Prøv avisen
Kirken i verden

Har vi arkæologiske fund med direkte forbindelse til Jesus?

Benkisten, der blev vist frem på det store arkæologiske lager i Beit Shemesh, bærer påskriften ”Yeshua”, den antikke, hebraiske udgave af navnet ”Jesus”. Men der er ikke tale om Jesus fra Nazaret. – Foto: Tasfrir Abayov/AP/Polfoto

Der foretages hvert år over 300 udgravninger i Israel, der frembringer mere end 50.000 antikke genstande. Et åbent hus på arkæologisk lager rejser spørgsmålet om, hvilke arkæologiske spor Jesus af Nazaret efterlod sig

I byen Beit Shemesh mellem Tel Aviv og Jerusalem har de israelske arkæologiske myndigheder (IAA) en kæmpe lagerbygning, der i daglig tale kaldes for Ali Babas hule. Som i ”1001 Nats Eventyr” er den nemlig fyldt til randen af skatte og rigdomme til mere end et livs forbrug. Faktisk indkommer der hvert år 50.000 nye genstande fra de mere end 300 igangværende arkæologiske udgravninger.

I sidste uge holdt IAA åbent hus for journalister under temaet ”Jesus”. Lokkemaden til at trække journalister til huse var fremvisningen af en benkiste med påskriften ”Yeshua”, den antikke, hebraiske udgave af navnet ”Jesus”. For med alle disse udgravninger, kan det da virkelig passe, at der ikke er fundet bare én ting med forbindelse til den Jesus? Kunne denne kiste være hans?

De israelske arkæologiske myndigheder var heldigvis ret hurtige til at oplyse skaren af fremmødte journalister om, at der ikke er nogen direkte forbindelse. I alt er de i besiddelse af over 30 sådanne benkister med navnet Jesus indgraveret, der var et helt normalt navn i samtiden.

Så den umiddelbare sensation udeblev, men spørgsmålet er relevant nok. Har vi et arkæologisk levn med direkte forbindelse til Jesus? Trods udgravninger i Nazaret, Kapernaum og for nylig Gravkirken i Jerusalem er det korte svar nej.

Der er i virkeligheden kun én genstand, der for alvor har kandideret til at være et sådant ”missing link”. I 2002 blev det under stor mediebevågenhed offentliggjort, at en antikvitetssamler i Jerusalem var i besiddelse af en benkiste med indskriften ”Jakob, bror til Jesus”. Det var unikt og usædvanligt at skrive en brors navn på en kiste frem for den afdødes fars navn. Det kunne tolkes som en reference til evangeliernes Jesus.

Men værterne for de israelske arkæologiske myndigheder såede straks tvivl om indskriftens ægthed, da den blev offentliggjort, og det hele endte i en lang og indviklet retssag, hvor mere end 100 eksperter blev afhørt. Da sagen nåede sin afslutning i 2012, måtte de israelske arkæologiske myndigheder indkassere det sviende nederlag, at dommeren ikke mente, de havde ført bevis for, at indskriften er en forfalskning. Det er dog retsligt set ikke det samme som at sige, at der dermed er ført bevis for dens ægthed, og miseren afspejler ganske godt, hvad der vil ske, hvis en ny genstand dukker frem med krav på en direkte forbindelse til Jesus: Det vil ende i retten!

Hvad de mange udgravninger og enorme mængder af materiale fra Jesu tid i stedet har givet os, er grundlæggende to ting: Genstande med et direkte link til personer, der ifølge evangelierne mødte Jesus, og genstande, der på en mere generel måde afdækker livet i det antikke Israel på Jesu tid.

Til den første gruppe hører for eksempel ypperstepræsten Kajfas’ benkiste. Det var ham, der på jødisk side stod i spidsen for processen mod Jesus. Pilatus er såmænd dukket op af støvet i Is-rael i form af en indskrift, han satte op til sin egen og kejser Tiberius’ ære. Man kan også nævne mønter præget af Herodes Antipas, der ifølge Lukasevangeliet havde fornøjelsen af at møde Jesus få timer før korsfæstelsen. Til den anden gruppe af generelle genstande, der giver os en fornemmelse af livet på Jesu tid, er listen længere, end vi kan få plads til i denne analyse. Af de mere spektakulære fund tæller dog ikke mindst fundet af et skelet fra en korsfæstet mand, hvor naglen stadig sad i hælknoglen. Selvom det ville havde været en god historie, har ingen dog hævdet, at dette var liget af Jesus. Kisten, den blev fundet i, bar nemlig en tydelig indskrift, der viste, at manden med den ulykkelige skæbne hed Yehohanan.

I virkeligheden er denne mangel på et direkte link til Jesus ikke det mindste overraskende set med arkæologiske øjne. Det er kun ganske få personer fra antikken, der har efterladt sig personlige arkæologiske levn, og stort set uden undtagelse falder de alle inden for gruppen af konger, herskere og rigmænd.

Vi må nok vænne os til, som en forsker i den ældste kirkehistorie er citeret for at sige i forbindelse med åbent hus-arrangementet i Ali Babas hule, at det eneste, Jesus efterlod sig, var ”hans ord”.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.