- Hedensk bisættelse fremmer ligestilling

Forn Sidr ønsker en ligeværdig plads blandt andre trosretninger

Ivan Larsen er bestyrelsesmedlem i Forn Sidr. -
Ivan Larsen er bestyrelsesmedlem i Forn Sidr. -. Foto: Privatfoto.

Folk, der er fascineret af den nordiske mytologi og ønsker at være del af et asatrossamfund, skal accepteres på lige fod med medlemmer af andre trossamfund.

Det er en af de ting, der står på ønskelisten hos trossamfundet Forn Sidr. Bevægelsen, som bygger på nordisk mytologi, har cirka 600 medlemmer og blev godkendt som trossamfund i 2003.

I weekenden kom bevægelsen et skridt nærmere dette ønske. Det mener Ivan Larsen, der er bestyrelsesmedlem i Forn Sidr. Lørdag satte han den første mindeplade op for sin afdøde ven Steen Pedersen på Danmarks eneste hedenske gravplads.

Kristeligt-dagblad.dk har stillet Ivan Larsen fem spørgsmål om trossamfundet.

Hvordan foregik mindehøjtideligheden?
- Der var ingen særlige traditioner forbundet med opsætningen af mindepladen, men ved bisættelsen i oktober var vi 12-14 personer, der stod omkring hullet, hvor urnen skulle sænkes ned.

- Jeg havde lavet et solhjul rundt om hullet med blomster og bær i efterårets farver. Der blev drukket lidt mjød, sagt mindeord og urnen gik rundt i kredsen, mens vi mindedes Steen. Så blev hans urne sat ned i hullet, og hans hunds halsbånd blev lagt oven på urnen, så den kunne være med ham på den videre rejse.

Hvorfor kalder I jer en hedensk religion?
- Hedensk er en kristen betegnelse - hedninge var dem, der ikke var indført i den rette tro. Vi bruger den i dag som et plusord, og jeg synes, det er et fint udtryk. Hedensk religion dækker bredt de oprindelige religioner - ikke kun asatroen, men også oprindelige religioner i andre dele af verden.

Hvad bygger asatroen på?
- Den nordiske mytologi er vores udgangspunkt. Vi er fælles om at være fascineret af mytologien, og så har der været en proces i gang med at genoplive den som religion. Vi har været i gang i 10-12 år her i Danmark. Mange af ritualerne konstruerer vi selv på baggrund af det, vi har læst i sagn og fortællinger, for eksempel de islandske sagaer.

- Men det er en meget frihedsbaseret livsfilosofi. Vi bestemmer ikke, hvad vi hver især skal mene i forhold til tro, historie og mytologi. Hvis man vil være medlem, skal man ikke igennem et indvielsesritual eller godkendes. Hvis man kan stå inde for vedtægter og trosgrundlag, melder man sig bare ind.

Hvilke særlige traditioner og ritualer har I?
- Vi holder blots, som er ceremonier, hvor vi er sammen om nogle religiøse ritualer. Vi har ingen bygninger eller indrettede kultsteder, så vi mødes ude i naturen - ved gravhøje, i skoven eller lignende. Der foregår ritualet, hvor vi forbinder os til de gamle nordiske guder.

- Vi stiller op i en kreds, og der bliver sagt nogle ting i kredsen, der har sammenhæng med den årstid, man bloter på - typisk ved jævndøgn og solhverv. Der kan blive trukket noget frem fra mytologien, sunget en sang eller læst op fra eddaen. Og så går der et kohorn fyldt med mjød rundt til hver deltager, som skåler, hæver hornet og anråber magter, som de selv føler for. Efter ceremonien, som varer godt en halv time, spiser vi sammen.

Hvad betyder det for jer, at den hedenske gravplads nu er taget i brug?
- Det er et lille, godt skridt på vejen til, at vi får en værdig plads i samfundet blandt alle de andre trosforestillinger.