Prøv avisen
Pilgrimsrejse

Hun blev pludselig rask efter en pilgrimsrejse: "Helbredelsen var en gave til alle, ikke kun til mig"

Bernadette Moriau vil ikke foregøgle nogen, at man bliver helbredt ved at tage til Lourdes, som hun selv blev det, men man skal tage til byen af andre grunde. – Foto: Birthe Pedersen

I 2008 blev Bernadette Moriau pludseligt rask efter en livslang uhelbredelig sygdom. Hun er den seneste af de 70 personer, som ifølge den katolske kirkes opgørelse et blevet mirakuløst helbredt i Lourdes

Bernadette Moriau er et mirakel af en lille, væver kvinde, som i en alder af 79 år stadig springer rundt og tager sig af gamle og syge med en utrættelig energi og en humor, som hun selv indrømmer kan være en anelse skarp.

Franciskanernonnen har også i år været med ”hospitalstoget”, som den katolske kirke i Beauvais Stift hvert år fylder med pilgrimsrejsende, der tager til Lourdes. Det var også det tog, hun selv rejste med som handicappet og næsten lam i 2008, iført et korset for at holde sammen på bækken og rygsøjle og en benskinne på den venstre fod, der var drejet indad i en næsten ret vinkel.

Hun havde et kateder til urinen, en elektrostimulator og en daglig dosis morfin mod smerterne forårsaget af det såkaldte cauda equina-syndrom, en sammenklemning af rygmarvens nerverødder i lænderyggen, som begyndte i 1966, da hun var 27 år.

Efter pilgrimsrejsen til Lourdes i 2008 forsvandt sygdommen fra det ene øjeblik til det andet. Sidste år blev hendes pludselige, uforklarlige helbredelse anerkendt af den katolske kirke som et mirakel.

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev helbredt. Jeg har tit spurgt: Hvorfor mig? Men dette mirakel var ikke en gave til mig. Det var en gave til kirken, til de kristne. En gave til alle mennesker. Et mirakel er Guds tegn til mennesker. Hvad det var et tegn på, skal jeg ikke kunne sige. Jeg bruger bare resten af mit liv på at give igen og øse ud af alt det, jeg blev givet,” siger hun.

Der er ingen patos i hendes stemme, kun antydningen af en undren, som om hun for første gang fortæller historien om, hvordan hun fra det ene øjeblik til det andet blev smertefri og fik førligheden tilbage.

I Lourdes modtog hun velsignelsen af Beauvais’ biskop under velsignelsesgudstjenesten for de syge i den underjordiske Sankt Pius den Tiendes Katedral.

”Jeg bad aldrig for mig selv. Jeg bad for alle de syge, der var omkring mig. Pludselig følte jeg en stærk varme i kroppen. Og jeg hørte en stemme, der sagde ’jeg ser din og dine syge søstres og brødres lidelse’. Det var en intens oplevelse af Guds nærvær. Jeg tog fra Lourdes med en fred, jeg ikke tidligere havde følt.”

Det var den 4. juli 2008.

Præcis en uge senere var der aftengudstjeneste for franciskanersøstrene i klostret i Bresles nær Beauvais. Klokken 17.45, samtidig med velsignelsesprocessionen og gudstjenesten i Lourdes, bad Bernadette med søstrene.

”Jeg følte igen en varme strømme igennem mig fra hoved til fødder. Jeg blev ved at bede. Det var først senere, da jeg var blevet kørt tilbage til mit værelse, at jeg hørte en stemme: ’Tag korsettet og benskinnen af.’ Jeg kom til at tænke på helbredelsen i Kapernaum, hvor Jesus sagde til den lamme ’Rejs dig, tag din seng og gå’. Og så tog jeg benskinnen af, og min fod var helt normal. Jeg tog også korsettet af, og jeg kunne gå. Jeg havde ingen smerter. Og så gik jeg hen til søster Marie-Albertine, der ikke troede sine egne øjne, og jeg sagde, at jeg ikke forstod, hvad der skete. Men jeg var ikke mere syg. Dagen efter gik jeg en lang tur i skoven, den første i 30 år.”

Det var Bernadette Moriaus praktiserende læge, som anbefalede hende at forelægge sin sag for Lourdes Lægelige Kontor.

Kontoret blev oprettet i 1883 for at tage stilling til de beretninger om mirakuløs helbredelse, som begyndte umiddelbart efter, at den 14-årige Bernadette Soubirous havde set Jomfru Maria vise sig i Massabielle-grotten i 1858.

Kontoret og den tilhørende internationale ekspertgruppe af lægelige specialister ledes i dag af den italienske professor i pediatri Alessandro Franciscis. Men der er vandtætte skodder mellem de lægelige vurderinger af sygdomsforløbet og kirkens vurdering af, om der er tale om et mirakel, understreger han.

”Som læger vurderer vi udelukkende, om en patient med en alvorlig og permanent lidelse er blevet pludseligt, fuldstændig og permanent helbredt uden nogen form for behandling på en måde, som ikke kan forklares med lægevidenskabens nuværende viden. Resten er biskoppens bord,” siger Alessandro Franciscis.

Han afviser, at antallet af mirakler er i stadigt fald, og at dette skyldes medicinske fremskridt, hvor man i dag ville have videnskabelige forklaringer på det, der i 1800-tallet blev opfattet som et mirakel.

”Lægevidenskaben kan i dag behandle sygdomme, som tidligere var uhelbredelige. Men der er stadig ingen lægelig forklaring på, at mennesker bliver raske uden behandling. Om der er foregået et mirakel, er imidlertid ikke en lægelig vurdering,” siger Alessandro Franciscis.

Han har flere hundrede sager liggende på sit skrivebord.

”Men kun fem eller seks er gode sager,” siger den italienske læge.

Bernadette Moriau er ikke i tvivl om, at hendes helbredelse er Guds værk. Men hun vil for alt i verden ikke foregøgle nogen, at man kan blive helbredt ved at tage på pilgrimsfærd til Lourdes.

”Det må aldrig blive det vigtigste. Lourdes handler om fællesskab og om at tage vare på hinanden. Det er det, man skal komme til Lourdes for at finde, uanset om man er syg eller rask,” siger Bernadette Moriau.