Prøv avisen

Hedder det opstandelse eller genopstandelse?

Hvis man opstår fra de døde én gang, er der i kristen forståelse tale om en opstandelse, ikke en genopstandelse. Sammenblandingen mellem de to forekommer tit og er en uting for teologer, men accepteres af sprogforskere

Kristendommen tilskriver kun Jesus den ene opstandelse, ikke en ny opstandelse, som udtrykket "genopstandelse" kunne indikere. Den skelnen går hen over hovedet på mange danskere. Ikke mindst de danske medier, der i løbet af de seneste par år har omtalt Jesu genopstandelse flere hundrede gange, hvilket en søgning i avisoversigten Infomedia viser.

Men i landets teologiske kredse er det stadig et faux pas at betegne Jesu tilbagevenden fra de døde som en genopstandelse. Det fortæller Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitets Afdeling for Systematisk Teologi.

"Opstandelse er opstandelse, og genopstandelse er noget lidt forvrøvlet. Hvis man ser efter i salmebogen og andre steder, hvor man har sproglig præcision, finder man ikke ordet genopstandelse," siger Hans Raun Iversen.

"Det er klart, at man i teologien må være interesseret i at fastholde en så klar tale om opstandelsen som muligt. Hvis man er interesseret i at fastholde kristendommens historicitet og historiske karakter, spiller det en rolle, at Jesus døde og opstod på bestemte tidspunkter," siger han.

En søgning i Den Danske Salmebog viser da også, at "genopstandelse" intetsteds figurerer.

Men den sproglige virkelighed i Danmark er en anden. De to begreber overlapper hinanden i almindelig sprogbrug og er i Den Danske Ordbog registreret som synonymer. Ifølge ph.d. og seniorforsker ved Dansk Sprognævn Ole Ravnholt er det valg i orden i den forstand, at det er almindeligt. I Danmark udstikker den centrale sproginstans Dansk Sprognævn kun retnings- linjer, og sprogets udformning er overladt til sprogbrugerne.

"Det er svært at sige, om et ord er korrekt. Hvis det bliver brugt sådan, er det jo den betydning, det har," siger Ole Ravnholt.

Dog figurerer genopstandelse i forbindelse med Jesus sjældent i nedfældet sprog. Ét eksempel findes hos Johannes V. Jensen, der skriver "Han opstod ikke til Frelse for Jer hin Paaskemorgen, han genopstod i sine Apostles Fantasi".

Ifølge Niels Møller Nielsen, lektor i dansk ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, kan man mene, at "genopstandelse" er en overflødig selvgentagelse:

"Forstavelsen 'gen-' implicerer, at noget er sket før og nu sker igen," siger Niels Møller Nielsen.

Ifølge den logik er en genopstandelse en opstandelse, som er sket før. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet med Jesu opstandelse fra de døde, som jo angiveligt kun sker én gang. Han fortsætter dog:

"En nok så vigtig forklaring er, at forstavelsen 'gen-' og det beslægtede adverbium 'igen' også har andre funktioner end blot at indikere repetition," siger han.

Det er tilfældet i sætninger som 'hun gik, men kom tilbage igen' eller 'han fik sine penge igen'.

"Her er der jo i første eksempel ikke tale om, at hun kom tilbage to gange, men blot om at hun vendte tilbage til det udgangspunkt, hvorfra hun gik. I andet eksempel er det ikke tilfældet, at han får sine penge to gange, men at pengene vender tilbage til deres udgangspunkt," siger Niels Møller Nielsen.

mcghie@k.dk