var begyndt at offentligøre folkekirkens medlemstal eller dåbstal. De første tal kom i 1977 og viste da, at 93,6 procent af befolkningen var medlem af folkekirken.
Set i det lys kan det virke urimeligt at sammenligne antallet af søndagsskoler for mere end 60 år siden med i dag. Men Steen Møller Laursen fremhæver netop søndagsskolernes storhedstid, når han skal forklare tilbagegangen.
”Da søndagsskolernene toppede i 1950’erne, skete der ikke ret meget for børn og juniorer. Udbuddet af fritidsaktiviteter var småt. I dag er der alverdens tilbud, børnene kan vælge imellem,” siger han.
At der er sket et boom i udbuddet af kirkelige fritidsaktiviteter for børn og forældre, bekræfter religionssociolog Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet.
”Hvis vi går tilbage til 2000, kan vi se, at tilbud som babysalmesang og spaghetti-gudstjenester er boomet siden dengang, hvorimod det, som vi kan kalde søndagsskole-aktiviteter, er faldet,” siger han og forklarer, at mange danskere i dag foretrækker folkekirken på grund af dens sociale funktion mere end på grund af dens religiøse indhold.
”Mange af folkekirkens medlemmer er glade for kirken i en danskheds- og kulturarvssammenhæng, når den er fællesskabende. Modsat er de langt mere påpasselige, når kirken bliver for religiøs,” siger han og tilføjer, at det meget vel kan være en del af forklaringen på søndagsskolernes tilbagegang.
”Jeg tænker, at søndagsskolen må lide under forestillingen om en sort søndagsskole – at der her bliver terpet en bestemt dogmatisk forståelse af kristendommen.”
I 2012 viste en undersøgelse af danskernes syn på værdier i opdragelsen, som Mandag Morgen og TrygFonden gennemførte, at forældre placerer opdragelse i en religiøs tro nederst på værdiskalaen, mens selvstændighed ligger helt i top sammen med tolerance og respekt for andre. Henrik Reintoft Christensen forventer, at den opfattelse stadig gælder. Mange forældre vil ikke opdrage deres børn religiøst, fordi de mener, at det er at pådutte børnene et bestemt livssyn.
Samme holdning møder Steen Møller Laursen blandt både ikke-troende forældre og forældre, der bekender sig til kristendommen. Og det bekymrer ham, da den private tro ifølge ham vil dø ud med tiden, hvis ikke man holder den i live i fællesskab med andre.
Landslederen har dog stadig håb for fremtiden.
”Jeg møder stadig mange, der er interesseret i det, vi laver. Samtidig er vi i de senere år blevet langt mere synlig på flere platforme i folkekirken end tidligere. Så jeg har en tro på, at vi kan fastholde status quo.”
DETTE KOMMER SOM GRAFIK