Prøv avisen

Helgenrelikvier tager England med storm

En ældre mand kysser Skt. Therese af Lisieux' relikvier i St. Teresa of Liseaux church i Taunton i Vestengland d. 18. September, 2009. - Foto: ADRIAN DENNIS Denmark

Thérèse af Lisieux' relikvier er for tiden på besøg i England og tiltrækker så mange tusinder af troende, at man skal tilbage til middelalderen for at finde en lignende opmærksomhed

Sommeren igennem diskuterede man relikvier i det kirkelige Danmark med udgangspunkt i Knud den Hellige og den katolske kirkes ønske om at få udleveret to små knogledele af helgenkongen. Det var en usædvanlig debat, men sammenligner man med den opmærksomhed, som englænderne for tiden viser de jordiske rester af Sankt Thérèse af Lisieux, blegner den hjemlige ophidselse ved siden af den virak, der omgiver den franske helgen.

Fra midten af september og frem til den 12. oktober besøger hendes relikvieskrin 26 katolske kirker samt et fængsel og den anglikanske York Minster, og kommentatorer taler om, at man skal tilbage til middelalderen for at finde en tilsvarende entusiasme.

Formatet er også ganske anderledes. Her drejer det sig ikke om en fjern vikingekonge, men om en af de mest elskede helgener i nyere katolsk historie. Ej heller er der som i Danmark tale om at overføre relikvier fra et blivende sted til et andet, men om en verdensturné, hvor dele af en fod og en lårbensknogle fra helgenindens skelet har besøgt over 40 lande de sidste 12 år. Og endelig nyder det usædvanlige initiativ den engelske statskirkes støtte, mens det er landets ateistiske bannerførere, der koger af forargelse.

Thérèse var en fransk karmeliternonne, som døde af tuberkulose i 1897 i en alder af 24 år, og hvis selvbiografi, "En sjæls historie", blev en international bestseller. Hun indtrådte som ganske ung i det kloster i Lisieux i Normandiet, hvor to af hendes søstre allerede var nonner. Livet i klostret var dog ikke altid let, og for at håndtere hverdagens mange udfordringer udviklede Thérèse sin berømte "lille vej"- filosofi med dens principper om, at det er lige så smukt at vise sin kærlighed til Gud i de små og ganske dagligdags ting, man gør, som i mere heroiske gerninger. Disse tanker løber som en rød tråd gennem hendes selvbiografi, og på et tidspunkt, hvor kristne mest så hen til Gud i ærefrygt, var Thérèses forestillinger om et fortroligt venskab med Kristus revolutionerende.

Den katolske kirke i England har store forventninger til besøget og minder om, at "hvor end relikvierne har været, har mange mennesker oplevet omvendelser, helbredelser, åndelig fornyelse og svar på deres bønner". Samtidig har domprovsten i den anglikanske York Minster, hvor relikvierne udstilles den 1. oktober, understreget, at det ikke er relikvierne, der tilbedes, men at Gud gennem Thérèses jordiske rester "inspirerer os til tro og bøn".

I andre miljøer er det sværere at finde en grimasse, der kan passe, og nyheden om, at relikvierne skal udstilles i Englands kendteste fængsel, Wormwood Scrubs, fik forleden journalisten og forfatteren Simon Jenkins til at spekulere over grænserne for sin egen tolerance. "Relikvier er fetisher og religiøse narresutter for godtroende mennesker, og det omfatter angiveligt også de indsatte i Wormwood Scrubs," noterede han i The Guardian. "Vi gør bedst i at opfatte det hele som en prøvelse – ikke af vor forstand, men af vores frisindethed," sukkede han.

Den tidligere konservative politiker Matthew Parris er i et indlæg i The Times til gengæld alt for oprevet til at ville bekymre sig om tolerance. Og raseriet gælder ikke mindst hans egen avis The Times, der i sine reportager har brugt ordet "pilgrimme" om de skarer, der flokkes om relikvierne. "Er det rette ord ikke "godtroende fjolser"?" spørger Parris retorisk i sin klumme den 17. september og tilstår, at hele sagen har vakt hans slumrende ateisme: "Kom nu ud af skabet for pokker, alle I Englands skabs-ateister! Lad være med at respektere disse godtroende tosserier! Lad ikke bare disse religiøse minoriteters vanvid passere! Stop vores politikere i at bukke og skrabe for disse tåber!" skriver han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.