Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?
Teksten afspejler i virkeligheden dåben. Den begynder med en gudstjeneste, hvor Vorherre står og forkynder. Så bæres en lam mand hen til ham på en båre ligesom et lille spædbarn. Og ligesom i dåben sænkes han ned. Så skænker Vorherre ham syndernes forladelse på en fælles tro, præcis som det sker i dåben. Den væsentligste pointe er derfor, at syndernes forladelse slår en bro fra Gud til os
Hvem rummer ordene polemik imod læst i 2021?
Jeg bryder mig ikke om polemik i prædikener, for de skal helst være opbyggelige. Hvis jeg alligevel skulle give et eksempel på en polemisk pointe, skulle det være, at de skriftkloge spørger, hvad Jesus bilder sig ind, fordi de vil have syndernes forladelse, troen og kirken for sig selv. Det kan man ikke, og det er derfor, jeg flere gang har sagt, at jeg ikke bryder mig om udtrykket ’vi som kirke’, fordi kirken kun er noget i kraft af Gud.
Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?
Ved at jeg får en fortælling om, at syndernes forladelse også kan angå mig. Det er virkelig et frisættende budskab, at Vorherre også rækker ud til mig.
Hvilke overraskelser, som alle måske ikke får øje på, vil du gerne pege på i fortællingen?
Det er en pointe, jeg låner af lektor i teologi Lars Sandbeck, der har bemærket, at i det øjeblik de skriftkloge spørger Jesus med hvilken myndighed, han giver syndsforladelse, bruger han det græske ord exousia for myndighed. Det er det samme ord, som Jesus bruger i dåbsbefalingen i Matthæusevangeliet, hvor han siger ’mig er givet al magt – mig er givet al exousia”. Det vidner om, at Guds almagt er magten til at give syndernes forladelse. At alle os spæde og uformående har en plads hos Gud, fordi han rækker ud til os på trods af vores uformåenhed. Vi kan blive båret hen til Gud som et spædbarn eller som den lamme på båren.
Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?
Det er der rigtig mange, der har. Jeg vil fremhæve min klasselærer på Fladstrand Skole i Frederikshavn. Han kunne fortælle bibelhistorier på en så levende måde, at man blev helt igennem opslugt af dem. Da jeg startede på teologistudiet, følte jeg, at jeg havde et kæmpe repertoire, fordi hans fortællinger havde gjort, at historierne havde sat sig så stærkt i min bevidsthed.
Jeg nævner ham, fordi bibelhistorierne først og fremmest skal fortælles og først dernæst udlægges. Hvis jeg skal nævne min største teologiske inspiration, er det Grundtvig.
Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?
Juleevangeliet. Jeg kan det udenad og synes, at det er så smukt, fordi det er historien om, at Gud træder ind i tiden. Når jeg hører de første ord i teksten: ’og det skete i de dage’, kan jeg nærmest høre Vorherre gå ind til os. Og så gør englenes ord til hyrderne på marken stort indtryk på mig, når de siger ’jeg forkynder jer en stor glæde’ og ’frygt ikke’.
Er der et kunstværk med bibelske temaer, du vil fremhæve her?
På min væg hænger et krucifiks, jeg fik foræret af kunstneren Niels Helledie. Det er et fantastisk krucifiks, hvor korsets tværbjælke smelter sammen med en sort tværbjælke, der symboliserer, at vi skal dø. Det fortæller den historie, at døden ifølge vores erfaring er den største magt, men at kærligheden ifølge vores tro er stærkere end døden. Det vises i korset lodrette søjle.
Har du en særlig bibelsk sætning, som har betydet meget for dig?
”Jeg forkynder jer en stor glæde” fra Juleevangeliet eller verset fra Romerbrevet ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?”.
Hvor tit går du i kirke?
Jeg er i kirke stort set hver søn- og helligdag. Jeg har gudstjenester i Sct. Catharinæ Kirke her i Hjørring og afløser ofte andre steder, når det ikke er tilfældet. Jeg holder meget af at være i kirke.
Hvad ser du som højdepunktet på gudstjenesten?
Det fantastiske ved gudstjenesten er, at den begynder med at tiltale den samlede menighed og slutter med velsignelse af den enkelte. Fra ”Herren være med jer” i begyndelsen til ”Herren velsigne dig” til sidst. Mit højdepunkt i gudstjenesten er altergang og fredslysning efterfølgende.
Næste lørdag vil der være et tilsvarende interview om en prædikentekst med den anden bispekandidat, provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard.