Gjøl blev indskrevet i den danske litteraturhistorie med Hans Kirks berømte roman Fiskerne, som i 1970erne blev tv-dramatiseret. I romanen nævnes ganske vist kun, at den foregår på en ø i fjorden, men Hans Kirk lod sig inspirere af havfiskerne, som i begyndelsen af 1900-tallet flyttede fra Harboøre på den jyske vestkyst til Gjøl og det blidere Limfjorden, hvor de havde købt fiskevand.
Med sig bragte de deres stærke, indremissionske tro, og romanen skildrer, hvordan det er med til at skabe konflikt mellem tilflytterne og de indfødte, mere grundtvigsk prægede Gjølboere.
Hans Kirk havde familie blandt de tilflyttede fiskere, og i sommeren 1925 flyttede han ind i et kvistværelse på kroen for at gøre forstudier til sin roman. Da den udkom tre år senere, udbrød der nærmest lynchstemning blandt Gjølboerne, som kunne genkende sig selv i romanens personer. Der blev anlagt sag, og mødre rev sider ud af bogen, inden de lod deres halvvoksne døtre læse den.
Aage Pedersen Pak-Aage kendte de tilflyttede Harboørefiskere fra sin opvækst, og han bor i et af de huse, fiskerne byggede.
Det er rigtigt, at de var barske i deres tro, men de var også meget retsindige og havde deres meningers mod, fastslår han.
I romanen er det fiskerne, de hellige fra Harboøre, der bringer missionen til Gjøl. I virkeligheden fandtes der allerede et Indre Missions-samfund på Gjøl, da fiskerne bosatte sig her.
Og rent faktisk gik det største skel nok mellem de lokale indremissionske og Harboørefiskerne, mener Aage Pedersen. Harboøre-fiskerne bebrejdede de indremissionske landmænd, at de malkede deres køer om søndagen. Bønderne svarede tilbage, at fiskerne jo også havde ruser ude om søndagen. Ja, indrømmede fiskerne: Men vi røgter dem ikke, og hvis det ikke er Vorherres mening, at der skal gå fisk i dem om søndagen, så gør der det heller ikke!