Han har altid en historie at fortælle

Med en baggrund som teolog, forfatter, sportsmand og rektor kan Mogens Hindsberger med rette kaldes en mand med mange titler. Mange historier har han også at fortælle – om alt fra Grønland til potentielt blåt blod i hans årer. I dag fylder han 85 år

I Mogens Hindsbergers hjem hænger en del malerier, der vidner om hans kærlighed til Grønland. Foto: Leif Tuxen.
I Mogens Hindsbergers hjem hænger en del malerier, der vidner om hans kærlighed til Grønland. Foto: Leif Tuxen.

Skoene er snøret og håndklædet pakket, da Kristeligt Dagblad en onsdag formiddag ringer til Mogens Hindsberger. For han er lige på vej i fitnesscenter. Der går han tre gange om ugen, på trods af at han i dag fylder 85 år.

Sporten har i det hele taget fyldt meget for Mogens Hindsberger, der har spillet håndbold, tennis, bordtennis og golf. Og så var det ham, der i 1980’erne fik idéen til Team Danmark-klasserne, der arbejder for, at atleter kan træne på topniveau og samtidig gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Jeg kunne se, at mange danske atleter gik i hundene, når deres sportskarriere var forbi, fordi de ikke havde nogen uddannelse at falde tilbage på. Dengang var elitesport nærmest et fyord, og i begyndelsen var hele Undervisningsministeriet imod idéen. Men så kom Bertel Haarder,” siger han.

Men motion er bestemt ikke det eneste, der optager Mogens Hindsberger. På sit CV kan han blandt andet skrive lærer, teolog, rektor og forfatter. Derudover er han cand.art. i latin og har været fagkonsulent i Undervisningsministeriet. Adspurgt hvordan han er lykkedes med alle sine forskellige titler og projekter, lyder der først et beskedent ”det ved jeg ikke” efterfulgt af en tænkepause.

”Jeg har altid haft mange idéer. Og så er der en del af dem, som er blevet gennemført – også fordi jeg har sat meget ind på at gennemføre dem,” siger han.

Gennem årene har Mogens Hindsberger især forsket i grønlandsk religion og kultur. Hans tætte forbindelse til Grønland begyndte egentlig lidt ved et tilfælde, da han efter teologistudiet på Københavns Universitet blev udstationeret i Grønland som hjælpepræst ved Flådestation Grønnedal. Men da han vendte hjem fra verdens største ø, slap han den aldrig igen, og siden har han skrevet flere bøger om Grønland og den dansk-norske missionær Hans Egede.

Derfor har han naturligvis også fulgt den seneste tids debat om Hans Egede-statuen i Nuuk, hvis fremtid var til folkeafstemning. Resultatet kom slet ikke bag på ham:

”Det havde været fuldstændig vanvittigt, hvis statuen var blevet rykket, for hvis man studerer Hans Egede, vil man opdage, at han var utroligt meget imod kolonisering,” siger han.

At Mogens Hindsberger blev teolog var ikke helt tilfældigt, for han er vokset op i et kristent hjem ved Utterslev Mose i København. Men han overvejede også at læse til læge eller blive cand.mag. i tysk og latin.

”Det var meget tæt på, at det var blevet medicin. Men man skal passe på med at vælge noget, bare fordi vennerne gør det. Det har jeg også advaret mine børnebørn om,” siger han.

Alligevel er der ikke meget, Mogens Hindsberger fortryder, når han ser tilbage. Nærmere ting, som er gået den forkerte vej, fortæller han:

”Det værste, jeg har oplevet, var, da jeg for fem år siden mistede min yngste søn til kræft. Jeg tror ikke, jeg havde klaret det uden min tro, der giver mig styrke og støtte. Jeg tænker ofte tilbage på det salmevers, min konfirmationspræst skrev i min salmebog: ’Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler’. De ord har virkelig hjulpet mig.”

Troen er også noget, han taler om med sin ven gennem snart 50 år, Asger Baunsbak-Jensen, der er præst, forfatter og tidligere undervisningsdirektør.

”Mogens og jeg har tit dybe samtaler hjemme i ’min hule’. Han er tillidsfuld og har en utrolig evne til at lytte,” siger han og tilføjer:

”Mogens har også en humoristisk sans, som kommer frem, når vi sidder og taler. Han kan altid fortælle en historie. Om det så er fra seminariet, Københavns Universitet eller ikke mindst Grønland, finder han altid frem til spøgefulde erindringer,” siger han.

Mogens Hindsbergers evne til at fortælle historier er noget, han som underviser kunne engagere sine elever med, fortæller Asger Baunsbak-Jensen. Og Kristeligt Dagblads journalist får da også lejlighed til at opleve fortællergenet på første hånd:

”Jeg er sandsynligvis tiptipoldebarn af Frederik den Sjette,” lyder det fra den anden ende af telefonen, hvilket naturligvis kalder på en uddybning:

”Min tipoldefar blev født, mens Frederik den Sjettes konkubine var gravid. Derfor kunne han ikke rigtig bruge hende, og dronningen var for længst stået af seksuelt. Så han kastede sig efter sigende over min tiptipoldemor, som vartede op ved slottet. Den nok allerstørste kender af den oldenborgske kongeslægt siger, at det er mere end sandsynligt, at historien er sand, men det kan nok aldrig bevises,” siger Mogens Hindsberger.

Dog tilføjer han, at adskillige i slægten har lignet Frederik den Sjette meget, først og fremmest hans morfar. Ligheden var så stor, at da familien en gang skulle i Frederiksberg Have og passerede rytterstatuen af Frederik den Sjette, udbrød hans mor, der var en lille pige: ”Der sidder far jo!”

Hvis man nu tænker, at Mogens Hindsberger ligner Frederik den Sjette, er det måske ikke helt tilfældigt. Foto: Leif Tuxen.
Hvis man nu tænker, at Mogens Hindsberger ligner Frederik den Sjette, er det måske ikke helt tilfældigt. Foto: Leif Tuxen.

Om sommeren opholder Mogens Hindsberger sig så meget som muligt på Samsø, hvor han de sidste 60 år har haft feriebolig ud til Kattegat. Her blev han i 2014 lokalt kendt, da han vandt en snapsekonkurrence med sin hjemmelavede ”Samsø Snerre Snaps”.