Prøv avisen
Interview

Amerikansk præst var verdens dyreste fange: "Religionsfrihed er ikke til forhandling"

”Det sværeste var den kendsgerning, at jeg var uskyldig og ikke vidste, om jeg nogensinde ville slippe ud,” siger den amerikanske præst Andrew Brunson om sin tid i fængslet. For nylig var han i Danmark for at besøge den københavnske frikirke Kirken i Kulturcenteret. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den amerikanske præst Andrew Brunson blev anklaget for terrorisme og fængslet i Tyrkiet, hvor han gennemled store prøvelser. I dag er Brunson takket være Donald Trump-regeringens indgriben en fri mand, men kristne i Tyrkiet er under voksende pres, siger han i dette sjældne interview

Den amerikanske præst og missionær Andrew Brunson havde igennem 23 år stået i spidsen for en lille kristen menighed i kystbyen Izmir i Tyrkiet, da de tyrkiske myndigheder en oktoberdag i 2016 tog ham og hans hustru, Norine, i forvaring med henblik på at udvise dem af landet. Efter 13 dage blev Norine Brunson løsladt, men Andrew Brunsons mareridt var kun lige begyndt.

Den nu 51-årige amerikaner endte med at sidde i tyrkiske fængsler og senere husarrest i tilsammen to år, anklaget for en lang række forbrydelser mod den tyrkiske stat, inden Donald Trump-regeringen ved hjælp af sanktioner og heftige toldsatser på stål og aluminum pressede Tyrkiets regering så hårdt økonomisk, at ugemagasinet The Economist betegnede Andrew Brunson som ”verdens dyreste fange”.

I oktober sidste år blev Brunson af en tyrkisk dommer kendt skyldig i medvirken til terror, men løsladt med henvisning til allerede udstået straf, og fløjet tilbage til USA.

Under sit fangenskab blev Andrew Brunson, der er tilknyttet den evangelikale presbyterianske kirke i USA, kendt på grund af sagen. Den blev især fremmet af indflydelsesrige amerikanske evangelikale, der har en direkte kommunikationslinje til præsident Trump og hans vicepræsident, Mike Pence.

Andrew Brunson, som nægter sig skyldig i alle anklager, og som af FN blev erklæret en religiøs samvittighedsfange, har kun i begrænset omfang udtalt sig offentligt siden sin løsladelse. I dette interview med Kristeligt Dagblad, der har mødt ham i forbindelse med et nyligt besøg i Danmark, slår han fast, at han er taknemmelig for sin frihed. Men Andrew Brunson er bekymret over det, han betegner som tiltagende chikane af kristne i Tyrkiet.

”Jeg tror, at den tyrkiske regerings formål med mig i første omgang var at intimidere andre missionærer og tyrkiske præster og kristne. Idéen var, at hvis de kunne kaste en amerikaner i fængsel på ubestemt tid på grundlag af fabrikerede anklager, så kunne ingen vide sig sikker. Og det har virket. Udvisninger af udenlandske præster og kirkeligt ansatte er taget til, og tyrkiske kristne er under pres. Jeg blev gjort til syndebuk for alt, der gik galt i Tyrkiet, og det er smittet af på den tyrkiske kirke, som i stigende grad mistænkeliggøres. Jeg er bange for, at der er mørke tider forude for kristne i Tyrkiet,” siger den stilfærdige amerikanske præst, der har været inviteret til Danmark af Kristne Mediers Netværk for at besøge den evangelikale frikirke Kirken i Kulturcenteret.

Efter to måneder i isolationsfængsling flyttede de tyrkiske myndigheder Andrew Brunson rundt mellem forskellige topsikrede fængsler. I en periode delte den amerikanske præst en celle beregnet til otte personer med flere end 20 andre mænd. De befandt sig alle i cellen 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Han havde i lange perioder hverken Bibelen eller andre bøger til sin rådighed og sov få timer hver nat. Men de fysiske forhold var ikke den vanskeligste del, fortæller Brunson.

