Det afhænger af øjnene, der ser, hvad man skal lægge i udfaldet af den netop overståede afstemning om statuen af Hans Egede i Nuuk. Efter at den blev vandaliseret i juni, opstod der debat om, hvorvidt statuen var symbol på kolonimagten Danmark, og om den burde fjernes. Nuuks borgmester, Charlotte Ludvigsen, besluttede sig for at gøre spørgsmålet til en afstemning blandt alle borgere i og omkring Nuuk.
Den er nu slut og viser, at 600 stemte for at fjerne statuen, mens 921 stemte imod. Nogle vil kalde det et markant mindretal. Andre vil sige, at valgresultatet viser, at borgerne i og omkring Nuuk ikke har været optaget af debatten, i og med at det kun var 1521 ud af omtrent 23.000 stemmeberettigede, der afgav en elektronisk stemme.
Spørger man Bo Albrechtsen, direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg, er det imidlertid et bemærkelsesværdigt resultat. Han kendte godt til synspunktet om, at statuen skulle fjernes, men havde ikke regnet med, at så mange ville tilslutte sig det.
”Jeg var klar over, at dette synspunkt fandtes, og jeg har også mødt det hos grønlændere i Danmark og i Grønland. Jeg var bare ikke klar over, at så mange bakkede op om det. Det hænger sammen med et stigende ønske blandt den yngre del af befolkningen om at få et selvstændigt Grønland. Derfor vil de gøre op med monumenter som dette, der peger på koloniseringen,” siger han.
Derfor er det formentlig heller ikke det sidste, man har hørt til debatten om statuen af Hans Egede, mener Bo Albrechtsen. Den vil fortsætte i de kommende år og måske specielt i 2021, hvor det netop er 300 år siden Hans Egedes ankomst.
”I og med at det er den yngre del af den grønlandske befolkning, der går ind for et opgør med denne statue, vil tilslutningen til at få den fjernet formentlig stige i løbet af årene. Jeg tror, at statuen på et eller andet tidspunkt vil blive flyttet,” siger han.
Samme forventning har Aage Rydstrøm-Poulsen, institutleder på universitetet i Nuuk. Han bemærker dels den lave stemmeprocent, dels det store mindretal for at fjerne statuen.
”Det er en debat, der vil fortsætte. For dette handler ikke om en statue, men om en gruppe menneskers ønske om at demonstrere mod for-tidens undertrykkelse og dansk dominans. Det er et sundhedstegn, at de giver deres mening til kende, men en statue gør hverken fra eller til, når det gælder ønsket om selvstændighed. Man må gå efter virkeligheden i stedet for symboler,” siger han.
Heller ikke Grønlands biskop, Sofie Petersen, tror, at det er slut med debatten om statuen af Hans Egede. Selv er hun glad for resultatet.
”Der har været debat om den i mange år, så det er ikke noget, der kommer til at stoppe i morgen. Jeg synes, debatten har været lidt barsk og har vist, at mange ikke kender historien om Hans Egede. Så det er næppe slut nu, og vi kommer givetvis også til at mærke det næste år, når vi markerer 300-året for hans ankomst,” siger hun.
Makka Kleist, der er skuespiller og grønlandsk, er en af de stemmer, der har talt for at få fjernet statuen af Hans Egede. Hun bor i Danmark og var derfor ikke stemmeberettiget ved afstemningen. Hun hæfter sig mest ved den lave stemmeprocent.
”Jeg synes, det virker som en meget lav stemmeprocent, når kun 1500 ud af 23.000 vælger at deltage. Om det så er udtryk for, at folk ikke havde hørt om den, eller om de bare er ligeglade, det er ikke til at sige. Hvis folk ikke har lyst til at engagere sig i den debat, må man jo tage det til efterretning,” siger hun og tilføjer, at hun for sit eget vedkommende vil holde fast i, at Hans Egedes statue skal have en mere ydmyg placering end dens nuværende på en bakketop.
”Jeg er meget optaget af inuitternes historie, og derfor er det interessant at se på, hvordan koloniseringen er sket. Og hvordan religion er blevet påduttet. Men fred være med det, hvis det ikke er noget, der optager de fleste i Grønland.”