Han kimer pinsen ind

I 45 år har Henrik Laursen kimet til de store højtider de første mange år i Holstebro og nu Hjerm Østre Kirke ved Struer, som pinsedag genåbner med ny kunst af Arne Haugen Sørensen

I 45 år har Henrik Laursen kimet de store kirkelige højtider ind - de fleste af årene i Holstebro Kirke, men de seneste år Hjerm Østre Kirke, hvor der fortsat kimes på gammeldags manér.
I 45 år har Henrik Laursen kimet de store kirkelige højtider ind - de fleste af årene i Holstebro Kirke, men de seneste år Hjerm Østre Kirke, hvor der fortsat kimes på gammeldags manér. . Foto: Ole Mortensen/Tilsted com.

Vi bestiger tårnet ad smalle trapper, hvor den tidligere ringers træben har sat sine spor som slidmærker på trinene. Fra tårnet i den højtliggende Hjerm Østre Kirke ved Struer er der en formidabel udsigt til grønne og gule marker, og ud over Venø Bugt, når de fire luger er åbnet. Som de vil være det første pinsedag, hvor pinsehøjtiden her som i andre danske kirker kimes ind, og hvor der lokalt er den særlige anledning, at kirken genåbner, efter at have været lukket i fem måneder, med ny kunst af Arne Haugen Sørensen på prædikestolen.

LÆS OGSÅ: Danskerne har et dvask forhold til pinsen

I Hjerm Østre Kirke kimes der som et af de efterhånden få steder i Danmark fortsat med håndkraft efter en gammel teknik, hvor klokkekneblen bindes op med et reb, hvorved ringeren med små hurtige slag får klokken til at kime med en vedvarende ringende lyd i glæde over Helligåndens komme, som fejres i pinsen.

En anden gammel teknik er den, hvor der kimes med to hamre, men i dag er der kun få steder tilbage, hvor man stadig kimer med håndkraft, og endnu færre steder, hvor det foregår direkte. Det har Arbejdstilsynet sat en stopper for, fortæller Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per R. Møller.

I stedet er det nu mekanisk, eller man har fået et hammerværk, så ringeren ved hjælp af et eller to reb kan kime nede fra bunden af kirketårnet.

Hensynet til ringerens hørelse har her vejet tungere end traditionen. At det stadig foregår efter den gamle metode i Hjerm Østre Kirke lader sig gøre, fordi ringeren, forhenværende tandtekniker Henrik Laursen, kimer frivilligt og ulønnet og derfor ikke falder ind under arbejdsmiljøreglerne. Han bærer høreværn, når han kimer, men har i øvrigt denne kommentar:

Ja, det påstås jo, at man mister hørelsen og forstanden, hvis man ikke passer på, men min hørelse fejler ingenting. Det med forstanden lader jeg andre om ...

Henrik Laursen udtaler sig på baggrund af sine mange års erfaring. Når han på søndag kimer med klokken i Hjerm Østre Kirke, har han kimet til folkekirkens store højtider jul, påske, pinse og Kristi himmelfartsdag gennem 45 år. Heraf langt de fleste i Holstebro Kirke, men efter at også det nu her er automatiseret, har han kimet højtiderne ind i Hjerm Østre Kirke.

Nu afdøde klokkekonsulent Bent Gammeltoft-Hansen kaldte kirkens liturgiske klokkeringning for det åndelige kirketag over hele menigheden. Henrik Laursen ser klokkeringningen og det gælder naturligvis også, når der kimes som del af gudstjenesten. Derfor bør der være et menneske i den anden ende af rebet frem for et ringeapparat, mener han.

Kimer man med hånden, har man samtidig mulighed for at variere slagene i modsætning til en maskine, hvor det bliver monotomt.

Klokkekonsulent Per R. Møller vurderer, at der i dag er 20-25 procent af kirkerne i Danmark tilbage, hvor der kimes pr. håndkraft. Resten har automatisk ringning.

Stadig flere kirker indfører automatisk ringning, og samme udvikling ser man i andre lande. Faktisk er vi et af de lande, der har holdt længst ved med hensyn til manuel ringning, blandt andet fordi vi har mange rigtig gamle kirkeklokker, der går helt tilbage til 1100-1200-tallet.

Liv&Sjæl side 11 og 12