”Det sværeste var den kendsgerning, at jeg var uskyldig og ikke vidste, om jeg nogensinde ville slippe ud. Samtidig var jeg meget isoleret på grund af min kultur, min livserfaring og vigtigst af alt min tro. Jeg var den eneste kristne i cellen, hvor der på grund af de trange forhold var et meget anspændt miljø. Og de andre var alle meget stærke muslimer, som støttede hinanden, mens jeg var på egen hånd. Der var ingen at bede med. Når jeg var bange eller tvivlede eller stillede spørgsmål til, hvad Guds formål med mine prøvelser var, havde jeg kun mig selv at tale med,” siger han.

Flere af anklagerne mod Andrew Brunson indebar en livstidsdom, hvilket i Tyrkiet ville betyde livsvarig isolationsfængsling uden mulighed for prøveløsladelse, og han forsøgte under fangenskabet at indstille sig på, at han kunne komme til at ofre sit liv for sin gudstro.

”Religiøs forfølgelse er noget, som Jesus sagde, at hans følgere vil komme til at stå over for i forskellig grad. Men der er ingen løfter, hvad angår udfaldet. Bibelen forsikrer ikke, at der altid er en lykkelig slutning i dette liv. Det, som jeg holdt fast i, var, at Gud ville holde mig i kærlighed og redde mig i sidste ende, men det ville ikke nødvendigvis være i dette liv. Så jeg begyndte at fokusere på at leve i fremtiden eller for det, som vi ville kalde himlen eller evigheden. Og det var vanskeligt at gøre, for jeg elsker min hustru og mine tre børn og ønsker at være hos dem,” forklarer han.

Andrew Brunson blev tilbageholdt i et år, inden der officielt blev rejst tiltale imod ham, og anklageskriftet var langt og skiftede ofte. Først var hans udvisningsordre begrundet i en anklage om menneskesmugling. Senere blev han anklaget for at true den nationale sikkerhed på grundlag af terrorvirksomhed. Hans fængsling blev begrundet med, at han skulle have lovprist den USA-baserede tyrkiske eksilprædikant Fethullah Gülen, som Tyrkiet beskylder for at have stået bag et fejlslået kupforsøg mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016. Den blev også begrundet med, at han skulle have rejst til Syrien for at samarbejde med den kurdiske oprørsbevægelse PKK. Senere hævdede de tyrkiske myndigheder, at Brunson, der betegner sig som apolitisk, havde deltaget i en konference arrangeret af Gülen, hvor han skulle have fornærmet Tyrkiet. Amerikaneren blev til sidst anklaget for at have været involveret i militær spionage og for at have medvirket i planlægningen af kupforsøget mod Erdogan.

Det er uklart, hvilke indicier den tyrkiske regering havde imod ham, men nogle af anklagerne syntes at være begrundet i Andrew Brunsons kirkes hjælpeindsats over for syriske og kurdiske flygtninge i Izmir. Medlemmer af den amerikanske kommission for international religionsfrihed fulgte hans sag tæt og indvendte, at retsprocessen var præget af konspirationsteorier, hullet logik og hemmelige vidner. Og dommeren afviste at lade præsten selv føre sine egne vidner.

Situationen var kafkask, fortæller Andrew Brunson.

”I begyndelsen kunne vi end ikke få at vide, hvad anklagerne imod mig var. Den manglende retssikkerhed og usikkerheden om min skæbne var meget, meget vanskelig for både mig og min familie. Samtidig skabte myndighederne et utroligt hadefuldt miljø imod mig, hvilket også generelt pustede til antikristne synspunkter i Tyrkiet. Der var en meget intens dækning af min sag, og nogle gange fyldte mit billede hele forsiden af de landsdækkende tyrkiske aviser, som stemplede mig som ’spionpræsten’ eller ’den mørke præst’,” siger han.

Efter løsladelsen er dæmoniseringen af Brunson fortsat. Han er i tyrkiske medier eksempelvis blevet beskyldt for at have deltaget i planlæggelsen af masseskyderierne mod to moskéer i New Zealand, der i marts kostede 51 muslimer livet.

Det går stadig Andrew Brunson på at være blevet stemplet som kristen terrorist. Selvom FN har erklæret dommen imod ham uretmæssig og krævet, at den tyrkiske regering betaler erstatning og offentligt renser Brunson for alle anklager, er han stadig persona non grata i det land, som han har tilbragt knap halvdelen af sit liv i.

”At blive stemplet som en terrorist og som en fjende af Tyrkiet går fuldstændig imod, hvorfor vi var i landet. Vi slog os ned i Tyrkiet for 25 år siden af den enkle grund, at det var det største ikke-kristnede land i verden. Vores mission var at vise tyrkerne Guds kærlighed og fortælle dem om Jesus. Ifølge den kristne lære skal vi underkaste os og følge lands lov, og vi har ofte velsignet og afsagt bønner for den tyrkiske regering. Vi elsker Tyrkiet, og Gud elsker Tyrkiet,” siger han.

Den amerikanske regering gik særdeles aktivt ind i Andrew Brunsons sag, og det satte forholdet mellem de to natolande på en alvorlig prøve. Præsident Trump og vicepræsident Pence bragte sagen op over for præsident Erdogan både i personlige møder og i tweets, og USA fulgte op på sine trusler ved at straffe Tyrkiet økonomisk på grund af behandlingen af Brunson. Ifølge The Economist var Brunson-sagen med til at koste det tyrkiske børsmarked 266 milliarder kroner, devaluere den tyrkiske lira med en femtedel og sætte landet på randen af en alvorlig gældskrise.

Flere amerikanske kongresmedlemmer rejste til Tyrkiet for at overvære retssagen imod Andrew Brunson, der blev sat fri umiddelbart efter domsafsigelsen. Under et døgn efter sin løsladelse i Tyrkiet mødtes Brunson med Donald Trump i Det Hvide Hus, hvor han foran knipsende pressefotografer gik på knæ og afsagde en bøn for præsidenten.

Den amerikanske præst er stadig forbløffet over forløbet.

”Beslutningen om min videre skæbne var reelt i præsident Erdogans hænder, og vi vidste ikke på forhånd, hvad han ville gøre. Jeg havde to tasker med mig i retssalen: en i det tilfælde, at jeg blev løsladt, og en i det tilfælde, at jeg skulle tilbage til fængslet. Da vi fik beskeden, faldt Norine og jeg på knæ og bad og takkede Gud for, at mareridtet var overstået. Jeg blev hurtigt kørt til lufthavnen for at komme ud af landet, inden der kom et tweet eller en udtalelse fra nogle, som ville gøre tyrkerne vrede og tilbageholde mig. Det var en enorm lettelse, da vi forlod tyrkisk luftrum. Jeg landede i USA, og inden for et døgn gik jeg fra at være i tyrkisk fangenskab til at sidde i Det Hvide Hus med præsident Trump. Det var næsten ufatteligt,” fortæller han.

Andrew Brunson er klar over, at de færreste kristne samvittighedsfanger får samme bevågenhed som ham, og han ønsker at bruge opmærksomheden omkring sin sag til at belyse vilkårene for forfulgte religiøse mindretal i hele verden.

”Præsident Trump og hans regering prioriterer religionsfrihed i en helt uhørt høj grad. Men min erfaring er, at religionsfrihed ikke ligger højt på mange regeringers dagsorden. Der lægges større vægt på at have et gnidningsfrit forhold selv til meget undertrykkende regimer. Der er ikke normalt en militær løsning på dette, men der er meget mere, som kunne gøres for at sige, at dette er en af vores værdier i Vesten. Særligt Europa kunne og burde bruge sin økonomiske indflydelse til at understrege, at religionsfrihed ikke er til forhandling, og at der er konsekvenser, hvis den ikke respekteres,” siger han.

Andrew og Norine Brunson havde forventet at blive i Tyrkiet hele livet, og de er nu i færd med at skrive et nyt livskapitel. Andrew Brunson har skrevet en selvbiografisk bog, ”God’s Hostage” (Guds gidsel), som udkommer til oktober, og han bearbejder stadig sine dramatiske oplevelser.

”Jeg ser mine prøvelser som en del af Guds plan. Som kristen har jeg ikke andet valg end at tilgive dem, der har gjort mig ondt, og fortsætte med at udbrede Jesu budskab,” siger han.

Under et døgn efter sin løsladelse i oktober 2018 mødtes Brunson med Donald Trump i Det Hvide Hus. Her bad han knælende en bøn for den amerikanske præsident. – Foto: Mike Theiler/reuters/Ritzau Scanpix
Andrew Brunsons hustru, Norine Brunson, blev løsladt efter 13 dages fangenskab i 2016. Her ses de under deres nylige besøg i Danmark. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix