Det var mødet med døden, der fik Søren Poulsen til at tænke over livet. Den dag, da han som 15-årig kom hjem fra skole og fandt sin mor liggende livløs i soveværelset, begyndte han at spekulere over de større eksistentielle spørgsmål. Hvorfor er vi her? Hvad sker der, når vi dør? Har vi en sjæl?
Moderens selvmord blev begyndelsen på et nyt liv. Et nyt liv for Søren Poulsen - som han hed dengang. I dag hedder han Caitanya Candra Dasa. Han har viet sit liv til Hare Krishna og har været munk i 14 år.
Men han har ikke altid været troende. Da han var yngre og gik i folkeskole i Helsingør, troede han ikke på nogen religion. Men det blev der ændret på efter den dag, han fandt sin mor død af en overdosis piller. Hun arbejdede som sygehjælper på Helsingør Sygehus - skiftevis arbejdede hun en uge og havde en uge fri. I en af hendes friuger, hvor han vidste, at hun var hjemme, kunne han ikke forstå, hvor hun var henne, da han glad kom ind ad døren med skoletasken på ryggen. Han ledte i hele huset. Og fandt hende.
- Jeg vidste med det samme, at hun var død. Jeg ringede nul-nul-nul. Det var helt forfærdeligt. Min krop blev fyldt med alle mulige følelser lige fra frygt til rædsel. Da jeg senere kom hen på sygehuset for at se hende, havde jeg en klar fornemmelse af, at det ikke var min mor, der lå der. Det var hendes krop. Min mor var der ikke, siger 43-årige Caitanya og hiver lidt op i sin laksefarvede munkedragt.
Mellem de klare blå øjne har han et lyst gult mærke af ler fra Gangesfloden i Indien. Mærket viser, at kroppen er guds tempel. Og det viser, han hører til Hare Krishna. Det samme afslører hans kronragede hoved, der kun efterlader lidt hår i nakken.
- Min mors død skubbede til en større selvudviklingsproces. Det fik mig til at tænke over livet. Jeg fandt ud af, at det er sjælen, der giver liv til kroppen. Jeg mærkede, at vi er her på lånt tid. Livet er fantastisk - det gælder om at bruge det, siger Caitanya.
Men han vidste ikke, hvordan han skulle bruge sit liv. Han var bare klar over, at der manglede noget. Han manglede det åndelige. Han søgte svar i islam, kristendommen og buddhismen. Men ingen af de tre retninger var den helt rigtige for ham. Han begyndte også at beskæftige sig med forskellige former for bevidsthedsudvikling som yoga og meditation og tog på Højskolen for Bevidsthedsudvikling i Rørvig. Det satte yderligere en masse tanker i gang. Det var her, han stiftede bekendtskab med en del af de ældgamle indiske vediske skrifter, som Hare Krishna baserer sin tro på, fordi han lærte om indisk ayurvedisk medicin og sundhed. Og her lærte han også forskellige former for meditation.
- På et tidspunkt, hvor jeg mediterede, mistede jeg tiltrækningen til alt, der var materielt. Jeg solgte derfor mit hus og gav alt, hvad jeg ejede, væk til mine venner og min familie. Jeg ville være fri, leve spartansk og rejse rundt, fortæller Caitanya.
En dag så han en plakat for en Hare Krishna-festival, hvor der stod, at de serverede gratis vegetarisk mad til festivalen. Han havde været vegetar i et år, så han og hans kammerat var friske på at tage hen til Hare Krishnas tempel, der dengang lå lidt uden for Hillerød.
- Det var fantastisk. For det var anderledes og spændende. De havde noget helt andet tøj på, end vi gik i. Orange lagner, som de svøbte sig i. Det var en anden kultur. Og det duftede af noget rigtig dejligt. Jeg vidste ikke, hvad det var dengang. Men det var røgelse, fandt jeg senere ud af.
I dag har han selv tændt mange røgelsespinde i Hare Krishnas tempel, der ligger på en villavej i Vanløse. Når man ser den store treetages vandskurede villa med sorte, glaserede tagsten, er Hare Krishna ikke det første, man tænker på. Men går man om i baggården, får man øje på flere mænd, der ligesom Caitanya går klædt i de lyse orangefarvede munkedragter. En høj rumlen afslører, at munkene er ved at kværne frisk korn til mel. De laver selv deres mad. Alt er vegetarisk. Der bor 11 i templet, de fleste er munke, som har to hylder til deres ting og en madras.
På den anden side af den lille gårdhave ligger selve templet med marmorsøjler i midten og malerier af guden Krishna. Der er også flere guldstatuer af Krishna, som hver dag får nyt tøj på i kulørte farver og smykker om halsen og armene. Her mødes munkene og de fastboende hver morgen klokken halv fem for at meditere på et særligt Hare Krishna-mantra i flere timer.
Første gang, han hørte dette mantra, var til festivalen i templet for mere end 15 år siden. Caitanya husker det tydeligt:
- Vi gik ind i tempelrummet. Her sad de og sang om Krishna, spillede musik og mediterede. Det var meget fascinerede. Bagefter var der et foredrag, som slog benene væk under mig. For det gav mig svar på alt det, jeg havde ledt efter. At gud er en almægtig person. At lykken ligger i at opleve kærligheden til gud - til Krishna. At vores identitet ikke er denne her krop, men sjælen, som er i kroppen. Og så hele forståelsen af karma og reinkarnation. Det var virkelig en aha-oplevelse for mig.
Kort efter tog han beslutningen. Han ville være en del af Hare Krishna-familien. Han tog hjem og fortalte det til sin bror, far og farmor.
- De var ikke glade for det. De var bange for, at jeg skulle ryge ud i noget nyreligiøst eller blive del af en sekt. Og det var med rette. For mange religioner udnytter folk. Min storebror ville ikke komme og besøge mig i begyndelsen. Min farmor og far fik efterhånden den holdning, at hvis jeg var glad for det, var det fint med dem. Men mine venner snakkede om at komme og kidnappe mig.
Hverken hans venner, hans bror eller far kom og kidnappede ham fra det munkeliv, han nu har haft i mange år. Caitanya flyttede ind i templet. Fik to hylder til sine ejendele. Han var ikke i tvivl om, at han ville vie sit liv til Hare Krishna. Han ville ikke have et almindeligt liv med kone, børn og arbejde, som nogle af de andre medlemmer har. For det ville tage for meget af den tid, han ønskede at dedikere til Krishna. Derfor blev han munk. Han fik en åndelig vejleder og var igennem et særligt optagelseritual, hvor der blev tændt et bål, sunget og danset. Samtidig lovede han at leve efter fire regler om, at han ikke må spise kød, spille hasard, indtage rusmidler eller have sex. For de fire områder modvirker udvidelsen af bevidstheden og dermed fjerner man sig fra Gud, tror han og de andre Hare Krishna-tilhængere på.
I dag er både hans far og farmor døde. Han har kun kontakt til sin bror - ikke til tidligere venner eller andet familie. Det er Hare Krishna- medlemmerne, som nu er Caitanyas nærmeste.
- Mit liv er, som jeg vil have det. Jeg er sammen med de mest fantastiske mennesker, som jeg vil ofre mit liv for. Jeg tror, de vil gøre det samme for mig. Hare Krishna er min nye familie, siger Caitanya, der hverken savner parforholdet eller et sexliv.
- Der kan være tanker om sex. Men jeg ved, hvad der følger med, hvis jeg bliver gift, hvilket inden for Hare Krishna er den eneste mulighed for at have et sexliv. Et ægteskab vil betyde, at jeg skal have et job og en lejlighed. Det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere finde lykken ved at bruge al min tid på min kærlighed til Krishna.
Og det bruger han meget tid på - alle 365 dage om året. Det tager ham et par timer at recitere et særligt Hare Krishna-mantra, som han i sin meditation skal sige 1728 gange hver morgen for at komme i tættere kontakt med Krishna. Han studerer Hare Krishna-filosofien, de gamle vedaer, og hver dag er der syv mindre ceremonier for Krishna-statuerne i templet. Aftenen slutter med meditation, inden han ligger i sin seng klokken halv ti. Parat til at stå op til endnu en dag dedikeret til Krishna.