Prøv avisen

Hekseafbrændinger tog fart efter Reformationen

Henrettelser af hekse på bålet tiltrak sig almindelig offentlig opmærksomhed. Her er det afbrænding af hekse og kættere i Paris, som foregik ved at nedsænke dem i bålet. Dette er en gengivelse af en tegning fra 1800-tallet af den franske kunstner Felix Philippoteaux.

I dag sættes der ild til bål over hele landet. Mange steder sidder der en heks i toppen. Men sankthansbålene er til ære for Johannes Døberen og har ikke noget at gøre med Europas hekseforfølgelser, selvom de minder om dem

I 1540 knitrede det første heksebål i Danmark ved købstaden Stege på Møn. Der skulle gå over 150 år, før den sidste officielle heksebrænding fandt sted ikke langt derfra i Nykøbing Falster, hvor Anne Palles brændtes, dog først efter halshugning. Det skønnes, at omkring 1000 mennesker i den periode i Danmark og Norge tilsammen mistede livet på bålet - langt de fleste kvinder.

Ikke som minde for hekseafbrændinger

I dag, når det er sankthansaften, sættes der ild til hekse over hele Danmark og lande i Nordeuropa, som følger samme tradition. Dermed illustreres et mørkt kapitel i kristendommens historie, hvor hekseprocesserne i Middelalderen skønnes at have kostet omkring 50.000 mennesker livet. Heraf var de 80 procent kvinder, og hekseprocesserne var særligt udbredt i Tyskland. Men vore dages sankthans kommer helt tilbage fra en hedensk fejring af sommersolhverv på linje med julen og vintersolhverv, og den har ikke nogen forbindelse til hekseafbrændingerne.

Louise Nyholm Kallestrup, lektor og ph.d. i historie ved Syddansk Universitet, skrev i 2009 bogen ”I pagt med djævelen” om trolddomsforfølgelser i Danmark og Italien, som har været med til at kaste nyt lys over det mørke kapitel i dansk og europæisk historie.

”En protestantisk sejrsfortælling har indimellem lydt, at med Reformationen vendte vi os fra den formørkede katolske kirke til humanismen,” siger Louise Nyholm Kallestrup:

”Men det er først efter Reformationen, at henrettelser af hekse tager fart i Danmark. Reformatorerne ønskede at rense den nye tro fra den ritualiserede katolicisme, og både de og kongemagten bruger synonymt med katolicismen begreberne vranglære, kætteri og trolddom. Troldfolk anses for en særlig provokation over for Gud, og det kommer til at fremgå af lovgivningen efter Reformationen især under Christian den Fjerde. Man skal tro rigtigt. Hvis ikke, er det kongens opgave at straffe borgerne, for ellers nedkalder de Guds straf i form af pest, krige eller hungersnød, er det opfattelsen. Det sætter øget gang i hekseprocesserne.”

Flere afbrændinger efter Reformationen

En af årsagerne ligger også i det gamle styresystem, som fortsat herskede i Danmark. Og på trods af, at Reformationen forløb fredeligt her i landet, så medvirkede reformationsuroen især i det nuværende Tyskland til at skabe et nervøst religiøst og politisk klima i Danmark, hvor det gjaldt om at affinde sig med den nye tro, og hekseforfølgelserne eksploderede, fortæller Louise Nyholm Kallestrup.

I Sydeuropa var den katolske kirke også opmærksom på, hvad folk gik rundt og troede på.

”I Italien handler det mere eksplicit om en disciplineringsproces. Kirkens ledere har indset, at man er nødt til at lære folk den rette praksis omkring katolsk tro, fordi de ikke nødvendigvis selv kan forstå det. Derfor bliver folk også retsforfulgt for dagligdags trolddom og magi, men på en meget mildere måde end i Tyskland og Danmark,” siger Louise Nyholm Kallestrup og forklarer:

”Den katolske kirke har den holdning, at hvis folk angrer og fortryder, så har kirken mulighed for at tilgive dem gennem bodshandlinger. Sådan er det ikke i protestantismen, hvor det er et spørgsmål mellem den enkelte og Gud. Derfor ser man også, at mennesker i Danmark, som blev dømt for at være en heks, blev tortureret mellem dommen og henrettelsen for at give vedkommende mulighed for at bekende og dermed en større chance for at modtage frelse fra Gud efter henrettelsen,” siger hun.