Helligtrekonger afslutter julen

Det er populært at markere afslutningen på julen ved at fejre helligtrekonger

I middelalderen blev der ved helligtrekonger holdt ”stjernemesser”, og der var stjerneoptog gennem byen. Denne skik er nu genoptaget på Bogø. Billedet er fra sidste års helligtrekongersfejring. Optoget anføres af de tre vise mænd til hest. Sognepræst Bjarne Krohn er stjernemanden i midten.
I middelalderen blev der ved helligtrekonger holdt ”stjernemesser”, og der var stjerneoptog gennem byen. Denne skik er nu genoptaget på Bogø. Billedet er fra sidste års helligtrekongersfejring. Optoget anføres af de tre vise mænd til hest. Sognepræst Bjarne Krohn er stjernemanden i midten. Foto: Jørgen Stæhr.

Optoget har, anført af de hellige tre konger til hest, bevæget sig op gennem hovedgaden, og på kirkedøren skriver sognepræst Bjørn Krohn nu med kridt det nye årstal, som man netop har taget hul på, og der er en stjerne, tre kors og bogstaverne C, M og B. Stjernen som symbol på, at Jesus er født, de tre kors for Treenigheden og endelig C, M og B for Caspar, Melchior og Balthasar. Navnene på de hellige tre konger, eller vise mænd fra Østerland, som overleveringen har udstyret dem med.

Bogø, hvor Bjørn Krohn er præst, er et af de steder, hvor traditionerne omkring helligtrekonger er blevet genoplivet og har fået fornyet betydning som den egentlige afslutning på julen.

Det er vigtigt, at vi holder traditionerne i hævn, siger han. For eksempel er vi også begyndt at gøre mere ud af kyndelmisse, mikkelsdag, sankthans, Maria bebudelsesdag og mortensaften.

I Sønder Bjert ved Kolding har man en tradition med at synge julen ud helligtrekongersaften, den 5. januar, men da den i år ligger så tæt på helligtrekongers søndag, nøjes man denne gang med gudstjenesten, men menigheden får et kort og en mærkat med hjem med samme påskrift som kridtpåtegningen på Bogø Kirke.

Bogstaverne C, M og B står også for Christus Mansionem Benedicat, Kristus velsigne dette hus. Velsignelsen bæres på denne måde fra kirken og ind i dagligdagen. Det synes jeg er meget smukt, siger sognepræst Tine Årup Illum, en af forfatterne til bogen Tradition og liv.

Mærkaterne i Sønder Bjert er fremskaffet via den katolske kirke, hvor man også herhjemme knytter an til de mange gamle, folkelige helligtrekongerstraditioner, som kendes fra mange europæiske lande. For eksempel befolkes julekrybben først på dette tidspunkt med vismændene. Helligtrekonger kaldes også epifanidagen, festen for Herrens åbenbarelse.

Hvem Jesus virkelig er, åbenbares, da vismændene fra Østerland kommer for at tilbede ham, foruden ved hans dåb og ved brylluppet i Kana, hvor Jesus gør vand til vin, siger generalvikar Lars Messerschmidt, den katolske kirke i Danmark.

Flere kirker opfører helligtrekongersspil. Det sker blandt andet i Trinitatis Kirke og Vor Frue Kirke i København, hvor ansatte og interesserede fra menighederne sidste år tog traditionen op. Spillet har rødder tilbage til middelalderen og fremføres ved gregoriansk messesang.

Det er rimelig svært, fordi den musikalske form er så anderledes, men folk blev så glade for det sidste år, at vi blev enige om at forsøge at gøre det til en tradition, fortæller kateket Mia Rahr Jacobsen.

En del Rudolf Steiner-skoler har et helligtrekongersspil fast på programmet, når dagligdagen går i gang igen efter juleferien.

Vi mener, at spillene er med til at give vores elever et godt og elementær religionskendskab, siger Jeppe Flummer fra Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark.