Prøv avisen
Dåb i folkekirken

Har kirken brug for et nyt dåbsritual?

Et barn døbes i Badskær Kirke ved Hørby, Sæby, i Nordjylland. – Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Den folkekirkelige dåb er i dag så gammeldags i sprog og form, at vi risikerer at skræmme moderne mennesker væk, mener sognepræst, der ønsker ritualet ændret. Men småbørnsforældre søger netop den gamle og genkendelige tradition, siger forsker

Livsfjernt og ligegyldigt. Sådan opfatter de fleste forældre i dag det ritual, som bruges ved dåben af deres børn i folkekirken.

Det er i hvert fald sognepræst Birgitte Kragh Engholms oplevelse, når hun holder dåbssamtaler i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København.

Under samtalerne, som hun alene sidste år havde 78 af, bruger hun gerne en time til halvanden på at gennemgå dåbsritualet og dets betydning, og hun oplever, at langt de fleste har læst ritualet igennem på forhånd, men at ingen forstår det.

”De forstår ikke, hvad ordene betyder, og de formår slet ikke at få ordene til at klinge med i deres egen tilværelse,” skrev hun i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går.

I indlægget forklarer Birgitte Kragh Engholm, at ritualets lovprisning og korstegnelse blandt andet kan virke uforståeligt og fremmed i dag, hvilket også gælder brugen af ord som ”enbårne”, ”åsyn” og ”nåde” i præstens bøn.

”Det er simpelthen ikke godt nok, at folkekirkens første og vigtigste ritual opfattes som så uforståeligt og livsfjernt, at forældrene først kan forstå og tage stilling til det, når det er blevet oversat,” lyder det i debatindlægget fra sognepræsten, som håber, at ritualets form vil blive taget op til debat, når der lidt senere på året kommer en rapport fra biskoppernes nedsatte liturgi-arbejdsgruppe for dåb og nadver.

Den nedsatte liturgi-gruppe er dog langtfra alene om at drøfte dåben i disse år.

Den faldende dåbsprocent, som ligger på omkring 60 procent, har nemlig givet anledning til flere konferencer, undersøgelser og initiativer rundtomkring i hele landet.

I oktober sidste år afholdt organisationen Kirkefondet blandt andet en konference om dåb i København, og her kunne man høre et oplæg om projektet ”Dåb i dag” af Karen Marie Leth-Nissen, der er postdoc på Københavns Universitet og teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift.

I forbindelse med projektet har hun interviewet knap 50 småbørnsforældre om, hvad der påvirkede deres til- eller fravalg af dåben, og heraf har ingen ifølge hende nævnt dåbshandlingen som noget, der havde betydning for deres valg.

”Når forældrene har nævnt selve dåben, har det mere handlet om, at de var glade for at måtte vælge en salme, eller om trosbekendelsen, som de oplever er en stor mundfuld at sige ja til. Men min oplevelse er, at forældrene vælger dåben til på grund af traditionen,” siger hun og tilføjer, at hun derfor ikke ser nogen grund til at ændre på handlingen.

”Hvis man vil, kan man måske overveje at gøre plads til en alternativ bøn eller tekst under dåben, men vi skal ikke ændre på en lang og gammel tradition, fordi vi tror, at flere dermed får deres børn døbt. Når folk kun kommer i kirken til barnedåb og bryllup, så er det genkendelighed, de vil have. Derfor er det bedre at give dem det ritual, de husker.”

Også Flemming Baatz Kristensen, der er sognepræst i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, finder det bedst at holde fast ved det nuværende ritual.

”Selvfølgelig kan man sprogligt ændre lidt i ritualet fra tid til anden, men man skal også være yderst forsigtig med det. Vi kan ikke bare indrette os efter folk, der sjældent kommer i kirke, og hvis man begynder at pille for meget ved dåbsritualet, vil jeg også være betænkelig ved, at teologien bliver ændret. I dag er der eksempelvis præster, der ikke kan lide, at vi beder om, at barnet må blive Guds barn ved dåben, og det kunne jeg frygte, at man ville udelade i et nyt ritual,” siger han og tilføjer, at præster i stedet skal sørge for at forklare ritualets pointer i et mere enkelt sprog under dåbssamtalen og holde nærværende dåbstaler.

I løbet af foråret ventes rapporten fra biskoppernes nedsatte arbejdsgruppe for dåb og nadver at være færdig. Ifølge Bo Kristian Holm, der er teologilektor på Aarhus Universitet og sidder med i arbejdsgruppen, skal man dog ikke vente sig noget endeligt svar på, hvorvidt dåbsritualet bør laves om.

”Vi har i arbejdsgruppen både diskuteret dåbens indhold og form og herunder også sproget, som jeg tror er den største udfordring, folkekirken står over for. For kirken bruger ord og begreber, der er forsvundet ud af dagligsproget. Ser man på de seneste års bibeloversættelser, er det tydeligt, at man netop arbejder på, hvordan sproget gøres forståeligt, uden at man taber væsentligt indhold. Men vi kommer som arbejdsgruppe ikke til at levere nogen løsninger eller konklusioner på dette område. Vores opgave er at kvalificere debatten,” siger han.